Asger Aamund om Venstre-profils fyring efter narkokørsel: "Det er heksejagt"

V-profilen Jakob Engel-Schmidt stopper som underdirektør hos handelsskolen Niels Brock, efter det er kommet frem, at han er blevet dømt for at have...

PeBu -180grader,

07/02/2018

V-profilen Jakob Engel-Schmidt stopper som underdirektør hos handelsskolen Niels Brock, efter det er kommet frem, at han er blevet dømt for at have kørt bil med kokain i blodet i juli 2017.

Han er også på ubestemt tid udelukket som paneldeltager i TV 2 News-programmet 'News og Co.' og han er blev frataget sin opstillingskreds i Lyngby Taarbæk.

Det er en alt for hurtig reaktion, mener den kendte danske erhvervsmand Asger Aamund, der i 2012 har udtalt til BT, at han ikke ser noget problem i, at man tager kokain ved selskabelige lejligheder, mens man har en topstilling i en virksomhed. En holdning han holder fast ved i dag.

Han mener, at der er tale om en decideret heksejagt, hvor det først og fremmest handler om at vaske hænder og fordømme Jakob Engel-Schmidt.

»Jeg synes, det er hysterisk. Selvfølgelig er det dumt at køre bil, når man er påvirket af kokain. Det får han sin straf for, og det, synes jeg, er rimeligt nok, og så kan han være en samfundsborger igen som alle andre. Hvorfor han ikke længere kan være hos Niels Brock eller TV 2, kan jeg ikke se,« siger Aamund. 

Kilde: