Værd at læse

03

Ti måder nationer under nordlige himmelstrøg blev det Orwellske Vesten

I sin bog ”1984” forudså George Orwell en fremtid knust af jerngrebet af et kollektivistisk oligarki. Fortællingen om partiet INGSOC der fastholdt magten gennem et system af overvågning og brutalitet skabt til at overvåge og kontrollere alle aspekter af samfundet. Fra bogens frigivelse i 1949 har enhver følgende vision om en mørk dystopi afbildende forskellige militærstøvler til evig tid trampende på menneskelige ansigter været refereret til som værende ”Orwellsk”. Dette skyldes, at fortællingen fra Orwell illustrerede forskellige foruroligende og uretfærdige konceptualiseringer af kontrol, kriminalitet og straf.

Eksempelvis repræsenterede ”Newspeak” sproget af kontrol med sindet, hvor ”krimtanke”, ”tankekrim” og ”krimansigt” udgjorde en overtrædelse mod staten. Skyldige borgere blev taget til fange af ”Tankepolitiet”, og den ultimative straf bestod af ”fordampning”, der fjernede hvert eneste spor efter en persons eksistens. I den horrible verden af 1984 var nationen Oceania delt i tre koncentriske grupper: Det Indre Parti. Det Ydre Parti og Prollerne, eller proletariatet. Prollerne udgjorde 85% af befolkningen, og levede i ekstrem fattigdom. Det Indre Parti repræsenterede eliten af magtens handelsmænd, der levede liv i omfattende luksus sammenlignet med de underordnede i Det Ydre Parti.

Men i dagens virkelige verden er de det globalistiske milliardærer, der ejer mange palæer, flyver i private fly, og kører i limousiner med otte cylindre til konferencer om klimaforandring, hvor politikker dekreteres om at sænke proletariatets udledning af kuldioxid. Det er den velhavende elite af vestligt lignende nationer, der har ofret individuel frihed på alteret af Kollektivisme, mens Politisk Korrekthed har undertrykt ytringsfrihed og slavegjort borgere druknende under oceaner af gæld.

På samme tid er megalitiske multinationale selskaber som Amazon, Google, Microsoft, Samsung, Apple, Facebook og Twitter blevet øjnene og ørerne af Big Brother; altid seende og lyttende.

Faktisk var Orwell nær profetisk i beskrivelsen af den hastige udbredelse af enheder til aflytning i både offentlige og private scenerier, såvel som ”telepromter”, der samtidigt transmitterer propaganda mens live transmissioner af video sendes tilbage til tilskuere i Partiet, og på samme måde som fri vilje og individualitet i den fiktive nation Oceania blev ofret under de ekstreme krav om Kollektivisme, så ønsker globalisterne og selskabernes oligarker af det 21 århundrede en ny verdensregering sammenlagt af teknologi og den cirkulære magnetiske dynamik af flokmentaliteten. Orwell illustrerede på sublim måde den praktiske og fordrejede moral af statens udnyttelse af opfundne krige og politiske syndebukke for at omstyrte og forme samfundet med midler af cirkulær logik og cirkulær årsagssammenhæng.

Livet efterligner helt sikkert kunsten.

Den 12 januar 2009 sagde Dr. Henry Kissinger i en leder i The New York Times med titlen ”The Chance for a New World Order”:

“Den ultimative udfordring er at skabe en fælles bekymring for de fleste lande og alle store lande vedrørende den økonomiske krise, sammen med en fælles frygt for jihadistisk terrorisme, til en fælles strategi forstærket af erkendelsen af at emner som formering, energi og klimaforandring ikke tillader nogen national eller regional løsning”.

Givet at visionen hos Kissinger var at ”skabe en fælles bekymring” hos nationerne gennem ”økonomisk krise” og ”frygt for jihadistisk terrorisme” til en ”fælles strategi” i retning af Globalisme, kan man spørge sig selv, om det hele ikke på forhånd var planlagt.

Efter 11/9 kom Patriot Act, Krigen mod Terror, udbredt elektronisk overvågning, otte år med Obama og velfærdsdrevet forbrug a la Cloward-Piven, byrdefuld gæld, gennemgribende Politisk Korrekthed og våbengørelse af agenturer i staten. Amerika blev afgjort grundlæggende ændret af administrationen Obama; og dette viser, hvis Det Indre Parti nogensinde ønskede at gøre en konstitutionel republik til en bananrepublik, var de genier til at installere de rigtige efterkommere af Marx og Keynes.

Som resultat af Hegelsk Dialektik, centralbanker, politikker af pay-to-play, kollektivistiske ortodoksier, er her ti måder demokratiske nationer under nordlige himmelstrøg blev det Orwellske Vesten:

1 Kontinuerlig krig

Hvis noget i de forløbne 17 år efter 11/9 er blevet tydeligt, er det følgende: Amerikanske krige i udlandet havde ikke til hensigt at blive vundet. I stedet, som Orwell engang tilkendegav, havde de til hensigt at fortsætte. Orwell identificerede krig som midlet med hvilket et kollektivistisk oligarki kunne fastholde et hierarkisk ved at fjerne den overskydende produktion af materielle goder fra økonomien; på den måde holde masserne fattige og uvidende ved at nægte dem overskuddet af ”fritid” til rådighed gennem belejligheden af moderne teknologi:

”Den grundlæggende handling af krig er ødelæggelse, ikke nødvendigvis af menneskeliv, men af produkterne af menneskeligt arbejde. Krig er en måde ødelægge, eller sprænge i luften, eller synke i havets dyb, materialer der ellers kunne bruges til at gøre masserne for det for behageligt, og dermed i det lange løb for intelligente”.

  • Emmanuel Goldstein, ”1984”: del 2, kapitel 9

I romanen 1984 svingede krigene mellem de tre nationalstater Oceanien, Eurasien og Østasien. I de vestlige nationer af det nye årtusinde destabiliserede mellemøstlige krige disse befolkninger, der derefter skabte en krise med migration, der nu omstyrter de tidligere velhavende samfund under himmelstrøgene i nord.

Ved at bebyrde hjemlig velfærd, evigt forøget forbrug, økonomisk, embedsmisbrug, åbne grænser og krige i udlandet, har den globale elite af magtens handlende kørt USA bankerot og destabiliseret andre nationer verden over. På samme tid blev det afsløret, at medlemmer af Det Indre Parti, som George Soros, har finansieret Farve Revolution kloden over.

Målet? Orden ud af kaos.

Derudover er det stærkt sandsynligt, at de næsten to årtiers krige i byerne i Mellem Østen tjente som øvelse til den Orwellske teknokratis Ny Verdensorden; i en tid hvor droner vil levere fred, som duer i det høje.

2 Omfattende overvågning

Selvom love forbydende aflytning af telegrafen daterer sig så langt tilbage som 1862, og den første dømte i 1864 var en børshandler ved navn DC Williams, var det ikke før Watergate, at offentlighedens bekymring over spionage fra staten blev udbredt. Det var dog i efterspillet af den 11/9, såvel som vedtagelsen af Patriot Act og afsløringerne af tidligere underleverandør for staten, Edward Snowden, at bekymringerne hos befolkningen i Amerika nåede nye højder; særligt vedrørende forbrydelser mod 4 Amendment i Konstitutionen i USA.

Snowden arbejdede tidligere for Dell Computers og Central Intelligence Agency inden sin ansættelse hos Booz Allen Hamilton, en underleverandør til National Security Agency. Af nogle hyldet som en helt og fløjteblæser, og af andre som en forræder, frigav Snowden hundredtusindvis af filer til pressen vedrørende National Security Agency i Amerika, såvel som andre efterretningstjenester fra Australien til Stor Britannien.

Afsløringerne var forbløffende.

Som resultat af hvad der blev kendt som Edward Snowden´s 2013 Global Surveillance Disclosure, blev initiativer fra Amerika og Stor Britannien afsløret, inklusive PRISM og Tempora, der afslørede samarbejde med regeringer verden over arbejdende sammen med multinationale selskaber inklusive Microsoft, Facebook, Apple, Google, British Telecommunications og Verizon. Derudover blev bagdørsprogrammer indsamlende data, såsom XKeyscore, afsløret, sammen med forskellige andre måder med hvilke spøgelser i staten kunne opfange telefonsamtaler, SMS´er og private data fra almindeligt anvendte platforme som Yahoo.

På samme måde som teknologiske gennembrud i computere og udbredelsen af enheder til ”smart” kommunikation og underholdning gav anledning til spionage i staten, var der ikke et særligt stort skridt i forståelse for at se hvor nemt det ville være at afpresse og styre, ikke alene borgere, men administratorer i staten, politikere , myndigheder og endog dommere, verden over:

”Tyskland havde reageret med forargelse, da information lækket af tidligere underleverandør hos National Security Agency, Edward Snowden, afslørede, at agenter fra USA i 2013 gennemførte omfattende aflytning verden over, inklusive mobiltelefonen tilhørende kansler Angela Merkel.

”Merkel, der voksede op i det kommunistiske Øst Tyskland, hvor statens spionage af borgere var grasserende, erklærede gentagen gange, at ”man ikke spionerer blandt venner”, dog alligevel anerkendende afhængigheden hos Tyskland af USA i anliggender vedrørende sikkerhed.

”Men til den store forlegenhed hos Tyskland fremgik det senere, at (det tyske agentur for spionage), Bundesnachrichtendienst, hjalp National Security Agency med at spionere på allierede i Europa.

Er det særligt besynderligt, at love vedrørende grænser i alle velhavende ”demokratiske” nationer i verden ikke håndhæves? Eller hvorfor leder Justice Roberts vedtog det ikke konstitutionelle mandat ObamaCare ved at kalde det en skat?

Det er ikke noget under, at senator Chuck Schumer sagde følgende i et interview i MSNBC den 3 januar 2017:

”Lad mig sige det, som det er. Hvis man udfordrer efterretningstjenesten, så har de seks måder fra søndag af til at slå tilbage”.

Dette forklarer sandsynligvis hvorfor, at senator i Florida, Marco Rubio, for nyligt forsikrede, at FBI ikke spionerede mod Trump, men at agenterne nærmere ”gjorde deres arbejde med at beskytte Amerika”; og hvorfor, i tilsyneladende overensstemmelse med tidligere erklæringer fra direktør for National Intelligence, James Clapper, at Trey Gowdy hævdede, at ”FBI handlede passende”, og benægtede ethvert bevis på, at ”FBI placerede spioner” ved valgkampagnen for Trump i 2016.

3 Propaganda lignende Falske Nyheder

På søndagen inden Thanksgiving i 2016 skrev jeg et hånligt stykke, ”Thank You” i efterspillet af sejren ved valget til præsident af Donald Trump. Artiklen blev derefter bragt på en hjemmeside kaldet "Zero Hedge". Forestil sig overraskelsen på Thanksgiving Day, da jeg i the Washington Post læste, at Zero Hedge ifølge en eller anden obskur enhed, sandsynligvis finansieret af Central Intelligence Agency, ved navn ”Prop or Not”, var skyldig i spredning af disinformation fra Rusland. På samme måde som ”Sandhedsministeriet” i 1984 tjente som propagandamaskine for Big Brother og regimet INGSOC, ligeledes tjener en håndfuld selskaber, udgørende 90% af dagens hovedmedier, som propagandamaskine for globalisterne.

Selvom det primære formål med ”Sandhedsministeriet” af Orwell var at genskrive historien for at tilpasse sig doktrinen i partiet og få partiet til at se ufejlbarligt ud, promoverede det også krigshysteri skabt til at fabrikere konsensus og forene borgerne i Oceanien imod hvem, eller hvad, partiet dømte fordømmelig.

Den er styrer fortiden, styrer fremtiden. Den der styrer nutiden, styrer fortiden.

Ligeledes marcherer Mestrene og Budbringerne af det nye årtusinde i takt i retning af en forudbestemt fremtid. De arbejder sig fremad ifølge Hegelsk Dialektik. Først skaber de et problem. Derefter sår de splittelse inden de endeligt kræver løsninger skat til at forøge og centraliserede deres politiske magt.

Dagens moderne manifestation af partiet INGSOC, ledet her af loyale amerikanske Demokrater, har søgt at styre private liv, konsolidere magt og begrænse personlige friheder ved at våbengøre sundhedspleje, velfærd, FISA-domstole, illegal immigration, bekæmpe skydevåben, og endog forvandle Vladimir Putin til en moderne inkarnation af den imaginære og berygtede syndebuk, Emmanuel Goldstein af Orwell.

Kollektivisterne ville helt sikkert have haft langt mere vanskeligt ved fundamentalt at transformere Amerika og resten af verden, bortset fra den uendelige propagandistiske spin udgydt af hovedmedierne som vore dages Sandhedsministerium. Anvendende Hackning af Valg, Black Lives Matter, Ingen Retfærdighed, Ingen Fred, Hænderne op, Skyd ikke, #MeeToo, #OneLess og Ikke flere Skydevåben proklamerer Messenger uafladeligt deres splittende pis verden over, mens sandheden retter på tøjet, og bliver bagtalt som Falske Nyheder.

I et af landets største ironier har venstreorienterede stemplet Trump som Hitler og hans støtter som nazister, mens de bruger præcis de samme teknikker anvendt af håndlangeren til Hitler, Rigets Minister for Propaganda, Joseph Goebbels:

”Hvis man fortæller en løgn, der er stor nok, og bliver ved med at gentage den, vil folk i sidste instans komme til at tro på den. Løgnen kan kun fastholdes så længe, som staten kan værne folk mod de politiske, økonomiske og militære konsekvenser af løgnen. Det bliver derfor afgørende for staten at bruge alle sine kræfter på at undertrykke afvigere, for sandheden er den dødelige fjende af løgnen, og i den forståelse er sandheden statens største fjende.

4 Accept af politisk korrekte ortodoksier gennem Newspeak

For enhver født bare så sent som i midten af det tyvende århundrede ville det have været vanskeligt at forestille sig en tid, hvor en præsident af USA ville være fortaler for mænd bærende dametøj for i skoler at dele toiletter med vore døtre, men det er, hvad administrationen Obama formåede, og det var våbengørelse af ord, der tillod, at dette skete:

”Administrationen Obama udstedte fredag en vejledning instruerende offentlige skoler i at tillade transkønnede studerende at bruge toiletter passende til deres kønsidentitet.

”Et samlet brev fra Uddannelsesministeriet og Justitsministeriet blev fredag sendt til skoler med retningslinjer sikrende at ”transkønnede studerende nyder et støttende og ikke diskriminerende miljø i skolen”, sagde administrationen Obama …

” … Denne vejledning giver administratorer, lærere og forældre de redskaber, de behøver for at beskytte transkønnede studerende mod chikane fra deres ligestillede og identificere og adressere uretfærdige politikker i skolen”.

Identitetspolitikker og implementering af politikker om social retfærdighed har undertrykt rettighederne til ytringsfrihed og frihed til forsamling gennem de demokratiske nationer i den vestlige verden. De materialiserede sig som resultat af manipulation af sproget. Kan man huske, da køn plejede at repræsentere mand eller kvinde? Men i eksemplet oven over blev ordet ”identitet” tilføjet efter ”køn”, dermed åbnende en veritabel Pandoras Æske af Orwellsk Newspeak.

I dag, i de tidligere frie samfund under de nordlige himmelstrøg, tvinges mænd og kvinder til at mellem Genderqueer og Non-Binary identiteter, bestående af et helt nyt leksikon, inklusive ny betegnelser såsom Akønnet, Ciskønnet, Ceteroseksuel, Ceteroromantisk, Halvkønnet, Enby og Epicene; bare for at nævne nogle få.

Med ”vejledningen” fra vor regering og korporative herrer, ”administratorer, lærere og forældre” – kan transkønnede studerende blive ”beskyttet” mod ”chikane fra ligestillede” og ”uretfærdige politikker i skolen”.

Kan man se, hvordan det fungerer?

Det er magien af newspeak med hvilken dagens børn beskyttes mod en mangfoldighed af store synder fra de tre søjlers samfundsmæssige onder af sexisme, homofobi og racisme.

For at acceptere verdensordenen i den mørke fortælling af Orwell blev Winston Smith, hovedpersonen, tvunget til at tro på, at 2+2=5.

For at acceptere Den Nye Verdensorden i 2018 skal man tro mere på Black Lives Matter end at All Lives Matter, og at køn er flydende, baseret på personligt ønske eller plastisk kirurgi.

På samme måde som Newspeak i 1984 manifesterede sig som tankekontrol, på samme måde har sproget af Politisk Korrekthed i dag givet opkomst til de besynderlige nye ortodoksier af en Ny Verdensorden; og alt for inklusionen ag foreningen af menneskeheden; eller ifølge præmiereminister for Canada, Justin Trudeau, nærmere ”personheden”.

5 Fordummelse og dobbelttænkning

Over de seneste fire årtier, og som resultat af favningen hos globale akademier af Frankfurter Skolen og Fabiansk Socialisme, har Undervisningsministeriet i USA fordummet et flertal af amerikanere, samtidigt gennem denne tid omfattende forøget deres skattefinansierede budgetter. Derudover, hvor fokus engang var placeret på kritisk tænkning, logik, klassisk litteratur, videnskab og matematik, har dagens skoler i dag i stedet prioriteret socialvidenskaberne, mens konformitet og Politisk Korrekthed dyrkes ind i indstillingerne i unges sind. Nu tilbyder universiteter verden over hovedfag som Globale Studier, Kønsstudier og Kvindestudier, for at forberede unge mennesker til en karrierejob i staten, til progressive stillinger uden profit, eller til at flytte tilbage til deres gamle værelser i mors og fars hus.

Dette er hvorfor, at 64% i en nylig meningsundersøgelse af 1,000 amerikanske vælgere hos Rasmussen Poll favoriserede garanterede jobs i staten for alle, hvorfor en gruppe Antifa fra Los Angeles hængte en dukke af præsident Donald Trump, og opfordrede til revolution mod den kapitalistiske stat, hvorfor kandidater fra millennier har favnet Socialisme, og hvorfor fire kandidater støttet af socialister for nylig vandt primærlovgivningerne i Pennsylvania.

Orwell definerede ”dobbelttænkning” som:

”Magten til samtidigt at holde fast på to modstridende overbevisninger i sit sind og acceptere dem begge” – Emmanuel Goldstein, ”1984”: del 2, kapital 9.

Disse folk erkender, at deres utopiske drømme tidligere i historien er blevet prøvet; som Sovjet Unionen under Joseph Stalin, Folkerepublikken Kina under Mao Tse-tung og Cambodia under De Røde Khmerer.

Alligevel marchere de fremad.

Krig er fred

Frihed er slaveri

Uvidenhed er styrke

I moderne demokratiske nationer i verden er, hvad der kaldes ”mangfoldighed” faktisk håndhævet som enhed. I tolerancens navn oversvømmer horder af muslimer grænserne hos velhavende kristne nationer, mens oligarsk intolerance regner ned over enhver, der vover at stille spørgsmålstegn ved de katastrofale konsekvenser af fejlslagne politikker om immigration. I USA og det meste af Europa fordømmes folk for enhver kritik af Islam.

Er regeringerne tolerante eller intolerante? Tydeligvis begge ting.

For nylig refererede Donald Trump til voldelige medlemmer af banden MS-13 som ”dyr” forårsagende leder af Det Demokratiske Parti. Nancy Pelosi, at stille spørgsmålstegn ved om ikke præsidenten mente, at ”vi alle er Gud´s børn”. Pelosi er åbenbart fortaler for en menneskehed af medlemmer af banden MS-13, mens goderne af både katolicisme og abort faldbydes.

Derudover forekommer Dobbelttænkning, når partiet af Ku Klux Klan og lovene Jim Crow mener, at kun de rettelig kan forsvare mod racisme; når Roseanne Barr er fordomsfuld og Ivanka Trump en ”uduelig kusse”, når informanter ikke er spioner, og når partiet sindssygt frygter, at Amerika af Trump er den virkelige dystopiske kropsliggørelse af ”The Handmaids Tale”, samtidigt marcherende til Washington DC for konfiskation af skydevåben.

Endnu mere fantastisk er det, hvordan særlig rådgiver, Robert Mueller, forventer at dømme præsident Trump for hindring af retfærdighed i en efterforskning om hvilken Robert Mueller siger, at Trump ikke er et mål. Moralsk relativisme og forstillelse er åbenbart den varme luft, der giver flugt til den utrolige magiske tæppetur af kollektivismens Dobbelttænkning.

6 Censur

I efterspillet af sejren ved valget til præsident i 2016 hos Donald Trump blev alternative nyhedsmedier stemplet som ”Falske Nyheder”, mens hovedmedierne proklamerede faktuelt falske nyheder vedrørende samarbejde med Rusland og hackning ved valget, men det var kun begyndelsen. Inden for en uge efter valget annoncerede to af de største internetselskaber i verden, Google og Facebook, deres planer om direkte censur.

I bogen af Orwell, ”1984” var bøger forbudt, og nyheder blev fabrikeret for at tilpasse sig agendaen i partiet INGSOC. Partiet bestemte på vegne af folket, hvad der var sandt, og hvad der var falskt.

Den 15 december 2016 annoncerede Facebook en række tiltag, skabt til at adressere hvad det stemplede som ”falske nyheder og svindel”. Tiltagene gjorde dermed en af de største kilder til nyheder i verden til sidste forsvarslinje i krigen om information på internettet.

Bestræbelserne er fortsat.

Så sent som i sidste måned annoncerede administrerende direktør for Facebook, Mark Zuckerberg, et system til at tangere nyhedsorganisationer, baseret på ”troværdighed” i en bestræbelse på at undertrykke indhold baseret på denne måleenhed og fjerne hadetale.

Hvad kunne der gå galt med et selskab, der også i sidste måned blev anklaget for gennem sine applikationer at udøve masseovervågning, og vis censurerende annoncør krævede adressen til hjemmet og kørekortet hos en konservativ forfatter, der skrev en bog afslørende Barack Obama?

Alle de store nyhedsmedier styres tilsyneladende af partiet.

Tidligere på året blev den sociale platform Twitter afsløret i at skyggeforbyde konservative, og søn af præsident Trump, Donald Jr, har mere nyligen hævdet, at konservative blev skyggeforbudt på Instagram.

Landet Frankrig har lige skitseret lovgivning, for at standse hvad regeringen har kaldt ”manipulation af information”, som modstandere hævder kunne bruges til at tavsgøre kritikere, og helt for nyligt har Apple annonceret planer for selskabets eget redaktionelle hold at udvælge tophistorier til Apple News.

I et svar på de direkte initiativer til censur påtvunget medieselskaber på internettet udstedte 63 konservative ledere for nylig en fælles erklæring krævende mere rimelige politikker om medier.

Derudover har manager af kampagne for Donald Trump i 2020, Brad Parscale, sammen med forkvinde for Den Republikanske Nationale Komité, Ronna McDaniel, skrevet et brev opfordrende administrerende direktører ved Facebook og Twitter til at adressere bekymringer over censur mod konservative forud for valgene i 2020, såvel som en opfordring til gennemsigtighed.

7 To minutters had mod politiske syndebukke og stråmænd

Administrationen Obama vil med al sandsynlighed med sin spionage mod sine politiske modstandere en dag blive kendt som den største politiske skandale i amerikansk historie. Løgnen om hackning fra Rusland, der samvirkende blev indledt som et forsøg på at skjule ugerninger hos en skyldig regerings medkonspiratorer og afspore en kommende administration, vil gå over i historien som en af de største svindelnumre i Amerika.

Det er selvfølgelig sådan, at for bedst at kunne aflede og adsprede opmærksomheden fra, hvad der ikke må ses, må man udstyre borgerne med andre mere passende fortællinger og mål.

I 1984 tjente krig og afvigende syndebuk Emmanuel Goldstein dette formål til et sådan omfang, at borgerne offentligt ville lufte deres kollektive vrede imod begge, i hvad der blev kaldt de ”To Minutters Had”.

I Amerika i dag forekommer de virkelige live ”To Minutters Had” i løbet af hverdagens kabelfjernsyn på netværk som CNN og MSNBC. Det er der, hvor politiske vismænd og mediernes talende hoveder anklager, og dømmer, pistoler for at dræbe skolebørn eller deltagere ved en koncert i Los Angeles, eller når som helst vanviddet af det seneste masseskyderi svinder fra kogepunktet til simmer, at Vladimir Putin i Rusland forbliver den primære syndebuk; endog til sammenligning forårsagende Emmanuel Goldstein af Orwell at se mere elskværdig ud end Peter Plys.

8 Chikane og anholdelse af afvigere

For nylig benådede præsident Trump konservative filmmager Dinesh D´Souza, der forårsagede dem i Det Indre Parti at tale imod et sådan kætteri. D´Souza blev af Justitsministeriet under Obama anklaget og dømt til otte måneders indespærring for forbrydelse mod finansiering af kampagne, der normalt ville være afgjort med en betinget dom og samfundstjeneste.

Filmmageren blev også gennem en psykolog beordret af domstolen udsat for, hvad han sagde, var genuddannelse og i sine retspapirer udsøgt som en konservativ. Hans virkelige forbrydelser bestod naturligvis i at skrive en bog og lave en dokumentar, der begge var kritiske over for daværende Barack Obama.

Intet af denne behandling af D´Souza burde komme som nogen overraskelse fra en småtskåren tyran, der sagsøgte staten Arizona for at forsvare sin sydlige grænse, spionerede mod reporter Sharyl Atkinson, misbrugte lovens håndhævere og efterretningstjenester i Amerika til at udføre operationer af kontraspionage mod politisk opposition, og inden da våbengøre Skattevæsnet imod bevægelsen Tea Party.

Derudover, blot 38 dage efter at Trump blev valgt til præsident, underskrev den ledende skvatmås loven ”Countering Disinformation and Propaganda Act” til lov, resulterende i udvisning af ”spionerende” diplomater fra Rusland fra deres ”indhegninger” (hjem), hvor ikke eksisterende forbrydelser aldrig havde fundet sted.

Derudover, allernyligst i Stor Brittanien, blev konservative aktivist og grundlægger af English Defense League, Tommy Robinson, anholdt for at "forstyrre freden", mens han rapporterede om en bande islamiske pædofile. Midt i en mørklægning beordret af domstolen blev Robinson senere dømt til 13 måneder for en anklage om foragt for retten. På samme tid er den konservative psykolog fra Canada, Jordan Peterson, blevet målsøgt af den venstreorienterede smædemaskine:

”Venstrefløjens angreb på Peterson er så uafladelig, så overfladisk og ret så ofte så ondskabsfuld, at mange af os der arbejder, og/eller lever, i venstreorienterede sociale miljøer, føler os bange for at tale imod den …”

Inden længe kunne endog nedskrivning af personlige tanker i en dagbog, som Winston Smith i 1984, resultere i en billet på første klasse til Værelse 101, hvor individualitet og personlighed bukker under for Borg´en.

Dette er sandsynligvis hvorfor, at Indenrigssikkerhedsministeriet er ude og købe ind efter underleverandører, der skal udarbejde en database af journalister og bloggere for at identificere "influerende i medierne". Ifølge Indenrigssikkerhedsministeriet består dagens ”dagbøger” af ”print, transmission, kabelfjernsyn, radio, publikationer fra handel og industri, lokale kilder, nationale og internationale nyhedsmedier, traditionelle nyhedskilder og sociale medier på internettet”.

9 Seksuelle udryddelser fra #MeToo

Som tidligere nævnt blev medlemmer af Det Ydre Parti i romanen nægtet sex for andet end formering. Det var på den måde, at seksuel undetrykkelse blev kanaliseret ind i entusiasme for staten. I den tilsvarende navngivne film (der faktisk blev frigivet i 1984) spiller John Hurt og Suzanna Hamilton respektivt Winston Smith og Julia, indladende sig på en hemmelig kærlighedsaffære som en slags politisk oprør. Selvom historien i filmen svarer til historien i bogen, er tilskuerne vidner til fuld frontal nøgenhed på lærredet såvel som offentlige bekendelser hos tilfangetagne afvigere i baggrunden, indrømmende tvungne proklamationer af moralsk fordærv. De fabrikerede seksuelle forbrydelser bestod af deltagelse i orgier, homoseksuelle forførelser og den hurtige overlagte formering af seksuelt overførte sygdomme. Disse visuelle paralleller i filmen 1984 skabte en fornemmelse af forudanelse i tilskuerens sind, mens de elskende med sikker skæbnesvangerhed fortsætter i deres oprør imod partiet.

Uvægerligt, lige inden Winston og Julia tages til fange, og står nøgne foran de militante autoritære fra partiet INGSOC, iført militærstøvler, sagde han til hende: ”Vi er de døde”, til hvilket hun svarede de samme ord tilbage til ham.

I dag bruges sex også som et politisk våben, og på samme måde som fortidens billige magasiner vil intet pirre og friste sindene hos både læsere og tilskuere mere end platte overskrifter og stimulerende antydninger af skandaløse, slibrige forbrydelser af hor.

Selvom sexskandaler har plaget de rige og berømte kloden over, gennem tider og på tværs af det politiske spektrum, har konsekvenserne varieret. Chappaquiddick kan have hindret Teddy Kennedy i at blive præsident, men hindrede ham ikke i at blive senator. Seksuel utilbørlighed afsluttede i 1988 den politiske karriere hos kandidaten til embedet som præsident fra Det Demokratiske Parti, Gary Hart, men embedet som præsident hos Bill Clinton overlevede et årti senere en endnu værre seksuel komplikation.

Politisk venstreorienterede har i fortiden været særligt tilgivende med hensyn til seksuelle utilbørligheder, men efter valget af Donald Trump synes venstreorienterede verden over at have besluttet sig for, at tiden var kommet til med bevægelsen #MeToo at gøre rent hus, der har bragt afgangen af tidligere producer i Hollywood og donor til Demokraterne, Harvey Weinstein, frem, såvel som notabiliteter verden over.

I februar i år beklagede præsident Donald Trump sig over manglen på ”retfærdig rettergang” bag bevægelsen #MeToo, men hans datter Ivanka priste to uger senere bevægelsen og med ”troværdige beviser” som værende tilstrækkeligt til anklagerne.

I tilfældet Donald Trump er det så muligt, at alle ofrene for seksuelle forbrydelser i #Me Too nu gives deres 15 minutters berømmelse, fordi den politiske opposition tror, at alle veje med Stormy Daniels fører til stævning? Eller står administrationen Trump delvist bag nedskydningen af politiske modstandere som Harvey Weinstein og andre?

Uanset hvad, som i 1984, når det handler om seksuelle forbrydelser i dagens politiske teater, udøves en tilfældig moral hyklerisk, grundet belejlighed, som et tveægget sværd, og uden nogen overordnet præmis: Den anklagede er skyldig, indtil uskyld er bevist.

Spørgsmålet forbliver: Hvem vil overvåge overvågerne?

10 Historisk revisionisme

”Huskehullet” i 1984 var en slidske forbundet til en forbrændingsovn, og tjente som mekanismen med hvilken Sandhedsministeriet ville skaffe sig af med historiske arkiver, som havde de aldrig eksisteret.

Havde etablissementets kandidat Hillary Clinton i 2016 vundet embedet som præsident, ville nogen af de Orwellske afsløringer bag SPYGATE så nogensinde have set dagens lys? Selvfølgelig ikke. På samme måde som i 1984 ville ”Huskehullet” have været taget i anvendelse for at få partiet til at se ufejlbarligt ud.

I reference til den (Orwellske) Obrien-lignende muldvarp ved CIA og FBI, Steven Halper, der infiltrerede, og lagde en fælde for medlemmerne af kampagnen Donald Trump, har The American Spectator skrevet følgende:

”Halper – der prøvede at få en stilling i kampagnen, prøvede i over et år at skygge Carter Page, og prøvede at lægge en fælde for George Papadopoulos – spionerede ikke. ”Halper ”observerede” blot”, assisterende en efterforskning hos FBI (som The Washington Post desperat formulerede det), eller med ordene af John Brennan, søgte indsigt.

George Orwell ville have grinet af den der. ”Politisk sprog”, sagde Orwell, ”er skabt til at få løgne til at lyde sandfærdige og mord respektabelt og give indtrykket af soliditet hos ren luft”. I dette tilfælde er der tale om en ren bestræbelse på propaganda for at gøre spionage mod politiske modstandere mere respektabel – en ødelæggelse af omdømme, karriere og bankkonti hos myndigheder ved kampagnen Trump foretaget for ”deres egen skyld”, fortælles man. Venstreorienterethed hævder et monopol på alt, særligt sprog, og venstreorienterede vil lade os vide, hvornår man kan, og hvornår man ikke kan bruge ”spionage” til at beskrive hemmelig erhvervelse af information.

Jep. Teksterne af George Orwell afslørede sublimt, hvordan ”politisk sprog” og Huskehullet bruges i kombination med det kollektivistiske for at bevæge sig fremad i retning af deres endelige agenda af ultimativ kontrol. Dette er hvorfor, at Media Messenger for nylig rapporterede om ”støtte af Trump”, Roseanne Barr, men ikke én eneste gang har rapporteret om Harvey Weinstein som ”donor til Barack Obama og Hillary Clinton”.

Fik man det?

De seneste anklager fra Roseanne Barr om racisme og intolerance mod rådgiveren af Obama, Valarie Jarrett, er knyttet til Trump, mens den anløbne venstreorienterethed af Harvey Weinstein og støtte til både Obama og Jarrett, er forsvundet lige ned i Huskehullet.

Det er på præcis samme måde, at angrebet på den amerikanske ambassade i Benghazi i Libyen den 11 september 2012 senere blev bebrejdet en video på YouTube, hvorfor administrationen Obama aldrig blev holdt ansvarlig for sin anvendelse af skattevæsnet til at chikanere bevægelsen Tea Party, hvordan en dommer i Stor Britannien kunne forbyde pressens dækning af islamiske pædofile, og hvordan to advokater ansvarlige for at skjule forbrydelserne begået af Hillary Clinton, blev tilladt åbent at samarbejde i et kup imod en siddende præsident.

Tror man, at den slags lovløshed aldrig ville kunne finde sted i de demokratiske nationer under nordlige himmelstrøg?

For sent.

Konklusion

Hvor vidt historie og overskrifter rimer, eller gentages, eller hvor vidt livet blot efterligner kunst – så varierer historierne i sidste instans sjældent. Civilisationer opstår, og samfund falder, og i det lange løb holder uorden aldrig op med at udleve sit forløb på den bumlede vej til tyranni.

Vejen til Helvede er tydeligvis brolagt med dårlige intentioner, men under skjul af gode intentioner. Glidebanen i retning af skifte af ham vil fortsætte, og dem der foregiver kærlighed til menneskeheden, vil fortsætte med deres løgne.

Snart, som George Orwell forestillede sig, kan partiet blive mere ærligt og finde den endelige løsning. Som ”Obrien”, medlem af Det Indre Parti i Oceanien, indrømmede, mens han torturerede Winston Smith i værelse 101 i Kærlighedsministeriet:

”Partiet søger udelukkende magt for sin egen skyld. Vi er ikke interesseret i andres gode; vi er udelukkende interesseret i magt. Ikke velstand eller luksus eller et langt liv eller lykke; kun magt, ren magt …

”Vi er anderledes end alle fortidens oligarker, i det at vi ved, hvad vi laver. Alle de andre, selv dem der lignede os, var kujoner og hyklere. Nazisterne i Tyskland og kommunisterne i Rusland var meget tæt på os i deres metoder, men de havde aldrig mod til at erkende deres egne motiver. De foregav, måske troede de endog, at de ufrivilligt havde grebet magten, og i en begrænset tid, og at lige om hjørnet ventede der et paradis, hvor mennesker ville være frie og lige. Sådan er vi ikke”.

  • Obrien, ”1984”: del 3, kapitel 3.

Selvom, mens vi nærmer os den perfekte vision om Helvede på Jord af Orwell, at man i mellemtiden indvilliger i ortodoksier af Politisk Korrekthed, er intet mindre end selvmord ved kujonagtighed. Det ville ligne anerkendelse af statens underslæbende magt som gud; og at bukke sig for dem der ikke selv holder noget andet helligt end magt.

Dog, med de teknologiske evner til rådighed hos dem med dagens styring, bliver nøglen for partiet til kontinuerligt at centralisere sin magt intet andet end et spil muldvarp-klap, og desværre vil personheden ikke kæmpe, mens dominobrikkerne falder. I stedet vil de for skiver af brød trække i deres elektroniske halsbånd og lære at elske deres nye ”halskæder”.

Det kunne selvfølgelig have været anderledes, men når man ser på administrationerne i regeringen, underholdningsindustrien, pressen, medierne, politik, fodbold og nu endog kaffebutikker: Der findes ikke noget, som partiet nogensinde har rørt, som det ikke forårsagede at visne som en blomst om efteråret.

I de engang frie, og tidligere kristne nationer under de nordlige himmelstrøg er håb blevet en luksus, man ikke længere har råd til.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere