Seneste artikler

Kina lancerer endnu et nedslag på internettet

Udgivet 7 dage siden i Politik

Tilføjet 11/01/18 09:01 af Henrik Gøtke

That's especially true for digital communication inside China. Regulators have moved aggressively to curtail what the country's more ...

Læs artikel

Drabet på en pige i Tyskland tester politik om migration

Udgivet 15 timer siden 26 minutter siden i Politik

Tilføjet 19/01/18 06:01 af Henrik Gøtke

It happened between neatly stacked rows of shampoo and organic baby food: A teenage boy walked up to his ex-girlfriend ...

Læs artikel

Trump annoncerer vinderne af "Fake News"-Prisen

Udgivet 3 timer siden 54 minutter siden i Politik

Tilføjet 19/01/18 05:01 af Henrik Gøtke

Putting to rest confusion about whether he would go through with it or not, President Donald Trump delighted his fans ...

Læs artikel

FBI efterforsker millioner af "fejlhåndterede" dollars til Clinton

Udgivet 3 timer siden 58 minutter siden i Politik

Tilføjet 19/01/18 05:01 af Henrik Gøtke

The FBI has asked retired Australian policeman-turned investigative journalist, Michael Smith, to provide information he has gathered detailing multiple allegations ...

Læs artikel

Sverige forbereder sig på borgerkrig

Udgivet 4 timer siden 4 minutter siden i Politik

Tilføjet 19/01/18 05:01 af Henrik Gøtke

For the first time since World War II, Sweden is preparing to distribute a civil defense brochure to some 4 ...

Læs artikel

Seneste kommentarer

Henrik Gøtke @ 8 timer siden 8 minutter siden

Det Republikanske Parti blev stiftet i 1854 med det specifikke formål at modsætte sig Det Demokratiske Parti, og i løbet af 150 år har Det Republikanske Parti gjort alt, hvad det kunne, for at blokere Det Demokratiske Parti´s agenda. I deres magtmisbrug har Det Republikanske Parti endog brugt trusler og militær magt til at prøve at forpurre Det Demokratiske Parti´s forsøg på at gøre dette land til et progressivt land. Når man i det følgende læser om Det Republikanske Parti´s uhyrligheder, der spænder sig over tre århundreder, så kan man prøve at forestille sig, hvor meget anderledes USA ville være, hvis ikke det havde været fordi, at Det Republikanske Parti havde været der til at blokere Det Demokratiske Parti´s bestræbelser.

 

Den 20 marts 1854 mødes modstandere af tilhængere af demokraternes slavepolitik i Ripon, Wisconsin, for at etablere Det Republikanske Parti.

 

Den 30 maj 1854 underskriver den demokratiske præsident Franklin Pierce demokraternes Kansas-Nebraska Lov, der udvidede slaveriet til territorier i USA. Modstandere af denne lov mødes for at danne Det Republikanske Parti.

 

Den 16 juni 1854 opfordrer redaktør Horace Greeley modstandere af slaveriet til at forenes i Det Republikanske Parti.

 

Den 6 juli 1854 blev det første republikanske parti i en stat officielt organiseret i Jackson, Michigan, for at modsætte sig demokraternes politikker om slaveri.

 

Den 11 februar 1856 forsvarer republikaneren Montgomery Blair slaven dred Scott over for den amerikanske højesteret på vegne af sin klient. Dred Scott tjente senere i den republikanske præsident Lincoln´s kabinet.

 

Den 22 februar 1856 fandtes det første nationale møde hos Det Republikanske Parti i Pittsburgh for at koordinere modstanden mod demokraternes politikker om slaveri.

 

Den 27 marts 1856 fandtes det første møde hos Den Republikanske Nationale Komite i Washington DC for at modsætte sig demokraternes politikker om slaveri.

 

Den 22 maj 1856 blev den republikanske senator Charles Sumner gennembanket næsten til døde på gulvet i Senatet af demokraten Preston Brooks for at have afsværget demokraternes politikker om slaveri. Det tog Charles Sumner næsten tre år at komme sig efter gennembankningen.

 

Den 6 marts 1857 afsiger den republikanske højesteretsdommer John McLean en stærkt afvigende beslutning mod dommen afsagt af syv demokraterne i den berygtede sag mod Dred Scott om, at ”afroamerikanere ingen rettigheder havde, hvilket alle hvide mennesker skulle respektere”.

 

Den 26 juni erklærer den amerikanske republikanske præsident Abraham Lincoln republikanernes position om, at slaveri er ”forfærdelig forkert”, mens demokraternes ”kultiverer og opfordrer til had” mod sorte.

 

Den 13 oktober 1858 erklærer demokraternes senator Stephen Douglas under Lincoln-Douglas debatterne: ”Jeg anser ikke negere som værende mine ligestillede, og benægter bestemt, at han er min bror, eller noget som helst andet i forhold til mig”. Douglas blev Det Demokratiske Parti´s nomineret til præsidentvalget i 1860.

 

Den 25 oktober 1858 beskriver den republikanske senator William Seward Det Demokratiske Parti som værende ”uløseligt dedikeret til slaveejernes hensigter”.

 

Den 4 juni 1860 afgiver den republikanske senator Charles Sumner sin klassiske tale Slaveriets Barbari.

 

Den 7 april 1862 tiltræder den amerikanske republikanske præsident Lincoln den britiske traktat om bekæmpelse af slaveri.

 

Den 16 april 1862 underskriver den amerikanske republikanske præsident Lincoln loven om afskaffelse af slaveri i distriktet Columbia. I Kongressen stemte 99% af republikanerne for. 83% af demokraterne stemte imod.

 

Den 2 juli 1862 vinder republikanernes Justin Morrill terræn i Land Grant Act, da der etableres universiteter tilgængelige for afromarikanere, inklusive studerende som George Washington Carver.

 

Den 17 juli 1862 vedtog Den Republikanske Kongres, mod enstemmig modstand fra demokraterne, Confiscation Act, der erklærer, at slaver af Konføderationen ”skal for evigt være frie”.

 

Den 19 august 1862 skriver den republikanske redaktør Horace Greeley Prayer of Twenty, der opfordrer den amerikanske republikanske præsident Lincoln at erklære frigørelse.

 

Den 25 august 1862 autoriserer den amerikanske republikanske præsident Lincoln optagelse af afroamerikanere i den amerikanske hær.

 

Den 22 september 1862 implementerer den amerikanske republikanske præsident Abraham Lincoln Frihedserklæringen.

 

Den 1 januar 1863 implementeres og træder Frihedserklæringen i republikanernes Confiscation Act af 1862 i kraft.

 

Den 9 februar 1864 afleverer Susan B. Anthony og Elisabeth Cady Stanton over 100.000 underskrifter til det amerikanske senat, der støtter republikanernes planer om et grundlovssikret forbud mod slaveri.

 

Den 15 juni 1864 stemmer Den republikanske Kongres for lige løn til afroamerikanske tropper, der tjente i den amerikanske hær under Den Amerikanske Borgerkrig.

 

Den 28 juni 1864 ophæver flertallet i Den Republikanske Kongres Fugitive Slave Acts.

 

Den 29 oktober 1864 siger den afro-amerikanske modstander af slaveri Sojourner Truth om den amerikanske republikanske præsident Abraham Lincoln: ”Jeg er aldrig blevet behandlet med større venlighed og hjertelighed af nogen, end der blev mig vist af denne store og gode mand”.

 

Den 31 januar 1865 vedtages 13. Amendment af US House med enstemmig republikansk støtte og intens demokratisk modstand.

 

Den 3 marts 1865 etablerer Den Republikanske Kongres Freedmen´s Bureau, der skaffede sundhedspleje, uddannelse og teknisk støtte til frigjorte slaver.

 

Den 8 april 1865 vedtages 13. Amendment af US Senate med 100% republikansk støtte og 635 demokratisk modstand.

 

Den 19 juni 1865 på ”Juneteenth” lander amerikanske tropper i Galveston, Texas, for at håndhæve forbuddet mod slaveri, der var blevet erklæret mere end to år tidligere ved Frihedserklæringen.

 

Den 22 november 1865 afsværger republikanerne demokraternes lovgivning i Mississippi for at vedtage ”Black Codes”, der institutionaliserer racediskrimination.

 

Den 6 december 1865 ratificerer Det Republikanske Parti den 13 Amendment, der forbyder slaveri.

 

Den 5 februar 1866 introducerer republikaneren Thaddens Stevens lovgivning, der med succes modsættes af den amerikanske demokratiske præsident Andrew Johnson, der implementerede ”40 ager og et muldyr” land til tidligere slaver.

 

Den 9 april 1866 omgør Den Republikanske Kongres den demokratiske præsident Johnson´s veto. Civil Rights Act af 1866 bliver overføringen af borgerrettigheder hos afro-amerikanere ved lov.

 

Den 19 april 1866 samles tusindvis af mennesker i Washington DC for at fejre Det Republikanske Parti´s forkastelse af slaveri.

 

Den 10 maj 1866 vedtager US House republikanernes 14. Amendment, der garanterer lige ret for loven og lige beskyttelse under loven til alle borgere. 100% af alle demokraterne stemte imod.

 

Den 8 juni 1866 vedtatager US Senate republikanernes 14. Amendment, der garanterer lige ret for loven og lige beskyttelse under loven til alle borgere. 94% af republikanerne stemte for, og 100% af demokraterne stemte imod.

 

Den 16 juli 1866 omgør Den Republikanske Kongres demokrat og præsident Andrew Johnson´s veto mod Freedman´s Bureau Act, der beskyttede tidligere slaver mod Black Codes”, der nægtede disse disses rettigheder.

 

Den 28 juli 1866 autoriserer Den Republikanske Kongres skabelsen af Buffalo Soldiers, to regimenter af afro-amerikanske mænd i kavaleriet.

 

Den 30 juli 1866 beordrer den demokratisk styrede by New Orlean sit politi til at storme et raceintegreret republikansk møde: Stormen dræbte 40 personer og sårede mere end 150 personer.

 

Den 8 januar 1867 omgør republikanerne den demokratiske præsident Andrew Johnson´s veto ved lov, der giver stemmeret til afro-amerikanere i Washington DC.

 

Den 30 marts 1864 begynder republikanernes rigsretssag mod demokraternes præsident Andrew Johnson, der erklærede: ”Dette er et land for hvide mennesker, og ved Gud, så længe jeg er præsident, skal det være en regering af hvide mænd”.

 

Den 20 maj 1868 markerer Det Nationale Republikanske Konvent debut af afro-amerikanske politikere på den nationale scene. To – Pinckney Pinchback og James Harris – deltog som delegerede, og adskillige deltog som valgmænd.

 

Den 3 september 1868 blev 25 afro-amerikanske lovgivere i Georgia, alle republikanere, bortvist af det demokratiske flertal. Disse blev senere genindsat af Den Republikanske Kongres.

 

Den 12 september 1868 blev borgerrettighedsforkæmper Tunis Campbell og alle andre afro-amerikanere i senatet i Georgia, der alle var republikanere, bortvist af det demokratiske flertal. Disse blev senere genindsat af Den Republikanske Kongres.

 

Den 28 september 1868 myrdede demokrater i Opelousas næsten 300 afro-amerikanere, der prøvede at forhindre et angreb på en republikansk avisredaktør.

 

Den 7 oktober 1868 afsvor republikanerne Det Demokratiske Parti´s nationale kampagnetema: ”Dette er en hvid mands land; Lad hvide mennesker regere”.

 

Den 22 oktober 1868 snigmyrdes den amerikanske republikaner James Hinds af demokratiske terrorister, der organiserede Ku Klux Klan.

 

Den 3 november 1868 slår republikaneren Ulysses Grant demokraternes Horatio Seymour i præsidentvalget. Seymour havde afsvoret Frihedserklæringen.

 

Den 10 december 1869 underskriver den republikanske guvernør John Campbell fra Wyoming territoriet FIRST-in-nation-loven, der tillader kvinder at stemme og holde et offentligt embede.

 

Den 3 februar 1870 efter at loven blev vedtaget i US House med 98% republikansk støtte og 97% demokratisk modstand, ratificeres republikanerne 15. Amendment, der tillader alle amerikanere at stemme uanset race.

 

Den 19 maj 1870 leverer den afro-amerikanske juraprofessor og fremtidige medlem af den republikanske kongres John Langston fra Virginia sin indflydelsesrige tale støttende præsident Ulysses Grant´s civile rettighedspolitikker.

 

Den 31 maj 1870 underskriver præsident U.S. Grant republikanernes Enforcement Act, der afgiver strenge straffe for at fratage nogen amerikaner dennes borgerrettigheder.

 

Den 22 juni 1870 skaber Den Republikanske Kongres US Department of Justice for at sikre afro-amerikanerne deres borgerrettigheder mod demokraterne i syd.

 

Den 6 september 1870 stemmer kvinder for første gang, efter at kvinders valgret blev underskrevet til lov af den amerikanske republikaner guvernør John Campbell.

 

Den 28 februar 1871vedtager Den Republikanske Kongres Enforcement Act, der skaffer føderal beskyttelse til afro-amerikanske vælgere.

 

Den 22 marts 1871 afsværger den republikanske avis Spartanburg Ku Klux Klan´s kampagne om at udslette Det Republikanske Parti i South Carolina.

 

Den 20 april vedtager Den Republikanske Kongres Ku Klux Klan Act, der ulovliggjorde terrorgrupper, der undertrykkede afro-amerikanere, forbundet med Det Demokratiske Parti.

 

Den 10 oktober 1871 blev den afro-amerikanske republikanske borgerrettighedsaktivist Octavius Catto, efter advarsler fra demokrater i Philadelphia mod at sorte stemmer, myrdet af kræfter under Det Demokratiske Parti. Hans militære begravelse fandt deltagelse af tusindvis af mennesker.

 

Den 18 oktober 1871 beordrer præsident Ulysses Grant efter vold mod republikanere i syd amerikanske militære tropper til at bekæmpe demokratiske terrorister, der skabte Ku Klux Klan.

 

Den 18 november 1872 blev Susan B. Anthony anholdt, efter at have pralet til Elisabeth Cady Stanton om, at hun havde stemt på Det Republikanske Parti.

 

Den 17 januar 1874 indtog bevæbnede demokrater statsregeringen i Texas, hvilket satte en ende på bestræbelser om at skabe en raceintegreret regering.

 

Den 14 september 1874 indtager hvide demokratiske herrefolk statshuset i Louisiana i et forsøg på at omvælte den raceintegrerede administration under republikaneren guvernør William Kellogg med 27 dræbte som følge deraf.

 

Den 1 marts 1875 underskrives Civil Rights Act af den amerikanske republikanske præsident U.S. Grant, der garanterer adgang til offentlige tjenester uden hensyn til race. Loven blev vedtaget med 92% republikanske stemmer for, og 100% demokratiske stemmer imod.

 

Den 20 september 1876 siger tidligere statsadvokat general Robert Ingersoll til krigsveteraner: ”Ethvert menneske der elskede slaveri mere end frihed, var en demokrat. Jeg er en republikaner, fordi det er det eneste frie parti, der nogensinde har eksisteret”.

 

Den 10 januar 1878 introducerer den republikanske senator Aaron Sargent Susan B. Anthony-loven for kvinders stemmeret. Det demokratisk dominerede Senat stemmer loven ned fire gange, før valget i Det Republikanske Hus og Senatet garanterede lovens vedtagelse i 1919.

 

Den 14 juli kritiserer republikanerne Det Demokratiske Parti´s nominering af den racistiske amerikanske senator Thomas Hendricks til præsident. Han havde stemt imod 13. Amendment, der forbød slaveri.

 

Den 30 august underskriver den amerikanske republikanske præsident Benjamin Harrison lovgivning fra den amerikanske republikanske senator Justin Morrill, der gør afro-amerikanere støtteberettiget til videregående uddannelser i syden.

 

Den 7 juni 1892 deltager for første gang for et større amerikansk parti to kvinder – Theresa Jenkins og Cora Carleton – i Det Nationale Republikanske Konvent i en officiel kapacitet som delegerede suppleanter.

 

Den 8 februar 1894 slår Den Demokratiske Kongres og den amerikanske demokratiske præsident Grover Cleveland sig sammen om at modsætte sig republikanernes Enforcement Act, der muliggjorde afro-amerikanere at stemme.

 

Den 11 december 1895 afsværger den republikanske afro-amerikaner og tidligere repræsentant i Repræsentanternes Hus Thomas Miller sig den nye statskonstitution skrevet for at fratage stemmeretten fra afro-amerikanere.

 

Den 18 maj 1896 erklærer den republikanske dommer John Marshall Harlan i en afvigelse fra Højesteret´s berygtede afgørelse i Plessy mod Ferguson´s ”adskilte men lige”, at ”Vores Grundlov er farveblind, og den hverken kender, eller tolererer klasser blandt borgere”.

 

Den 31 december 1898 bliver republikaneren Theodor Roosevelt guvernør i New York. I 1900 forbyder han raceadskillelse i offentlige skoler i New York.

 

Den 24 maj 1900 stemmer republikanerne nej til et referendum om konstitutionel konvention i Virginia, skabt til at skabe en ny statskonstitution, der fratager afro-amerikanere stemmeretten.

 

Den 15 januar 1901 protesterer republikaneren Booker T. Washington mod Det Demokratiske Parti i Alabama, der nægter at tillade afro-amerikanere at stemme.

 

Den 16 oktober 1901 inviterer præsident Theodor Roosevelt Booker T. Washington til middag i Det Hvide Hus, hvilket udløser protester fra demokrater over hele landet.

 

Den 29 maj 1902 implementerer demokraterne i Virginia den nye statskonstituion, der af republikanerne fordømmes som ulovlig, der reducerer antallet af stemmeberettigede blandt afro-amerikanere med 86%.

 

Den 12 februar 1909, på hundredeåret for Abraham Lincoln´s fødsel, medstifter de republikanske afro-amerikanere Ida Well´s og Mary Terrell NAACP.

 

Den 18 juni 1912 deltager afro-amerikaneren Robert Church som delegeret stiftelsen af Lincoln Leagues, der registrerer sorte vælgere i Tennesee i Det Nationale Republikanske Konvent, og deltager herefter som delegeret i otte efterfølgende konventer.

 

Den 1 august 1916 godkender den republikanske præsidentkandidat Charles Evans Hughes, tidligere guvernør i New York og højesteretsdommer, kvinders grundlovssikrede rettigheder.

 

Den 21 maj 1919 vedtager Republikanernes Hus en konstitutionel lov, der med 85% af republikanske stemmer for, tillader kvinder at stemme, med kun 54% af demokraternes stemmer for. I Senatet stemte 80% af republikanerne for, og næsten halvdelen af demokraterne stemte imod.

 

Den 18 april 1920 blev den første anti-lynchningslov, promoveret af den afro-amerikanske republikaner Nellie Francis, underskrevet i Minnesota af republikaneren Jacob Preus.

 

Den 18 august 1920 bliver den republikansk udformede 19. Amendment, der giver kvinder stemmeret, en del af Grundloven. 26 af 36 republikanske stater ratificerer loven.

 

Den 26 januar 1922 vedtages en lov i Repræsentanternes Hus forfattet af republikaneren Leonidas Dyer, der gjorde lynchning en føderal forbrydelse. Senatets demokrater blokerede for den med filibuster.

 

Den 2 juni 1924 underskriver den amerikanske republikanske præsident Calvin Coolidge en lov, vedtaget af Den Republikanske Kongres, der tildelte amerikansk borgerskab til alle indfødte amerikanere.

 

Den 3 oktober 1924 afsværger republikanere den tre gange nominerede præsidentkandidat William Jennings Bryan for at forsvare Ku Klux Klan ved det Nationale Demokratiske Konvent i 1924.

 

Den 3 december 1924 argumenterer den demokratiske præsidentkandidat John W. Davis for ”adskilt men lige”.

 

Den 12 juni 1929 inviterer førstedame Lady Lou Hoover, kone til den amerikanske republikaner Oscar De Priest, en afro-amerikaner, til te i Det Hvide Hus, antændende protester hos demokrater landet over.

 

Den 17 august 1937 organiserer republikanere modstand mod tidligere medlem af Ku Klux Klan og amerikansk demokratisk senator Hugo Black, udnævnt til den amerikanske højesteret. Hans baggrund i Ku Klux Klan blev holdt hemmelig, indtil udnævnelsen blev bekræftet.

 

Den 20 oktober 1942 fremsætter prominente afro-amerikanere Durham Manifestet, opfordrende sydens demokrater til at opgive deres helt igennem hvide primærvalg.

 

Den 3 april 1944 slår den amerikanske højesteret ned på Texas Demokratiske Parti´s primærvalgssystem ”kun for hvide”.

 

Den 18 februar 1946 afslutter den føderale dommer Paul McCormick, udnævnt af den republikanske præsident Calvin Coolidge, adskillelse af mexicansk og amerikanske børn i offentlige skoler i Californien.

 

Den 11 juli 1952 fordømmer det republikanske partis platform demokraternes ”dobbelthed og uoprigtighed” i raceanliggender.

 

Den 30 september 1953 afgav den tre gange republikanske guvernør i Californien og i 1948 republikanernes nominerede til præsidentvalget Earl Warren, nomineret til Højesteret, en afgørende beslutning i Brown mod Board of Education.

 

Den 25 november 1955 forbyder Eisenhower administrationen racemæssig adskillelse i mellemstatslige busser.

 

Den 12 marts 1956 fordømmer 96 demokrater i Kongressen Højesterets afgørelse i Brown mod Board of Education, og anmoder om fortsættelse af adskillelse.

 

Den 5 juni 1956 dømmer den føderale republikanske dommer Frank Johnson til fordel for Rosa Parks i sagen om at slå ned på ”sorte bagest i bussen”-loven.

 

Den 19 oktober 1956 sværger vicepræsident Richard Nixon på kampagnetur: ”Amerikanske drenge og piger skal sidde side om side i enhver amerikansk skole – offentlig eller privat – uden hensyn taget til farven på deres hud. Adskillelse, diskrimination og fordomme har ingen plads i Amerika”.

 

Den 6 november 1956 stemmer afro-amerikanske borgerrettighedsforkæmperes leder Martin Luther King og Ralph Abernathy for republikaneren Dwight Eisenhower som præsident.

 

Den 9 september 1957 underskriver præsident Dwight Eisenhower Det Republikanske Parti´s Civil Rights Act.

 

Den 24 september 1957 sender præsident Dwight Eisenhower 82. Airborne Division til Little Rock for at tvinge den demokratiske guvernør Orval Faubus til at integrere i offentlige skoler, og antænder dermed kritik fra demokrater som senator John Kennedy og Lyndon Johnson.

 

Den 23 juni 1958 mødes præsident Dwight Eisenhower med Martin Luther King og andre afro-amerikanske ledere for at diskutere planer om fremmelse af borgerrettigheder.

 

Den 4 februar 1959 informerer præsident Dwight Eisenhower republikanske ledere om hans planer om at introducere Civil Rights Act af 1960 til trods for stærk modstand fra mange demokrater.

 

Den 6 maj 1960 underskriver præsident Dwight Eisenhower republikanernes Civil Rights Act af 1960, udstående 125 timers filibuster døgnet rundt fra 18 af senatets demokrater.

 

Den 27 juli 1960 insisterer vicepræsident og senere nomineret præsidentkandidat Richard Nixon ved det Nationale Republikanske Konvent på en stærk borgerrettighedslinje i grundlaget.

 

Den 2 maj 1963 fordømmer republikanerne den demokratiske sheriff af Birmingham for at anholde 2.000 afro-amerikanske skolebørn, der marcherer for deres borgerrettigheder.

 

Den 1 juni 1963 bekendtgør den demokratiske guvernør Gerorge Wallace sin trods af ordre afgivet af den føderale republikanske dommer Frank Johnson om at integrere på University of Alabama.

 

Den 29 september 1963 trodser den demokratiske guvernør George Wallace ordre fra den amerikanske distriktsdommer Frank Johnson, udnævnt af den republikanske præsident Dwight Eisenhower, om at integrere i Tuskegee High School.

 

Den 9 juni 1964 fordømmer republikanerne 14 timers filibuster mod Civil Rights Act af 1964 af den amerikanske demokrat og senator og tidligere medlem af Ku Klux Klan Robert Byrd.

 

Den 10 juni 1964 kritiserer lederen for senatets minoritet Everett Dirksen demokraternes filibuster mod Civil Rights Act af 1964, opfordrende demokraterne til at holde op med at modsætte sig racemæssig lighed.

 

Civil Rights Act af 1964 blev introduceret og godkendt af et overvældende flertal af republikanere i Senatet. Loven blev afvist af de fleste sydlige demokratiske senatorer, adskillige af disse værende stolte segretionister – en af disse værende Al Gore Sr. Demokraternes præsident Lyndon B. Johnson forlod sig på senator af Illinois Everett Dirkson, den republikanske leder fra Illinois, at loven blev vedtaget.

 

Den 20 juni 1964 priser den berømmede afro-amerikanske avis The Chicago Defender lederen Everett Dirksen for at lede gennemførelsen af Civil Rights Act af 1964.

 

Den 7 marts 1965 angriber politiet under kommando af den demokratiske guvernør George Wallace afro-amerikanere, der demonstrerer for stemmerettigheder i Selma i Alabama.

 

Den 21 marts 1965 godkender den republikanske føderale dommer Frank Johnson Martin Luther King´s protestmarch fra Selma Montgomery, dermed annullerende den demokratisk guvernør George Wallace.

 

Den 4 august 1965 overvinder Senatet´s republikanske leder Everett Dirksen demokraternes forsøg på at blokere Voting Rights Act af 1965. 94% af senatets republikanere stemmer for den afgørende borgerrettighedslov, mens 27% af demokraterne stemmer imod.

 

Den 6 august 1965 bliver Voting Rights Act af 1965 til forkastning af test af analfabetisme og andre tiltag foretaget af demokraterne for at hindre afro-amerikanere i at stemme, underskrevet til lov. Flere republikanere end demokrater stemte for.

 

Den 8 juli 1970 opfordrer præsident Richard Nixon i en særlig henvendelse til Kongressen til omgørelse af politik om tvungen ophævelse af indfødte amerikaneres rettigheder og goder.

 

Den 17 september 1971 trækker tidligere medlem af Ku Klux Klan og amerikansk demokratisk senator Hugo Black sig tilbage fra Højesteret i USA. Han havde forsvaret medlemmer af Ku Klux Klan i deres racerelaterede mord.

 

Den 19 februar 1976 ophæver den republikanske præsident præsident Gerald Ford den berygtede ordre fra den demokratiske præsident Franklin Roosevelt, derbemyndigede interneringen af 120.000 japanske amerikanere under Anden Verdenskrig.

 

Den 15 september 1981 etablerer præsident Ronald Reagan initiativet fra Det Hvide Hus om Historically Black Colleges og universiteter, for at forøge den afro-amerikanske deltagelse i føderale uddannelsesprogrammer.

 

Den 29 juni 1982 underskriver den republikanske præsident Ronald Reagan en 25 årig forlængelse af Voting Rights Act af 1965.

 

Den 10 august 1988 underskriver den republikanske præsident Ronald Reagan Civil Liberties Act, der kompenserede japanske amerikanere for fratagelse af deres borgerrettigheder og ejendom under interneringen under Anden Verdenskrig beordret af den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt.

 

Den 21 november 1991 underskriver præsident George H. W. Bush Civil Rights Act af 1991 for at styrke den føderale borgerrettighedslovgivning.

 

Den 20 august 1996 bliver lov forfattet af den amerikanske republikaner Susan Molinari, der forbyder racediskrimination i adoptioner, som er en del af Republicans Contract With America, underskrevet.

 

Den 26 april overføres lovgivning forfattet af den amerikanske senator Spencer Abraham til præsidenten, der belønner borgerrettighedspioneeren med Congressional Gold Medal til Rosa Parks.

 

Den 25 januar 2001 erklærer senatets Republican Policy Committee skolevalg for værende ”Uddannelsesmæssig Frigørelse”.

 

Den 19 marts 2003 danner amerikanske republikanske repræsentanter af spansktalende og portugisisk talende efterkommere Congressional Hispanic Conference.

 

Den 23 maj 2003 introducerer den amerikanske republikanske senator Sam Brownback en lov, der etablerer National Museum of African American History and Culture.

 

Den 26 februar 2004 fordømmer den spansktalende amerikanske republikaner Henry Bonilla racistiske kommentarer fra demokraten Corrine Brown. Hun havde kaldt assisterende statssekretær Roger Noriega og adskillige spansktalende medlemmer af Kongressen for ”en samling hvide mænd….I ligner alle det samme for mig”.

 

Jeg bør derudover pege på, at Ku Klux Klan blev skabt fa demokraterne med det udtrykkelige formål at terrorisere sorte og republikanere i syden for at forhindre dem i at stemme, og at alle kendte medlemmer af Ku Klux Klan, der har været medlem af Kongressen, har været demokrater.

Gå til artikel

Henrik Gøtke @ 9 timer siden 21 minutter siden

.... men er så vid jeg ved ikke lovlig at være indehaver af

Gå til artikel

Henrik Gøtke @ 11 timer siden 17 minutter siden

Det socialistiske paradis nærmer sig ....

Gå til artikel

Henrik Gøtke @ 13 timer siden 32 minutter siden

Jeg er ikke sikker på, hvad det skal betyde, men jeg finder det morsomt, at du er nødt til at ty til et sted til "undersøgelse af fakta" for at forklare dig :-D

Gå til artikel

Henrik Gøtke @ 22 timer siden 18 minutter siden

Du aner åbenbart ikke en skid om hvad du snakker om - jeg vender tilbage ....

Gå til artikel