Venezuela får nye sedler og hæver mindsteløn med 3300 pct

I et forsøg på at redde landets økonomi får Venezuela nye sedler og en hævet mindsteløn med 3300%

Ikke angivet Ikke angivet,

20/08/2018

I et forsøg på at redde landets økonomi får Venezuela nye sedler og en hævet mindsteløn med 3300%.

Allerede i slutningen af juli meddelte præsident Nicolás Maduro, at nye pengesedler vil blive taget i brug den 20. august.

På de nye sedler har man fjernet fem nuller. Det sker i et forsøg på at bekæmpe inflationen, der ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) kan nå en million pct. i år.

Nicolás Maduro siger, at han også ønsker at hæve benzinpriserne i landet til et internationalt niveau. Det skal ifølge præsidenten ske i slutningen af september i et forsøg på at begrænse smugling af benzin på tværs af grænserne.