Vil ikke kritisere voldelige venstreorienterede

Slettet Bruger,

17/05/2007

Af IKKEMIG 2

Fotografer, der dækker venstreekstremes voldelige optøjer, risikerer at blive overfaldet med både brosten, tændvæske og æg. Men fotograferne skal ikke forvente kritik af demonstranterne fra Pressefotografforbundet. Lars Lindskov mener, at skylden ligger hos politiet, der gør opmærksom på, at fotografernes billeder kan bruges i retssager.

Hvorfor kritiserer du politiet og ikke demonstranterne?
"Det er fordi, det er politiets udtalelser, der gør, at demonstranterne har fået mere fokus på pressen og måske har misforstået pressens rolle i hele det her foretagende. Det gør, at pressens repræsentanter har fået dårligere arbejdsforhold. Det tror jeg faktisk, Per Larsen er enig med mig i, fordi han jo selv efterfølgende har sagt, at det nok ikke var den smarteste udtalelse at komme med," siger Lars Lindskov til 180Grader.dk.

Men det er vel demonstranterne, der kaster med æg og brosten, og som overhælder fotografer med tændvæske?
"Ja, ja, det er én ting. Pressens rolle er at beskrive, hvad der faktisk foregår og der er fotograferne jo ved at fotografere det, der foregår foran dem. Hvis politiet så med deres udtalelser giver andre mennesker det indtryk, at billederne massivt bliver brugt i politiets efterforskning, så udsætter man fotograferne for en yderligere fare. Det er jo slemt nok at arbejde i noget, der nærmest ligner krigsområder, når folk går amok på den måde, som de gør. Så synes jeg, det er uheldigt, når Per Larsen går ud og siger det, han gør."

"Det er slet ikke det, den diskussion drejer sig om"

Lars Lindskov ønsker slet ikke at udtale sig om sit syn på venstreorienterede demonstranter, som angriber hans medlemmer.

"Jeg forholder mig slet ikke til, hvordan folk opfører sig. Om det er rimeligt, at folk smider med brosten, det kommer slet ikke diskussionen ved. Det er en privatsag," siger Lars Lindskov.

Du synes slet ikke, at demonstranternes opførsel er problematisk?
"Jo, at folk tænder ild på gader og veje, men det er slet ikke det, den diskussion drejer sig om."

Din kone, Jane Findahl, er byrådsmedlem for SF. Er du selv venstreorienteret, og er det baggrunden for, at du hellere vil kritisere politiet end de venstreorienterede voldsmænd?
"Nej, det har slet ingen sammenhæng."

Kilde: