LA lover lavere topskat og selskabsskat... efter næste valg

LA udskyder planerne om skattelettelser til efter næste valg, derfor er det ikke at forvente i den sidste finanslovs-forhandling inden valget

Ikke angivet Ikke angivet,

10/08/2018

LA udskyder planerne om skattelettelser til efter næste valg, derfor er det ikke at forvente i den sidste finanslovs-forhandling inden valget.

"Det er vores opfattelse, at vi er kommet tæt på målet med det, vi kan gøre i forhold til at få lavere skatter i den her valgperiode. Vi har fået sænket skatter og afgifter for et stort tocifret milliardbeløb, og det kan vi kun være glade for. Det synes jeg er mere, end man kan forvente," lød det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ved partiets sommergruppemøde i dag.

LA er tilsyneladende allerede gået i valgkamp, for ved dagens pressemøde gav partiet valgløfter om både lavere topskat, lavere selskabsskat og en afskaffelse af uddannelsesloftet efter næste valg.