Det skal være nemmere for udenlandsdanskere at få familiesammenføring

Hjørnestenen i den nye aftale er, at det såkaldte tilknytningskrav fjernes

PeBu -180grader,

07/02/2018

Hjørnestenen i den nye aftale er, at det såkaldte tilknytningskrav fjernes. Tilknytningskravet har længe været et centralt princip i udlændingepolitikken, hvor reglerne i dag siger, at et ægtepars tilknytning ikke må være større til et andet land end Danmark.

Tilknytningskravet er dog blevet kritiseret for at forhindre udenlandsdanskere i at få udenlandske ægtefæller med til Danmark.

Det omdiskuterede krav erstattes af et såkaldt integrationskrav med seks underpunkter, hvor mindst fire skal være opfyldt, før en person kan få familiesammenføring. Tanken er, at kravene i højere grad skal ramme personer, der ikke er integrerede.