Lønningerne i det offentlige er ifølge Finansministeriets vurderinger steget mere end i det private

Ifølge Finansministeriets vurdering er lønnen i den offentlige sektor siden 2008 steget mere end i det private, og det dur ikke, lyder det fra inno...

PeBu -180grader,

12/12/2017

Ifølge Finansministeriets vurdering er lønnen i den offentlige sektor siden 2008 steget mere end i det private, og det dur ikke, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V) i dagens udgave af Børsen.

- Det er uholdbart for samfundsøkonomien, at lønudviklingen i det offentlige ikke følger udviklingen i den private sektor, siger innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler løn med de statsansatte, til DR.


- Vi bruger årligt godt 330 milliarder kroner på løn i den offentlige sektor, og derfor siger det sig selv, at lønudvikling er et helt centralt element i den overenskomstaftale, vi nu skal til at forhandle med de faglige organisationer, siger hun også. 


Anders Bondo Christensen, der er chefforhandler for de kommunalt ansatte i forhandlingsfællesskabet, kalder finansministeriets tal for hokus-pokus.