Vil I strejke? Så får robotten arbejdet

Slettet Bruger,

08/10/2007

For en uge siden gik 18 lagermedarbejdere i strejke for at presse deres virksomhed til at tegne overenskomst med 3F, men i stedet for en overenskomst har arbejdsgiveren givet de ansatte en fyreseddel.

"Vi har ikke ønsket at tegne overenskomst med 3F. Idet vi er en handelsvirksomhed, og hovedparten af de ansatte er kontoransatte, ville det være mere logisk at tegne en overenskomst med f.eks. HK. Dette meddelte vi 3F. 3F mente, at vi så måtte have to overenskomster. Hvilket for os virker helt åndssvagt. Vi var 37 fuldtidsansatte medarbejdere i gennemsnit i 2006," siger virksomhedens adm. direktør Thomas Falborg i en pressemeddelse.

I øjeblikket varetager kontormedarbejdere arbejdet på lageret, men om kort tid ankommer en robot, der overtager for dem, så de kan komme tilbage til deres almindelige arbejde. Det skriver Metroxpress.

Oprindeligt var robotten købt som et supplement til lagerarbejderne, men nu bliver den en erstatning.

[email protected]

Kilde: