Løkke vil have 1 mio grønne biler på vejene i 2030 - men Thulesen Dahl vil ikke bruge milliarder på altid at "rende foran alle andre"

VLAK vil forbyde salg af dielse og benzinbiler fra 2030 sagde Lars Løkke Rasmussen ved hans tale til folketingets åbning tirsdag

Ikke angivet Ikke angivet,

03/10/2018

VLAK vil forbyde salg af dielse og benzinbiler fra 2030 sagde Lars Løkke Rasmussen ved hans tale til folketingets åbning tirsdag. Dog mener DF ikke man bør skubbe på økonomisk for at ændre danskernes bilvaner.

Hos støttepartiet Dansk Folkeparti anser partileder Kristian Thulesen Dahl hybridbilen som det næste store kvantespring i danskernes bilvaner. Men han mener ikke, man bør skubbe økonomisk på for at trække danskerne hurtigere over i el- og hybridbiler.

"Det er typisk dansk. Jeg lige været i New York med flere mennesker end Danmark. Når man ser deres energiforbrug med tændt lys i alle bygninger om natten, aircondition kørende døgnet rundt og benzinslugende biler, er det et helt andet niveau end herhjemme, hvor vi så har en debat om, hvor meget vi redder kloden ved at bruge en masse penge på at gå tre skridt foran alle andre," siger han og fortsætter:

"I nogle situationer bør vi overveje, om vi skal bruge danskernes penge på at skubbe på en udvikling, som alligevel ville komme tre-fire-fem år senere. Hvis vi kan se, at den teknologiske udvikling alligevel vil sikre, at de her mål opnås i 2032 eller 2034, vil det være at foretrække frem for at tro, at vi i alle sammenhænge skal rende foran alle andre."