"Ungdomshus" smider masken: Borgerlige unge ingen adgang

Alle skal betale til Københavns Kommunes nye såkaldte "ungdomshus" på Dortheavej over skatten, men ikke alle vil få adgang til det, når det åbner

Slettet Bruger,

18/06/2008

Alle skal betale til Københavns Kommunes nye såkaldte "ungdomshus" på Dortheavej over skatten, men ikke alle vil få adgang til det, når det åbner. Heller ikke selvom de er unge, skriver berlingske.dk. Det bebuder en talsmand fra det venstreekstreme miljø, som vil få udleveret husets nøgler af kommunen.

Hvis Venstres Ungdom eller Dansk Folkepartis Ungdom f.eks. møder op til arrangementer eller vil låne lokaler til at afholde et møde, vil de blive afvist af stedets nye indehavere.

"De har jo ikke ligefrem hjulpet os i vores kamp for at få et hus. Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle hjælpe dem, hvis de har brug for et sted at være," siger talsmanden, der kalder sig "Viktoria", ifølge berlingske.dk:

"Desuden er det sådan, at vi ikke accepterer nogen form for racistiske udtalelser eller tilkendegivelser. Heller ikke nogen tilkendegivelser om, at man ikke er positivt indstillet over for aktivisterne og det, der foregår i huset."

Udtalelsen er lodret i strid med den driftsoverenskomst, som er indgået mellem Københavns Kommune og Fonden Jagtvej 69. Her står der klart og tydeligt: "Til Ungdomshuset skal der være lige adgang for alle. Erhvervsmæssige, religiøse eller partipolitiske interesser må ikke være afgørende for deltagelse."

Kulturborgmester Pia Allerslev afviser da også fuldstændig, at de unge kan sortere i brugerne.

"Selvfølgelig skal huset være åbent for alle unge. Det er glædeligt, at der bliver plads til mangfoldighed. Og der står intet i aftalen om, at unge, der vil bruge huset, skal sympatisere med det autonome miljø," siger Pia Allerslev ifølge berlingske.dk.

[email protected]

Kilde: