Årets VUer skifter til Khader

Hun er datter af Venstres tidligere folketingsmedlem Irene Simonsen og blev i 2007 kåret som "Årets VU'er"

Slettet Bruger,

16/11/2008

Hun er datter af Venstres tidligere folketingsmedlem Irene Simonsen og blev i 2007 kåret som "Årets VU'er". Alligevel har den 19-årige Stinne Simonsen nu valgt en fremtid i Venstre fra og har i stedet meldt sig ind hos Liberal Alliance. Det skriver altinget.dk.

"Jeg har meldt mig ind i Ung Alliance, fordi jeg ikke længere kan stå ved Venstres politik. De er efterhånden gået væk fra deres liberale ideologi, og det kan jeg ikke stå inde for," siger Stinne Simonsen til altinget.dk.

Stinne Simonsen er allerede blevet aktiv i ungdomsorganisationen Ung Alliance, hvor hun sammen med resten af Københavnskredsen har som erklæret mål at presse Liberal Alliance i en endnu mere liberal retning.

"Hvis Khader siger 40 procent i skat, siger vi 20 procent i skat. Vi bliver nød til at tvinge LA mere hen mod højre og til at være mere liberale, hvis vores samarbejde skal kunne fungere," siger Stinne Simonsen til altinget.dk .

[email protected]

Kilde: