K: Kasseeftersyn bør sætte turbo på reformerne | Berlingske Politiko

At der er mere lavvande i økonomien end ventet viser blot, at der er endnu mere behov for skattelettelser og reformer, mener Det Konservative Fo...

Niels O,

25/08/2015

At der er mere lavvande i økonomien end ventet viser blot, at der er endnu mere behov for skattelettelser og reformer, mener Det Konservative Folkeparti.

Det får ikke Det Konservative Folkeparti til at slække på ambitionerne om afgift- og skattelettelser og fastfrysning af grundskylden, at der er mindre at gøre godt med i budgettet. Regeringens kasseeftersyn viser en svækkelse af de offentlige finanser, der betyder tre milliarder kroner mindre råderum næste år.

»Det viser, at SR-regeringen lovede vælgerne en hel masse uden at have finansiering til det. Det, synes jeg, er beskæmmende og problematisk for dansk politik,« lyder reaktionen fra De Konservatives finansordfører, Brian Mikkelsen (K), der fortsætter:

»Det viser, at der er brug for at sætte endnu mere turbo på reformer og skatte- og afgiftslettelser. Vi får en mindre vækst i Danmark end de fleste andre nordeuropæiske lande. Så selvom der kommer til at mangle penge, bliver der brug for yderligere skatte- og afgiftslettelser som investering i danske arbejdspladser.«

Godt at se, hvor meget K er oppe på beatet, og har været det meget af sommeren :o)