Værd at læse

02

Hegelsk Dialektik


Bare ignorer manden bag gardinet …

” … Staten har den største ret imod individet, vis største pligt er at være et medlem af staten … fordi retten hos verdensånden står over alle særlige privilegier” – Forfatter/historiker William Shirer citerende Hegel i The Rise and Fall og the Third Reich (1959).

I 1847 brugte Den Kommunistiske Liga i London (Karl Marx og Friedrich Engels) teorien af Georg Friedrich Hegel om dialektik til at støtte deres økonomiske teori om Kommunisme. Nu, i det 21 århundrede, påvirker tænkning fra Hegel og Marx hele vor sociale og politiske struktur.

Dialektik af Hegel er rammen for vejledning af vore tanker og handlinger til konflikter, der fører os til en forudbestemt løsning. Hvis ikke man forstår, hvordan dialektikken af Hegel former vore opfattelse af verden, så ved man ikke, hvordan man hjælper til med at implementere denne vision af fremtiden. Udviklet i det sene 17 århundrede er dette resultatet af, hvad man nu kender som ”gruppetænkning”.

Det er et system Dean Gotcher, præsident for Authority Research Center kalder ”Praksis”, som socialisterne i århundreder har brugt til uden udøvelse af krig at forføre, indtage og styre befolkningernes masser. Det er også i fuldt brug her i USA under sådanne navne som: ”Resultatbaseret Uddannelse”, ”Mål 2,000”, ”Bæredygtig Udvikling”, Skole til Arbejde”, ”DARE” og mange flere. Det handler for Den Ny Verdensorden om at favne ”tolerance, mangfoldighed og enhed”. For at bruge lægmands term er der tale om hjernevask.

Dialektik af Hegel er redskabet, der manipulerer os til galskaben af cirkulære mønstre af tanke og handling. Hver gang vi kæmper for, eller forsvarer os mod en ideologi, så spiller vi den nødvendige rolle i det store design af Marx og Engels for at fremme menneskeheden til et proletariatets diktatur. Den syntetiske løsning af Hegel er, at alle disse konflikter ikke kan blive introduceret, med mindre man vælger en side, der vil fremme agendaen.

Den globale agenda hos marxisterne fortsætter med hæsblæsende fart. Den eneste måde at standse beslaglæggelse af jord, private invasioner, udvidede magter hos det hjemlige politi, sindssyge krige imod ubevægelige objekter (og forbigående verber), skjulte aktioner og direkte angreb på individuel frihed, er at træde uden for dialektikken. Kun da kan man blive frigjort fra begrænsningerne af styret og vejledt tanke.

Når man forstår, hvad der motiverede Hegel, kan man se indflydelsen i alle vore skæbner. Så bliver man reelle spillere i det meget virkelige spil, der har stået på i mindst 224 år.

Hegelske konflikter styrer enhver politisk arena på planeten, fra De Forenede Nation til de store politiske partier i Amerika, helt ned til bestyrelser i skoler og borgerråd. Dialoger og opbygning af konsensus er de primære redskaber af dialektik, og terror og intimidering er også acceptable formater til at opnå målet.

Den ultimative agenda, Tredje Vej, er en verdensregering. Når først man forstår, hvad der i virkeligheden foregår, kan man klippe snorene over og bevæge os i de oprindelige retninger uden for begrænsningerne af det dialektiske vanvid. At fokusere på den ultimative agenda af Hegel og Engels, og undgå at blive fanget i deres ugennemtrængelige teorier om social evolution, giver os muligheden for at tænke og handle vore veje i retning af frihed, retfærdighed og ægte frihed for alle.

I dag er dialektik aktiv politisk emne, der tilskynder at vælge side. Man kan se det i forkæmpere for miljøet iværksættende konflikter mod ejere af privat ejendom, i Demokrater imod Republikanere, i grønne mod libertære, i kommunister imod socialister, i nykonservative imod traditionelt konservative, i aktivistiske grupper imod individer, i tilhængere af abort imod modstandere af abort, i kristne mod muslimer, i isolationsiter imod interventionsiter, i fredsaktivister imod krigshøge.

Det foregår på følgende måde: En gruppe samles og har på forhånd aftalt, at hver af de tilstedeværende fuldstændigt opgiver dennes personlige indstilling vedrørende ethvert givent emne til viljen af gruppens ”konsensus” efter ”behandling af konsensus” gennem dialog. I forbindelse med Kristendom er antagelsen, at gruppens vilje afgør: ”Gud´s vilje ske”. Facilitatoren i gruppen, hvem det end måtte være, medierer mellem parterne, de værende ”gode eller onde”, ”for eller imod”, ”Republikanere eller Demokrater”, venstreorienterede eller højreorienterede” og så videre, uanset hvad sagen måtte handle om, ofte antændende ophedede konfrontationer mellem de modstridende sider med hensigten at opfodre til kompromis som den perfekte løsning og genskabe og bevare freden og forbindelserne alle involverede imellem. Det resulterende udkomme eller ”konsensus” genintroduceres om nødvendigt derefter ved det næste møde om mere ”Praksis”, mere dialog og mere kompromis, indtil en anden ”konsensus” opnås. Derefter gentages ”processen” igen og igen og igen, indtil alle facilitatorens ønskede udkommer er opnået. Over tid er alle overbevisning og bekymringer nogen oprindeligt måtte have haft behandlet ud af genkendelse eller relevans, efterladende hver og en til at acceptere facilitatorens forudbestemte udkomme som gruppens konsensus. Det handler ikke længere om, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt, lovligt eller ulovligt, men mere om hvordan vi alle føler om det … ingen absolutter, ingen bevidsthed, ingen overbevisninger, ingen love, ingen grundlov, ingen Bibel og ingen Gud … kun konsensus … og oven i købet en opfundet konsensus. Dette er dialektik af Hegel.

Dialektik af Hegel har aldrig slået fejl, fordi for at forstå den kræves den totale nedbrydning og rekonstruktion af alt, hvad man nogensinde har vidst. Dette er en forholdsvis enkel proces, selvom det ikke lyder sådan. Det lyder forfærdende. Særligt når en person har investeret hele sit liv og udvikling i ”virkeligheden”. Når man informerer dem om, at virkeligheden ikke er, hvad de troede den var, så fjerner man tæppet under dem. Dette kan efterlade en uvidende persons liv meningsløst. De er nødt til at være vantro bare for at retfærdiggøre deres egen eksistens.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere