Wilders står til kanonvalg

Mens danske politikere strides lystigt om Geert Wilders, kan den islamkritiske vandedeler glæde sig over øget opbakning i hjemlandet

Slettet Bruger,

23/05/2009

Mens danske politikere strides lystigt om Geert Wilders, kan den islamkritiske vandedeler glæde sig over øget opbakning i hjemlandet. Således oplyser den franske nyhedskanal France 24, at Wilders' Frihedsparti har udsigt til at blive Hollands største ved valget til Europa-Parlamentet. Det skriver nordjyske.dk.

Resultatet ville give Frihedspartiet tre mandater i Parlamentet, til stor glæde for Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

"På det værdipolitiske plan tror jeg, vi er meget enige. Og jeg synes, det er meget vigtigt, at man er meget klar i mælet omkring det pres, vi i stigende grad oplever fra islamiske kredse. Vi oplever, at sharia trænger sig på som lovkompleks, og derfor er det vigtigt, at der er nogen, der kæmper for frihedsrettighederne," siger Morten Messerschmidt til nordjyske.dk.

Frihedspartiets EU-mærkesager er at forhindre tyrkisk optagelse i EU, kæmpe for at Bulgarien og Rumænien bliver smidt og lukke ned for indvandring til Europa.

[email protected]

Kilde: