Svensk regeringsdrama bliver forlænget weekenden over

Fristen for dannelsen af en ny regering er nu forlænget af Andreas Norlen der er talsmand og ansvarlig for regeringsforhandlingerne i Sverige

Ikke angivet Ikke angivet,

05/12/2018

Fristen for dannelsen af en ny regering er nu forlænget af Andreas Norlen der er talsmand og ansvarlig for regeringsforhandlingerne i Sverige.

Næsten tre måneder efter at vælgerne har sat deres kryds, har politikerne stadig ikke forhandlet sig frem til en regering. Tre forskellige partier har umiddelbart slået fejl i forsøget på at få et sammenhængende flertal bag sig.

Det ene af dem - Socialdemokraterna - forsøger i disse dage på ny. Og netop det forsøg har fået tildelt lidt ekstra tid. Oprindeligt havde Socialdemokraterna og deres leder, Stefan Löfven, til onsdag.

Den frist er nu forlænget. I første omgang skal Löfven give Andreas Norlén en opdatering fredag.

Derefter er det planen, at Löfven får weekenden over til at køre et resultat i mål, som Norlén kan sende til afstemning i Riksdagen.