Jakob Ellemann-Jensen blev interviewet af Jyllands-Posten for nylig, og jeg har fået den idé at skrive lidt om mine tanker i den forbindelse.
Jakob Ellemann-Jensen siger nogle gode ting, som jeg var glad for at han sagde, men der var en smule malurt i bægeret, som har fået mig til at skrive et blogindlæg der forsøger at forklare, hvorfor statslig velfærd overhovedet ikke kan påstås at være velfærd for samfundet.
Der er i tilfældet af velfærdsstaten nærmere tale om den enes politiske sejr over den anden, om en almindelig udplyndring af den produktive borger for at opnå egen velfærd.
Der er dog, på trods af de mange gode takter i svarene som JEJ giver, nogle detaljer som jeg synes er værd at understrege som liberal. Det er meget sympatiske argumenter overfor den liberale at forklare at staten tager pengene fra borgerne via skatterne, og at statens typiske pengeforbrug ikke gør samfundet mere produktivt i fremtiden, end det private pengeforbrug gør.
Dette tip med hatten til den liberale filosofi er kærkommen, men der er alligevel nogle knaster i interviewet, som generer mig. JEJ godtager rent faktisk det socialdemokratiske tankegods at velfærdsstaten er i stand til at øge velfærden i samfundet, dette synspunkt mener jeg ikke man kan forsvare.
God fornøjelse.
