Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, har skrevet en hilsen til Lars Løkke Rasmussen. 180 grader bringer den her:
Kære Statsminister
Jeg vil starte med en ros. Det var en rigtig flot nytårstalte du holdte d. 1. januar. Jeg er med dig det meste af vejen. Jeg har dog en anke; det var lidt tamt med ghettoerne, når der ikke er sket noget siden år 2004, hvor Anders Fogh også talte om det i sin nytårstale.
Hvis politikernes ord skal give mening og ikke bare være tomme løfter, så skal der handling bag ordene - og det håber jeg du har. Men for at få en vellykket integration og gøre op med årtiers fejlslagende integrationspolitik, så handler det også om et opgør med den ekstreme form for islam, som flere muslimer i Danmark desværre praktiserer. For vi bremser os selv i det, der burde være selvfølgeligheder og gængse danske værdier og normer, når debatten har baggrund i noget religiøst. Vi tager alt for store hensyn til muslimer, så snart de hopper i skjul af deres religion og trækker islamkortet. For så længe debatten har et religiøst udgangspunkt, kapitulerer vi og lægger vores egne normer og selvfølgeligheder på hylden. Tag bare et kig på de seneste fire store religiøse debatter, her har vi blandt andet diskuteret:
Religiøse omskæringer:
Det er et indgreb, der indbefatter flere risici, samt kan give store komplikationer senere i livet. Derudover bliver det foretaget på børn, der ikke har en chance for at sige fra. Vi burde lade børnene vokse op og selv tage aktivt stilling, når de har nået myndighedsalderen. Vi piercer, tatoverer eller på anden måde skamferer jo heller ikke børn. Det burde være det mest naturlige i verden, og det er en holdning, som de fleste kan erklære sig enige i. Desværre har argumenterne og debatten igen handlet om religion, og derfor må vi jo hellere lade emnet ligge og lade dem gøre det i fred. Tænk, hvis nogen følte sig stødt i deres religiøse praksis.
Kønsopdelt svømmeundervisning:
Vi har i Danmark en lang og god tradition for ligestilling mellem kønnene, et frigjort sind og en naturlighed omkring vores kroppe. Selvfølgelig bør man ikke kønsopdele svømmeundervisningen. At børn ser hinanden i badetøj, er ikke unaturligt, det er helt normalt. Men det betyder næppe noget, når sagen igen handler om et religiøst hensyn. At det frigjorte Danmark skal opdele kønnene i højere grad, er decideret utænkeligt, alligevel overvejes det nu, hvorledes man kan tage flest religiøse hensyn i svømmehallerne landet over.
Bederum:
Det er hverken uddannelsesinstitutionernes eller arbejdspladsernes opgave at skabe rammerne for at praktisere religion. Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke frihed til at have særregler for flere gange om dagen at kunne bede, hvis ens religion dikterer det således. Hvordan og hvorledes man tilbeder sin Gud, må være et privat anliggende - ikke en del af samfundets rutiner og strukturer.
Faste:
Om man er muslim eller ej, nedsættes ens produktivitet og effektivitet, når man faster. Det nedsætter koncentrationsevnen og hæmmer altså, at man kan fungere på sit arbejde, sin uddannelse eller generelt eksempelvis i trafikken. Det skal ikke lægge det generelle samfund til last, at nogen vælger at faste, uanset om det er med et religiøst udgangspunkt eller ej. Korte perioder, som i forbindelse med en sygdom eller andet bør være acceptabelt, men systematisk faste i længere perioder er problematisk.
Det er ikke kun de religiøse fanatikere og ekstremister, der skygger for lovgivningen, det er i høj grad de moderate muslimer, som vi har fået en berøringsangst over for. Vi er bange for at støde dem på deres religionsfrihed.
Men husk, i Danmark har vi religionsfrihed, ikke lighed. Man skal ikke have fripas for det, der burde være alment dansk, blot fordi man er religiøs og kan gemme sig bag islam. Vi skal turde at tage debatten, turde at smide fløjlshandsker og sige fra over for alle, der hopper i skjul af deres religion og trækker islamkortet, for hver gang vi taber debatten eller tier, er vi et skridt tættere på et mere islamiseret Danmark.
