V: Vores skatteplan ligner Lykketofts

Slettet Bruger,

29/08/2007

Mange borgerlige vælgere beklager sig over, at de har svært ved at skelne den nuværende regering fra en socialdemokratisk. Og det har de god grund til, lader skatteminister Kristian Jensen (V) dem forstå. Regeringens skatteplan er nemlig så godt som identisk med en jobplan, som Mogens Lykketoft fremlagde i 2005.

"Jeg vil ikke hænge dem (Socialdemokraterne, red.) op på alt, hvad der er sket og skrevet i fortiden. Men der er ikke væsentlige forskelle på vores skattelettelse og dét, som Mogens Lykketoft præsenterede for et par år siden i deres jobplan 'Made in Denmark'," siger skatteminister Kristian Jensen til Altinget.dk og fortsætter:

"Han var dengang inde på, at energiafgifter skulle have et ryk opad. Han var også inde på en skattelettelse, samt at grænserne for mellem- og topskat skulle flyttes opad."

Selve planen "Made in Denmark - jobplan 2005-2015" er blevet fjernet fra Socialdemokraternes hjemmeside, selvom det fortsat er muligt at finde referencer til den på enkelte medlemmers hjemmesider. Planen lover blandt andet "store investeringer i f.eks. bygge- og anlægsopgaver" og "skattelettelser på arbejde på 10 mia. kr."

[email protected]

Kilde: