Politisk flertal vil tvinge Netflix og HBO til lommerne

I sidste uge fastslog EU domstolen at det er lovligt at opkræve et bidrage fra streamingtjenester som Netflix og HBO

Ikke angivet Ikke angivet,

23/05/2018

I sidste uge fastslog EU domstolen at det er lovligt at opkræve et bidrage fra streamingtjenester som Netflix og HBO.

"Regeringen skal se at komme ud af starthullerne i forhold til at få forberedt en dansk lovgivning på området," siger Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, til Politiken.

Også DF og SF har klart meddelt, at de ønsker, at streamingtjenester skal bidrage til dansk film, og dermed er der flertal for at indføre en afgift.

"Vi har siden 2014 sagt, at man skulle tvinge dem til at betale. Nu er der flertal for det, og vi vil fortsat forsøge at få det igennem i forbindelse med medieforhandlingerne. Der er ingen tvivl om, at EU-afgørelsen hjælper os," siger DF's kulturordfører, Alex Ahrendtsen.