Guide til at blive blå MF'er

Hvorfor? Du er ung, og du vil gerne ind i politik

Ikke angivet Ikke angivet,

14/12/2012

Hvorfor?

Du er ung, og du vil gerne ind i politik. Du er også blå, fordi det er det nye "in" blandt unge, hvilket vil sige, at du påtænker at stille op for Venstre, Liberal Alliance, De Konservative eller Dansk Folkeparti.

Hvordan?

Du vil gerne ind og være MF’er. Og hvorfor ikke? Det er jo en fed hyre, og så behøver man ikke lave så meget. Og i modsætning til andre stillinger, som ville kunne indbringe dig lignende beløb, så behøver du hverken ekstraordinær snilde eller at gennemføre en lang og svær uddannelse, før du kan se pengene rulle ind. Ja, faktisk behøver du slet ingen uddannelse. Men det ser dog bedst ud, hvis du har ladet dig indskrive et sted, sådan at du har en afsluttet BA i et eller andet samfundsvidenskabeligt, såsom "socialvidenskab". Du behøver ikke tage en MA oveni - det er spild af tid og som borgerlig gælder det jo om at være effektiv. Du kan også oprette et forum på nettet, og derigennem skabe en masse disciple som kan stemme dig ind i Folketinget. Bare rolig - når du først er stemt ind og foraet har opfyldt sit formål, så kan du roligt ignorerer det igen og slappe helt af. Begge disse forslag kræver dog alligevel måske en lille smule snilde tænker du? Not to worry - du kan også kaste lidt med tunge kugler, danse med de andre kendte og så shoppe lidt rundt blandt de politiske partier indtil et af de blå tager dig ind som kendis kandidat.

Hvad så?

Når først du er valgt ind kan du f.eks. hygge dig lidt med erhvervslivets top og score en masse ekstra frynsegoder. Hvorfor f.eks. arbejde, når du kan tage på jagt eller spille golf? Debatter i Folketinget behøver du heller ikke argumenter for at vinde: Alt, hvad dine modstandere foreslår, kalder du nemlig blot for en trussel imod dansk økonomi uanset om der faktisk skæres i velfærden eller ej. Er det alligevel for svært, så kan du også finde en syndebuk, som du kan fremstille som et typisk eksempel på hvordan den danske velfærdsstat har fejlet. Det kan f.eks. være en person der ikke gider at arbejde, eller en person der åbenlyst ikke kan finde ud af at styre sin privatøkonomi. Det vigtigste er at holde fast på at eksemplerne er udtryk for en generel tendens. Fokuser derfor på ting der kan forarge folk og hold dig langt væk fra statistikker og andet faktuelt. Har du valgt Dansk Folkeparti som dit blå-parti, så kan du altid smide en muslim-historie på banen hvis du bliver presset op i et hjørne. Det hele er enten statens eller muslimernes skyld.

Kilde: