Står det til Venstre og Dansk Folkeparti, må forfattere og filminstruktører som Klaus Rifbjerg og Lars von Trier i fremtiden nøjes med at leve af de indtægter, som deres hhv. bøger og film kan skabe.
De to partier ønsker nemlig et opgør med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, som de finder er urimelig og mener bør afskaffes eller laves om. Det skriver politiken.dk.
Penge til gode middage
Venstres kulturordfører, Troels Kristensen, kritiserer, at ydelsen gives til allerede etablerede kunstnere, som sagtens ville kunne klare sig uden.
"De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt," siger Troels Kristensen til politiken.dk.
Statens Kunstfond har uddelt den livsvarige ydelse siden 1965, og den er reguleret efter, hvor meget kunstnerne tjener. En kunstner kan maksimalt få 140.787 kr. om året, mens minimumydelsen, som de rigeste kunstnere modtager, er 15.358 kr. om året før skat.
Urimeligt
Hver tredje kunstner på livsvarig ydelse tjener så meget, at de kun får det mindste beløb. Men ifølge Dansk Folkepartis kulturordfører, Karin Nødgaard, bør de velstillede kunstnere slet ikke have nogen støtte.
"Det er urimeligt. Hvordan skal man forsvare over for befolkningen, at staten giver penge til folk, der har en meget høj indkomst i forvejen. Det er en forældet ordning, som nogle tror, de har vundet hævd på," siger Karin Nødgaard.
Kulturminister Brian Mikkelsen har ikke villet udtale sig i sagen, men henviser til en udtalelse han kom med i Børsen i sidste uge:
"Vi må se på, om vi skal ændre fordelingen, og om man skal anlægge en anden profil, hvor man eksempelvis giver arbejdslegater".
Kunstnere i oprør
Forfatteren Henrik Nordbrandt mener, det er i orden af afskaffe den livsvarige ydelse, men kun fordi han mener, det er småligt, at opkræve skat af den.
"Du giver da ikke folk en gave den ene dag og tager den tilbage den næste. Det er, hvad man kalder guitar. Det gør man ikke. Det er ikke anstændigt. Det er kun i Danmark, at man har så ussel en holdning til tingene. Og i andre lande er det endda skattefrit, hvis de har samme ordning. Det er den danske studementalitet, ja undskyld jeg siger det. Typisk, at vi er så smålige, " siger Nordbrandt til politiken.dk.
For Klaus Rifbjerg er kunststøtten en hædersgave, som man bør modtage med stolthed.
"Enhver ved, at VKO hellere end noget andet ikke bare vil have kunststøtten afskaffet, men helst kunsten, derfor synes jeg, at man skal kæmpe af al magt for at bevare de privilegier, som findes, og ikke give slip på noget som helst, før de kommer og tager det hele, " siger Klaus Rifbjerg.
Forfatteren Søren Ulrik Thomsen slår på, at kunstnerstøtte er en anerkendelse for hans bidrag til samfundet.
"De forstår ikke, at jeg bliver nødt til at tage ud og alt for tit holde foredrag for at tjene til huslejen. Og for de penge kan jeg ikke arbejde, der reproducerer jeg mig selv. Hvis jeg skal drive min forfattervirksomhed, kan jeg ikke rejse hele tiden og holde foredrag. Jeg vil gerne, men skal jeg skrive noget nyt, bliver jeg nødt til at sidde derhjemme og læse og skrive, " siger han til politiken.dk.
[email protected]
De to partier ønsker nemlig et opgør med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, som de finder er urimelig og mener bør afskaffes eller laves om. Det skriver politiken.dk.
Penge til gode middage
Venstres kulturordfører, Troels Kristensen, kritiserer, at ydelsen gives til allerede etablerede kunstnere, som sagtens ville kunne klare sig uden.
"De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt," siger Troels Kristensen til politiken.dk.
Statens Kunstfond har uddelt den livsvarige ydelse siden 1965, og den er reguleret efter, hvor meget kunstnerne tjener. En kunstner kan maksimalt få 140.787 kr. om året, mens minimumydelsen, som de rigeste kunstnere modtager, er 15.358 kr. om året før skat.
Urimeligt
Hver tredje kunstner på livsvarig ydelse tjener så meget, at de kun får det mindste beløb. Men ifølge Dansk Folkepartis kulturordfører, Karin Nødgaard, bør de velstillede kunstnere slet ikke have nogen støtte.
"Det er urimeligt. Hvordan skal man forsvare over for befolkningen, at staten giver penge til folk, der har en meget høj indkomst i forvejen. Det er en forældet ordning, som nogle tror, de har vundet hævd på," siger Karin Nødgaard.
Kulturminister Brian Mikkelsen har ikke villet udtale sig i sagen, men henviser til en udtalelse han kom med i Børsen i sidste uge:
"Vi må se på, om vi skal ændre fordelingen, og om man skal anlægge en anden profil, hvor man eksempelvis giver arbejdslegater".
Kunstnere i oprør
Forfatteren Henrik Nordbrandt mener, det er i orden af afskaffe den livsvarige ydelse, men kun fordi han mener, det er småligt, at opkræve skat af den.
"Du giver da ikke folk en gave den ene dag og tager den tilbage den næste. Det er, hvad man kalder guitar. Det gør man ikke. Det er ikke anstændigt. Det er kun i Danmark, at man har så ussel en holdning til tingene. Og i andre lande er det endda skattefrit, hvis de har samme ordning. Det er den danske studementalitet, ja undskyld jeg siger det. Typisk, at vi er så smålige, " siger Nordbrandt til politiken.dk.
For Klaus Rifbjerg er kunststøtten en hædersgave, som man bør modtage med stolthed.
"Enhver ved, at VKO hellere end noget andet ikke bare vil have kunststøtten afskaffet, men helst kunsten, derfor synes jeg, at man skal kæmpe af al magt for at bevare de privilegier, som findes, og ikke give slip på noget som helst, før de kommer og tager det hele, " siger Klaus Rifbjerg.
Forfatteren Søren Ulrik Thomsen slår på, at kunstnerstøtte er en anerkendelse for hans bidrag til samfundet.
"De forstår ikke, at jeg bliver nødt til at tage ud og alt for tit holde foredrag for at tjene til huslejen. Og for de penge kan jeg ikke arbejde, der reproducerer jeg mig selv. Hvis jeg skal drive min forfattervirksomhed, kan jeg ikke rejse hele tiden og holde foredrag. Jeg vil gerne, men skal jeg skrive noget nyt, bliver jeg nødt til at sidde derhjemme og læse og skrive, " siger han til politiken.dk.
[email protected]
