Trods protester genindfører USA hårde sanktioner mod Iran

USA genindfører mange af de sanktioner som blev fjernet i forbindelse med atomaftalen med Iran

Ikke angivet Ikke angivet,

05/11/2018

USA genindfører mange af de sanktioner som blev fjernet i forbindelse med atomaftalen med Iran. Heriblandt en olieembargo der har til formål at stoppe al olieeksport fra Iran.

Der er ifølge den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, tale om "de hårdeste sanktioner, der nogensinde er indført". Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen om, at alle tidligere sanktioner mod Iran genindføres mandag, blev først offentliggjort fredag.

Sanktionerne rammer fra skibsfart, finansielle virksomheder og energiselskaber i Iran. Men de vil også direkte kunne påvirke selskaber fra andre lande, som handler med Iran.