Venstre: Sænket topskat skal redde væksten

Venstre går nu for første gang efter nedsættelsen af Skattekommissionen til direkte angreb på topskatten, skriver dagbladet Børsen onsdag

Slettet Bruger,

02/07/2008

Venstre går nu for første gang efter nedsættelsen af Skattekommissionen til direkte angreb på topskatten, skriver dagbladet Børsen onsdag. At sænke den vil være det bedste politiske svar på den recession, som nu har fået tag i dansk økonomi.

Lavere topskat er nemlig det instrument, der kan levere mest arbejdsudbud for pengene, og ekstra arbejdsudbud er nødvendigt, hvis dansk vækst skal have ny næring på sigt, vurderer Peter Christensen, Venstres finanspolitiske ordfører.

"Renteniveauer udefra har vi ikke mulighed for at gøre noget ved politisk. Men det, vi kan gøre, er at udvide arbejdsstyrken, og vækstudsigterne viser, at det er mere påkrævet end nogensinde. Vi har sænket skatten to gange og har en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den lave vækst bør skærpe opmærksomheden blandt alle Folketingets partier ved den kommende skattereform. Det er selvfølgelig topskatten, der skal sænkes, hvis man for alvor vil løse arbejdsudbudsproblemerne," siger Peter Christensen til Børsen.

Dermed sender han et vink med en vognstang til både de øvrige partier og til VK-regeringens skattekommission, der med den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch i spidsen er ved at modellere et bud på en stor skattereform, der sænker skatten på den sidst tjente krone markant.

[email protected]

Kilde: