Fotograf, hvordan?

IværksætterDet var det min kone blev bidt af, ordet iværksætter

Bjørn Karlsen,

01/08/2018

Iværksætter

Det var det min kone blev bidt af, ordet iværksætter. At være din egen chef, styrer dine egne arbejdstider og arbejdsmetoder.

Min kone havde eget et kamera fra dengang hun kunne betjene det og havde altid haft en interesse for at fotografere.

Det blev derfor kun naturligt at hun i oktober 2017 valgte at sige sit job op og starte en karriere som selvstændig fotograf.


Men hvordan starter man som fotograf?

Først skal man finde ud af om man har råd til ikke at have en indtjening i længere periode, fordi det er de færreste fotografer som ligger ud med at have en omsætning på 30.000+ om måneden.

Dernæst skal man skabe sig et overblik over hvad man kan, er man en dygtig nok fotograf til at kunne tilbyde sin service og tage penge for det?

Har man flair for at snakke med mennesker og på en behagelig måde? Fotograf er et service fag, du snakker med mennesker og skal være service mindet.

Min kone fandt mange fordele i at være mor til to, hun havde helt naturlig tilgang til børn og kunne nemt møde dem i øjenhøjde og det betyder ALT ved børne fotografering.


Og så til noget af det som vi fik som en af de første store ting vi skulle kigge ind i.

Hvad for en fotograf er du? Hvad er så specielt ved din virksomhed at kunderne skal vælge dig frem for andre kunder?

Vi havde allerede hørt rygtet som fotografer desværre typisk har. Penge griske..

Typisk for fotografer i danmark viser der sig et billede af overpris i alt hvad en fotograf gør.

og de har forskellige metoder at gøre det på, hvilke gør at for en stakkels lille familie som blot ønsker sig et flot og professionelt familie billede ender med at betale overpris.

Her ville vi skille os ud og det har vi! Vi kører enkle pakker med små priser som man kan forstå, det gør at vi rammer en bredere vifte af kunder som gør op for at vi har lidt billigere priser.

Vi tager ikke overpris for print og vi har valgt at investerer i vores egen storformats fotoprinter, så vi selv har helt styr på kvaliteten af vores foto print og kan levere på utrolig kort tid.


Hjemmeside, Sociale medier og marketing.

Dine kunder kommer ikke af sig selv og vi har opdaget at en stærk facebook side med konkurrencer, tilbud og generelt aktivitet med smukke billeder øger stærkt flowet af kunder.

Fordi det er jo det man gør i dag, det er de færreste som spontant vælger at købe et produkt uden at undersøge priser og kvalitet.

Så her hjælper vi jo blot kunden, du har et kæmpe gratis portfolie på facebook hvor at folk gratis giver udtryk for om de kan lide dit arbejde og produkt.


Facebook ads og Google ads, her har vi fundet en guldmine. Det jo ikke noget nyt, men vi blev særdeles overrasket hvor tydeligt mange betalene kunder faktisk kommer af google. 

Jeg på tog mig jobbet med at sørge for en god og stabil hjemmeside hvor vores kunder kunne finde den information og inspiration som de søgte. ( www.sofiakarlsen.com )


Og her stødte jeg på noget nyt for os dødelige.. SEO og det skulle vise sig at blive næsten det eneste jeg brugte min tid på i mange måneder. Fordi som ny og amatør, har man jo ingen anelse om hvad det er, eller hvad det har af betydning.


Her arbejdede jeg med nogen brugte og relevante søge ord som, Fotograf Kalundborg, Fotograf vestsjælland og her gælder det jo om at bruge en masse tid på at undersøge hvad dine potentielle kunder kunne søge på.


Der ligger mange ting bagved at blive selvstændig fotograf og der er intet som kommer af sig selv. Vi har måtte arbejde hårdt og sammen, komme på en masse idéer og tanker om nye produkter, pris sætninger og services vi kunne yde.


Bjørn Karlsen

Mand og hjælper til Fotograf Sofia Karlsen