Værd at læse

02

Den Anden Borgerkrig

Dette er en borgerkrig.

Der marchere ikke nogen soldater i Charleston eller på Myrtle Beach. Ingen bliver skudt i gaderne. Bortset fra i Chicago og Baltimore, Detroit og Washington DC.

Men det er ikke en borgerkrig. Det er blot, hvad der sker, når Demokrater kører en by i jorden, og de derefter graver et hul i jorden, så de kan begrave byen endnu dybere.

Hvis man kigger dybt noki dette store hul fra Demokraterne, kan man måske endog se, hvor Jimmy Hoffa ligger begravet.

Men det er ikke skydevåben, der udgør en borgerkrig. Det er politik. Skydevåben er måden, borgerkrige ender. Politik er hvordan, borgerkrige begynder.

Hvordan opstår borgerkrige?

To eller flere sider er uenige om, hvem der kører landet, og de kan ikke afgøre det gennem valg, fordi de kan ikke enes om, at valg er, hvordan man afgør, hvem der styrer landet.

Det er det grundlæggende problem her. Hvem afgør, hvem der styrer landet? Når man hader hinanden, men accepterer resultatet af valget, så har man et land. Når man holder op med at acceptere resultater af valg, så har man nedtællingen til en borgerkrig.

Jeg ved, at alle tænker på præsident Trump.

Han vandt, og etablissementet, medierne og Demokraterne afviste resultatet. De kom med en hel masse konspirationsteorier for at forklare, hvorfor han ikke i virkeligheden vandt. Det var Rusland og FBI og sexisme, Obama, Bernie Sanders og hvide folk.

Det er nemmere at lave en liste over ting, som Hillary Clinton ikke bebrejder for tabet af valget. Det bliver en kort liste. En meget kort liste. Hende selv.

Efterforskningen fra Mueller handler om at fjerne præsident Trump fra embedet og omgøre resultaterne fra et valg. Det ved vi alle, men det er ikke første gang, at de har gjort dette.

Første gang at en præsident fra Republikanerne blev valgt i dette århundrede, sagde Demokraterne, at han ikke i virkeligheden havde vundet. Højeste Ret gav ham sejren. Der findes et mønster i dette.

Lad os sige at en tredje præsident fra Republikanerne vinder valget, i lad os sige valget i 2024.

Hvad er sandsynligheden for, at Demokraterne vil sige, at han ikke i virkeligheden vandt? Lige nu ligner sandsynligheden 100 procent.

Hvad betyder den sikre sandsynlighed i virkeligheden for, at den næste præsident bliver Republikaner? Den betyder, at de ikke accepterer resultaterne fra noget valg, som de ikke vinder.

Det betyder, at de ikke mener, at overdragelse af magt i dette land afgøres af valg.

Dette er en borgerkrig.

Der findes ingen skyderier. I det mindste ikke med mindre man tæller et forsøg på at dræbe en flok Republikanere ved en velgørenhedskamp i baseball. Demokraterne har afvist systemet af vort styre.

Dette er ikke afvigelse. Det er ikke uenighed.

Man kan hade det andet parti. Man kan mene, at det er det værste, der nogensinde er sket for landet, men så arbejder man hårdere for at vinde næste valg. Når man vedholdende afviser resultaterne af valg, som man ikke vinder, så er det, man ønsker, et diktatur. Ens helt eget diktatur.

Den eneste legitime udøvelse af magt i dette land er ifølge venstrefløjen dens egen udøvelse af magt. Når som helst Republikanerne udøver magt, er magten indbygget illegitim.

Angrebene på Trump viser, at valg ikke har nogen betydning for venstrefløjen.

Republikanere kan vinde et valg, men de har en stor fejl. De er ikke venstreorienterede.

Sådan ser et venstreorienteret diktatur ud.

Venstrefløjen mistede Kongressen. De tabte Det Hvide Hus. Så hvad gjorde de? De begyndte at drive landet gennem føderale dommere og bureaukrater.

Hver gang en føderal dommer udsteder en ny ordre, sigende at præsidenten af USA ikke kan klø sig selv på ryggen, uden at dommeren siger, at han må, så er det borgerkrig.

Vort system er baseret på Konstitutionen, men dette er ikke systemet, der driver dette land.

Venstrefløjens system er, at enhver del af regeringen som den driver, får total og ubegrænset magt over landet.

Hvis det handler om Det Hvide Hus, så kan præsidenten gøre alt; og jeg mener alt. Han kan få sin egen amnesti for illegale indvandrere. Han kan give folk bøder for ikke at have sundhedsforsikring. Hans magt er ubegrænset.

Han er en diktator.

Men når Republikanerne indtager Det Hvide Hus, så kan præsidenten pludselig ingenting. Han tillades ikke engang at omgøre den illegale amnesti, som hans forgænger ulovligt opfandt.

En Demokrat i Det Hvide Hus har ”bemyndigelse” til fuldstændigt at afgøre ethvert aspekt af politik vedrørende immigration. En Republikaner har ikke engang ”bemyndigelsen” til at omgøre den.

Det er sådan, at spillet spilles. Det er på den måde, at vort land drives.

Når Demokrater styrer Senatet så er Harry Reid og hans drenge og piger de raske kloge hoveder, der holder de skøre fyre i Repræsentanternes Hus i skak, men når Republikanerne styrer Senatet, så er Senatet et antikveret organ inspireret af racisme.

Når Demokraterne styrer Højeste Ret, så har Demokraterne magten til at afgøre alt i landet, men når Republikanerne styrer Højeste Ret, er Højeste Ret et farligt organ, som ingen burde høre efter.

Når en Demokrat er i Det Hvide Hus, tillades stater end ikke at håndhæve love om immigration, men når en

Republikaner er i Det Hvide Hus, kan stater skabe deres egne love om immigration.

Under Obama blev en stat ikke tilladt at gå på toilettet uden at spørge om lov, men under Trump kan Jerry Brown gå rundt og sige, at Californien er en uafhængig republik og underskrive traktater med andre lande.

Dette har Konstitutionen noget at sige om.

Om det er føderalt eller statsligt, lovgivende eller juridisk, flytter venstrefløjen magt rundt for at drive landet. Hvis venstrefløjen styrer en institution, så er denne institution pludselig højeste magt i landet.

Dette er, hvad jeg kalder et mobilt diktatur.

Der findes ikke én person noget sted udstedende ordrer. I stedet findes der et netværk af dem, og netværket bevæger sig omkring.

Hvis drengene og pigerne i netværker vidner valgene, kan de drive landet fra Det Hvide Hus. Hvis de taber Det Hvide Hus, kan de gøre det fra Kongressen. Hvis ikke de har nogen af delene, kan de bruge Højeste Ret.

Hvis ikke de har Det Hvide Hus, Kongressen eller Højeste Ret, så er de på røven, ikke sandt?

Nix.

Så begynder de bare at udstede ordrene ved en lavere domstol og gennem bureaukratiet. Staternes regeringer erklærer, at de er uafhængige republikker. Selskaber begynder at true med at sagsøge regeringen.

Der findes ingen vedholdende juridisk standard. Kun en politisk standard.

Under Obama blev stater ikke tilladt at håndhæve love om immigration. Dette var arbejdet for den føderale regering, og staterne blev ikke tilladt at blande sig i arbejdet, som de føderale ikke gjorde.

Okay.

Nu kommer Trump ind i embedet, og begynder igen at håndhæve love om immigration, og Californien erklærer, at den er en asylstat, og vedtager love straffende forretninger og selskaber, der samarbejder med lovens håndhævere håndhævende føderal immigration.

Så hvad har vi her?

Det er ulovligt for stater at håndhæve love om immigration, for dette er domænet af den føderale regering, men det er lovligt for stater at forbyde den føderale regering at håndhæve love om immigration.

Det eneste vedholdende mønster her er, at venstrefløjen besluttede sig for at gøre det ulovligt at håndhæve love om immigration.

Venstrefløjen kan nogen gange gøre det under dække af føderal magt eller staters rettigheder, men dette er kun facader. Den eneste vedholdende ting er, at venstreorienterede politikker er tvungne, og at modsætte sig politikkerne er ulovlige.

Alt andet er blot spil for galleriet.

Det er på den måde, at det fungerer. Det er det mobile diktatur. Det er netværkets tyranni.

Man kan ikke slå direkte ned på det. Der findes ikke noget enkelt kontor eller nogen enkelt fyr. Der er tale om et ideologisk diktatur. Nogle kalder det ”Den Dybe Stat”, men dette beskriver stort det ikke noget.

En bedre term end Den Dybe Stat er Skyggeregering.

Dele af Skyggeregeringen findes end ikke i regeringen. De findes hvor som helst, hvor venstrefløjen har magten. Det kan være i den ikke profiterende sektor og blandt store selskaber. Magten flyttes rundt som stoffer på Christiania. Hvor er stofferne? Nix, de er flyttet.

Skyggeregeringen er et ideologisk netværk. I disse tider kalder den sig selv #Resistance. Den driver landet under ethvert navn. Det meste af tiden er vi ikke klar over dette. Når tingene er normale, når der en Demokrat i Det Hvide Hus eller en flok Demokrater i Kongressen, så er det bare endnu en dag på kontoret.

Selv med de fleste Republikanske præsidenter, opdagede man ikke noget usædvanligt. Jo da, Demokraterne fik det meste af tiden, som de ville have det, men det er sådan, at spillet almindeligvis spilles.

Det er kun, når nogen kommer på scenen, der ikke spiller efter de samme regler, at netværket afslører sig selv. Skyggeregeringen kom ud fra sit skjul og angreb Trump, og dette er borgerkrigen.

Dette er en krig om, hvem der driver landet. Driver folkene, der stemmer landet, eller gør dette netværk, der kan tabe et valg, men stadig får sin agenda igennem, drive landet?

Denne kamp har stået på i en tid, men i dette århundrede er tingene eskaleret.

De er eskaleret en hel del efter sejren hos Trump, fordi netværket ikke længere foregiver. Det ser muligheden for at delegimitere hele ideen om valg.

Nu driver netværket ikke landet fra sit skjul. Netværket er faktisk der ude for at prøve at omgøre resultaterne af et valg og fjerne præsidenten fra embedet.

Netværket afviste sejrene hos to republikanske præsidenter i dette århundrede, og hvis ikke man rejser sig og konfronterer dette, og udstiller det, for hvad det er, vil netværket gøre det ved alle valg, og i sidste instans vil føderale dommere opnå tilstrækkelig magt til, at de virkeligt omgør valg.

Det sker i andre lande. Hvis man tror, at det ikke kan ske her, så har man ikke holdt tilstrækkeligt øje med venstrefløjen.

Lige nu erklærer føderale dommere, at præsident Trump ikke skal tillades at regere, fordi hans tweets viser, at han er en racist. Hvor længe går der, inden venstrefløjen siger, at præsidenten ikke skal tillades at indtage embedet, fordi de ikke kan lide hans synspunkter?

Der er der, vi er på vej hen.

Borgerkrige drejer sig om et meget basalt spørgsmål. Det mest basale spørgsmål af alle. Hvem styrer landet?

Er det mig? Er det dig? Er det bedstemor? Eller er det en flok folk, der har gjort styre til deres karriere?

Amerika blev grundlagt på at komme væk fra professionelt styre. Det britiske monarki var et professionelt styre. Som alle professionelle regeringer var den arvelig. Professionelle klasser beslutter i sidste instans at overdrage deres privilegier til deres børn.

Amerika var anderledes. Vi havde en frivillig regering. Det var, hvad de grundlæggende fædre byggede.

Dette er en borgerkrig mellem frivillige regeringer valgt af folket og professionelle regeringer valgt af, tja, dem selv.

Fra etablissementet, af etablissementet og for etablissementet.

Du ved, den slags folk der altid siger, at de ved bedre, uanset hvor mange gange de laver lort i det, fordi de er de professionelle. De har været i politik i Washington DC siden de havde ble på.

Frihed kan kun eksistere under en frivillig regering, fordi alle har ansvaret. Magt tilhører til folket.

En professionel regering må før eller siden fjerne frihed. Frihed under en professionel regering kan kun være en fiktion. Når som helst folk er uenige med de professionelle, så skal de ned med nakken. Det er bare, sådan det er. Uanset hvordan den er forklædt, så er en professionel regering tyranni.

Vores er meget godt forklædt, men hvis den ligner tyranni, og frihedsberøver som et tyranni, så er det et tyranni.

Så hvad er venstrefløjen?

Glem alle de dybe svar. Venstrefløjen er en professionel regering.

Hele venstrefløjens idé er, at alt skal styres af en stor central regering for at gøre samfundet retfærdigt. Det betyder, at alt fra størrelsen på sodavand og hvor vidt man kan slå sin græsplæne skal besluttes i Washington DC.

Frivillige regeringer er uretfærdige. Professionelle regeringer er retfærdige. Det er levereglen på venstrefløjen.

Venstrefløjens netværk, det der lige er blevet diskuteret, overtager professionelle regeringer, fordi netværket deler professionelle regeringers grundlæggende ideer. Professionelle regeringer, uanset hvem der driver dem, er overbeviste om, at alt burde drives af professionelle, og de professionelle er almindeligvis venstreorienterede. Hvis de ikke er det, så bliver de det.

Bare spørg Mueller og fyre i etablissementet som ham.

Hvad gør professionelt styre mere rasende end noget andet? En amatør som præsident Trump, der i overtagelsen af jobbet ikke brugte hele sit voksne liv på at øve sig i at være præsident.

Præsident Trump er, hvad frivillig regering handler om.

Når man er en professionel i regeringen har man en interesse i at holde systemet kørende, men når man er en frivillig, kan man gøre alle de ting, som eksperter siger, at man ikke kan gøre. Man kan se på det rod, man står i med friske øjne, og gøre alle de fornuftige ting præsident Trump gør, og sund fornuft er fjenden for professionelle i regeringen. Det er derfor, at Trump er en sådan trussel.

En professionel i regeringen fra Republikanerne ville være slemt nok, men en frivillig i regeringen fra Republikanerne gør den ene ting, som man ikke burde gøre i regeringen … tænke anderledes.

En professionel regering er som et laug, som et middelalderligt laug. Man kan ikke tjene i det, hvis ikke man er et medlem, hvis ikke man er blevet indoktrineret til laugets okkulte ritualer, hvis ikke man er medlem af klubben, og Trump et ikke medlem af klubben. Han bragte nogle folk med sig, der heller ikke er medlem af klubben.

Nu ser vi, hvad professionelle gør, når amatører prøver at invadere dem. De spionerer mod dem, de efterforsker dem, og de sender dem i fængsel. De bruger magtens redskaber til at få dem ned med nakken.

Dette er ikke et frit land.

Det er ikke et frit land, når agenter i FBI laver en ”forsikringspolice” imod, at Trump vinder valget. Det er ikke et frit land, når myndigheder under Obama indgår i massiv afsløring af oppositionen. Det er ikke et frit land, når medierne responderer på, at den anden fyr vinder ved at prøve at forbyde de konservative medier, der støttede ham fra sociale medier. Det er ikke et frit land, når alle ovenstående samarbejder om at omgøre et valg, fordi fyren der vandt, ikke skulle have vundet.

Vi er i en borgerkrig mellem en frivillig konservativ regering og en venstreorienteret professionel regering.

De professionelle har gjort det klart, at de ikke længere har tænkt sig at acceptere resultater fra valg. De har bare tænkt sig at få os til at gøre, hvad end de ønsker. De har magten, og vi gør klogt i at gøre, hvad de siger.

Det er den krig, vi er i, og det er vigtigt, at man forstå dette, for det er endnu ikke kommet til en krig med skydevåben, og jeg ønsker ikke at se, at det kommer der til.

Inden skyderierne begynder udkæmpes borgerkrige med argumenter. For at vinde må man forstå, hvad argumentet i det store billede er. Det er nemt at forsumpe i argumenter, der ingen betydning har, eller som i virkeligheden intet ændrer.

Dette er argumentet, der ændrer alt.

Har vi en regering fra folket og af folket, eller har vi et tyranni af professionelle?

Demokraterne prøver at forklæde dette argument i venstreorienteret social retfærdighedssludder. Disse kampe er værd at have, men nogen gange er man nødt til at trække gardinet tilbage for, hvad dette virkeligt handler om.

De har prøvet at fikse systemet gennem valggeometri, ved gennem immigration at ændre demografien i hele stater, ved at misbruge dommerstanden og gennem tusindvis af forskellige tricks, men borgerkrige handler om et enkelt nemt spørgsmål. Hvem styrer landet?

De har givet os deres svar, og vi må give dem vores svar.

Begge sider taler om at tage landet tilbage, men hvem tager venstrefløjen landet tilbage for?

Venstrefløjen bruger identitetspolitikker. De sætter angivelige repræsentanter for hele identitetsgrupper helt i front. Vi tager landet tilbage for kvinder og sorte folk, og så videre og så videre, men ingen valgte deres repræsentanter.

Identitetsgrupper stemmer ikke for deres ledere. Alle de sorte folk i landet stemte aldrig for at gøre Shaun King or Al Sharpton deres repræsentanter, og kvinderne stemte med garanti ikke for Hillary Clinton.

Hvad vi har i Amerika, er en repræsentativ regering. En repræsentativ regering gør frihed mulig, fordi den repræsentative regering faktisk repræsenterer folk i stedet for at repræsentere ideer.

Venstrefløjens identitetspolitikker repræsenterer kun ideer. Ingen får lov at stemme om dem.

I stedet præsenterer venstrefløjen repræsentanter fra forskellige grupper af identitetspolitik; her har vi en homoseksuel fyr, der er der tre kvinder, der er en sort mand som fronter for deres professionelle regeringssystem.

Når de tager landet tilbage, er det altid for en professionel regering. Det er aldrig for folket.

Når konservative kæmper for at tage landet tilbage, er det for folkets skyld. Det er for en frivillig regering, på den måde de grundlæggende fædre ønskede, at det skulle være.

Dette er en borgerkrig om, hvor vidt folket i Amerika skal regere dem selv, eller om det skal regeres.

Skal vi have en regering fra folket, af folket og for folket, eller skal vi have den slags regering, som de fleste lande har, hvor nogle få særlige folk beslutter, hvad der er bedst for alle.

Vi prøvede den slags regering under det britiske monarki, og vi havde en revolution, fordi vi ikke kunne lide det.

Men denne revolution blev mødt med en modrevolution fra Venstrefløjen. Venstrefløjen ønsker et monarki. Venstrefløjen ønsker Kong Obama eller Dronning Oprah.

Venstrefløjen ønsker at afslutte styret fra folket, af folket og for folket. Det er det, venstrefløjen kæmper for. Det er det, vi kæmper imod. Næsten alt står på spil. Har valg længere nogen betydning?

Jeg bor i staten af Ronald Reagan. Jeg kan når som helst, jeg ønsker det besøge biblioteket af Ronald Reagan, men i vore dage har Californien valg med ét parti. Der findes mange valg og forslag. Der findes hele demokratiets teater men intet af substansen. Det politisk system i Californien er lige så frit og åbent som Sovjet Unionen, og dette kan blive Amerika.

Årene med Trump vil afgøre, om Amerika overlever. Når hans tid i embede er overstået, vil vi enten være Californien eller endnu engang en fri nation.

Borgerkrigen er udkæmpes nu i det åbne, og vi må kæmpe for det gode, og vi må kæmpe for at vinde.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere