Seneste artikler

Fakta om multinationale selskaber og deres skattebetaling

Udgivet 29. marts 2011 12:26 i Politik

Tilføjet 29/03/11 12:03 af Jacob Bræstrup

I lyset af SFs forslag om at indføre omvendt bevisbyrde i transfer pricing sager, tænker jeg at lidt fakta om ...

Læs artikel

DI foreslår simplere og lavere kapitalbeskatning

Udgivet 22. januar 2014 16:56 i Økonomi

Tilføjet 22/01/14 04:01 af Jacob Bræstrup

Som Børsen i dag løftede sløret for, benyttede vi årets DI-konference for mindre og mellemstore virksomheder (MMV'er) til at ...

Læs artikel

Tillykke dansker, i morgen er du skattefri

Udgivet 21. juli 2010 07:18 i Økonomi

Tilføjet 21/07/10 07:07 af Jacob Bræstrup

I morgen, 22. juli, er årets skattefrihedsdag: Den første hele dag i året, hvor vi danskere i teorien er færdige ...

Læs artikel

DF anerkender muslimske giftemål med flere koner

Udgivet 12. marts 2010 15:25 i Politik

Tilføjet 12/03/10 03:03 af Jacob Bræstrup

I hvad der må betegnes som en kovending fra Dansk Folkeparti, anerkender partiet nu imamers vielser af mænd med "kone ...

Læs artikel

Skat og sort arbejde

Udgivet 15. maj 2014 12:53 i Økonomi

Tilføjet 15/05/14 12:05 af Jacob Bræstrup

Den 12. maj offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed et studie, der viser, at lavere marginalskat tilsyneladende ikke har påvirket udbuddet af ...

Læs artikel

Seneste kommentarer

Jacob Bræstrup @ 27. maj 2013 11:39

@city130

Du spørger:

"På 20 år er selskabsskatteprocenten halveret fra 50 til 25 %, MEN er produktiviteten steget til det dobbelte?"

 

Jeg svarer:

"Produktiviteten i DK er ca. fordoblet siden selskabsklatten var 50 pct. Se på s. 22 i vækstplanen, figur a."

 

Jeg har aldrig sagt at der var en 1:1-sammenhæng mellem selskabsskat og produktivitet, således at en halvering af førstnævnte medførere en fordobling af sidstnævnte. (men det er så hvad vi har kunnet observere)

 

Det, jeg har skrevet, er at selskabskat og produktivitet hænger sammen. Og det gider jeg simpelthen ikke finde henvisninger til. Det har jeg aldrig hørt en anerkendt økonom betvivle, idet det giver så oplagt logisk mening.

 

Jeg er lettere forbløffet over den måde du formulerer effekten af at udlandet også sænker selskabsskatten:

Ja, hvis Danmark kun letter i samme tempo som udlandet, så får vi KUN den effekt, at investeringer (generelt, dvs både i DK og udlandet) bliver mere attraktivt sammenlignet med andre anvendelser af de samme ressourcer. Vi får ikke den yderligere effekt, at vi (netto) tiltrækker flere investeringer fra udlandet.

Men nej, dette kan ikke fortolkes derhen, at den danske lettelse er ligegyldig. Hvis ikke DK lettede, ville flere investeringer jo strømme ud af landet.

 

Så at udlandet også sænker ændrer intet på, at det er en fordel for DK at sænke. Det ændrer kun på, om DK derved blot bibeholder sin andel af investeringerne (minimerer tabet), eller om vi decideret tager andele fra de andre.

 

Sagt på en anden måde: Hvis man sælger tyggegummi for 10 kr. stykket og konkurrenterne gør det samme - og så alle konkurrenterne sænker til 8 kr., så kan man:

- beholde en pris på 10 kr. og tabe andele til konkurrenterne

- sænke til 8 kr. og beholde samme ANDEL af tyggegummikunder, men til gengæld se frem til flere kunder, fordi forbruget skifter fra andre varer over mod tyggegummi (substitutionseffekt) + fordi folk nu har flere penge, som de bl.a. kan bruge på tyggegummi (indkomsteffekten)

- sænke til under 8 kr. og få de samme fordele som ved 8 kr. + en større andel af markedet.

 

Det er præcis de samme mekanismer, der er på spil med selskabsskatten.

 

Og så tilbage til analogien, du ikke forstod:

 

Når jeg læser, hvad du skriver, virker det som om den eneste effekt, du forventer af lavere selskabsskat er den, der kommer fra indkomsteffekten: virksomheden sparer x kr. i selskabskat, som den nu kan investere. Men hertil skal lægges:

- den positive effekt fra at investeringer i det hele taget bedre kan betale sig, dvs midler bliver kanaliseres fra andre formål over i øgede investeringer

- (hvis DK følger konkurrenterne ned) den fordel det er IKKE at miste investeringer til udlandet i samme omfang, som hvis DK havde uændret selskabskat

- (hvis DK stikker af fra konkurrenterne) den positive effekt fra at tiltrække en større andel af de samlede investeringer

 

Håber det besvarer den del.

 

Og ja (eller nej), der er INTET INCITAMENT FOR IKKE-SELSKABSSKATTEBETALENDE SELSKABER TIL NOGET SOM HELST VED LAVERE SELSKABSSKAT (ud over måske at ændre struktur, så de bliver det).

 

Og med ikke-selskabsskattebetalende mener jeg selskaber, som ikke er egenkapitalfinansieret, fx fordi de er lånefinansieret eller fordi de udbetaler al overskud som løn. Jeg mener IKKE selskaber, som et år eller to - eller 10 - ikke betaler selskabsskat. Så længe de med tiden vil komme i selskabskatteposition  vil de - selvfølgelig - blive påvirket af ændringer i selskabskatten.

 

Men de vil ikke få et incitament til at forhøje lønnen! Det eneste, der kan give virksomheder et inciatment til at forhøje lønnen er for at fatsholde og tiltrække medarbejdere.

 

Men det, som lavere selskabskat gør, er at det tiltrækker investeringer, hvilket hæver produktiviteten. Og det vi har set er, at højere produktivitete over tid fører til højere realløn. Om man tror at dette sker fordi medarbejderne så har en bedre forhandlingssituation i overenskomster og lønforhandlinger - eller fordi konkurrencen om medarbejderne driver lønnen op, det er et andet spørgsmål.

 

Jeg tror CEPOS' beregninger på dette punkt baserer sig på Vismændenes beregninger

 

 

Gå til artikel

Jacob Bræstrup @ 27. maj 2013 11:39

@city130

Et hurtigt svar:

 

1: Produktiviteten i DK er ca. fordoblet siden selskabsklatten var 50 pct. Se på s. 22 i vækstplanen, figur a.

 

2: Hvad mener du med at lobbyister glemmer konkurrencen med udlandet? jeg er vel én af de omtalte lobbyister, og det er da det argument, jeg anvender oftest.

 

Og udviklingen i udlandet betyder da slet ikke, at en danske nedættelse ikke virker. Det betyder, at det er sværere at se den virker, fordi det sløres af, at udlandet samtidig har sænket.

Gå til artikel

Jacob Bræstrup @ 12. marts 2014 10:15

@nwinther

ja, men det må godt være en udenlandsk (andet EU-land). Er du "socialt sikret" i ét EU-land, tæller det med, når du flytter til et andet EU-land. Også selv om det er til en anden "kasse" og med udsigt til en anden ydelse

Gå til artikel

Jacob Bræstrup @ 27. januar 2014 21:51

@Frederik Teglhus Blegvad

Man bør vel retfærdigvis skelne mellem ligningsmæssige fradrag og rentefradraget, da de vel har hver sin begrundelse. Og ligeså fradraget for pensionsindbetalinger

 

De ligningsmæssige fradrag tager udgangspunkt i, at det kun bør være overskuddet ved en erhvervsaktivitet, som beskattes - det kan jeg egentlig godt se det rimelige i. Altså, at de omkostninger, som er nært knyttet til det at have et arbejde, er kan fradraget før (netto)indtægten beskattes. Så kan man altid diskutere, hvad der er sådanne legitime omkostninger; men princippet kan jeg sådan set støtte - selv på bekostning af simplicitet... Og retteligt burde disse fradrag vel have fuld skatteværdi!

 

Med hensyn til rentefradraget, så kan man vel næsten udlede af ovenstående, som du svarede på, at jeg umiddelbart har svært ved at se den økonomiske retfærdiggørelse heraf. I forvejen nyder låntagere godt af inflationen, som udhuler deres retsgæld - skal de også have fradrag for deres renteudgifter (inkl. det, som blot er inflations-kompensation til långiver?) I DI har vi imidlertid ingen holdning til rentefradragets størrelse forstået således at vi ikke mener, at der er behov for at finansiere de skattelettelser, vi ønsker (40 mia. kr. brutto frem mod 2020) med skattestramninger andet steds. Det er den samlede skattebyrde, der skal ned.

 

Derudover kan man jo indvende, at rentefradraget de facto virker som en skatterabat for boligejere, og jeg personligt kan ikke forstille mig, at man vil politisk røre ved rentefradraget andet end som led i en reformering af boligbeskatningen (det kunne på den anden side måske også være en klog tanke at lege med på sigt - men det står helt for min egen regning...)...

 

Der er - som du ved - ingen penge i at ændre pensionsystemet, så skatten betales på optjeningstidspunktet, frem for på udbetalingstidspunktet (ud over rentebesparelsen - og staten låner nærmest gratis). Og der er omvendt en samfundsøkonomisk pointe i at strække skattebetalingen ud over hele livet ikke bare arbejdslivet (så statens indtægter er mere immun over for store demografiske ændringer, så som en aldrende befolkning). Noget kunne imidlertid godt tale for på et tidspunkt at søge at rydde lidt op i den meget komplekse pensionsbeskatning og samspillet med offentlige alderdomsydelser. Jeg vil ikke afvise at man i den forbindelse kunne se lidt på fordelingen af skattebyrden mellem indbetalingstidspunkt, den løbende afkastbeskatning og udbetalingstidspunkt.

 

Håber det besvarer dit spørgsmål

 

PS: DI ønsker inden 2020 at sænke punktafgifterne til før 2012-niveau og aflyse de planlagte stigninger i 2015 og 2018.

Gå til artikel

Jacob Bræstrup @ 27. maj 2013 11:39

@Kim_Ursin

Øhh - har du set nogen som helst, der foreslår SU'en beskåret, afvise at erstatte beskærelsen med forhøjet SU-lån? Der eksistere faktisk allerede i dag såkaldt slutlån for personer, der har brugt alle deres klip og har maks. 12 mndr tilbage af studiet.

 

Som du selv skriver er afskaffelsen af fjumreåret kun relevant for videregående uddannelser. Og personer, der har gennemført størstedelen af en videregående uddannelse, er - uanset social baggrund - blandt de mest privilegerede i Danmark og blandt dem, som vil have højeste indkomster, mindst sygdom, længst levetid, etc etc.

 

Uanset hvilket kriterium du opstiller for social refærdighed vil SU til denne gruppe være en omfordeling fra de mindst privilegerede til de mest privilegerede

Gå til artikel