Uddannelse + udland = gebyr

Slettet Bruger,

30/11/2007

Hvis danske unge modtager en skatteyderbetalt uddannelse herhjemme, er forventningen, at de efterfølgende opretholder en indkomst i Danmark, så udgiften til deres uddannelse efterfølgende kan kradses ind af statskassen igen. Men hvis man efter endt uddannelse flytter til udlandet - og gunstigere skatteforhold i f.eks. London - skal skolepengene betales tilbage til staten. Det foreslår vismændene ifølge Berlingske Tidende.

Ordningen skal opsættes som et uddannelsesgebyr, der af den studerende betales via et statsgaranteret studielån. Efter endt uddannelse modregnes gælden i skatten for de færdiguddannede, der bliver i landet. Rejser man derimod ud, betales gælden uden modregning i skatten. Ordningen har ifølge vismændende den yderligere effekt, at skatterabatten gives til højtuddannede udlændinge, der gerne vil arbejde i Danmark.

"Spændende forslag"
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder det for et spændende forslag, der skal studeres nøjere.

"Jeg vil ikke sige ja eller nej til et forslag som dette på stående fod. Det skal studeres nøjere. Men det lyder som en spændende tanke. Jeg glæder mig til at læse de nærmere detaljer i forslaget," siger Bertel Haarder til Berlignske Tidende.

Han påpeger dog at regerigen gerne ser, at danske unge rejser ud for at arbejde et år eller to efter endt uddannelse.

"Vi vil gerne have, at de unge ser sig om i verden, og vi vil også gerne begrænse de unges frihed mindst muligt. Så der er lidt anti-globalisering over forslaget, og hvis alle lande gjorde det samme, ville vi jo slet ingen vandringer få. Men det er måske noget, man kan se på inden for EU. Det er i hvert fald noget, der skal studeres nøjere," siger Bertel Haarder.

[email protected]

Kilde: