Øget amerikansk olieproduktion opvejer bekymringer om Opec-planer

En stigning i de amerikanske olielagre opvejer bekymringerne fra OPEC om at skrue ned for hanerne

Ikke angivet Ikke angivet,

08/11/2018

En stigning i de amerikanske olielagre opvejer bekymringerne fra OPEC om at skrue ned for hanerne. USA kan efter en stor stigning de seneste år i olieproduktionen kalde sig verdens største råolieproducent.

Produktionen er samtidig steget i Rusland, Saudi-Arabien, Irak og Brasilien, hvilket opvejer bekymringer om, hvorvidt Opec vil lægge en dæmper på udbuddet i 2019.

Opec's overvejelser kommer bare få måneder, efter at organisationen på trods af en sommer med stigende priser og politisk pres fra præsident Donald Trump skruede op for oliehanerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 72,02 dollar mod 71,43 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 61,72 dollar mod 61,23 dollar onsdag eftermiddag.