En nem guide til GDPR og til at opnå samtykke på din site

Martin Nielsen,

01/06/2018

En nem guide til GDPR og til at opnå samtykke på din site

Den 25. maj trådte den nye lov for GDPR i kraft. I denne artikel vil du få nogle konkrete tips til, hvordan du vil kunne sikre, at din hjemmesides persondatapolitik lever op til de nye krav.

GDPR og persondataloven er noget som virksomheder af alle størrelser er nødt til at sætte sig ind i, og hvis du ikke allerede som virksomhed har gjort det, vil du få travlt, da reglerne allerede har været gældende i et par dage.

Om så ens virksomhed består af en eller mange personer, er det ens pligt at følge reglerne, og derfor er det kun få, som går fri.

Loven om GDPR foreskriver, at enhver virksomhed, der sidder inde med så meget som en enkelt kundes navn eller e-mailadresse, har pligt til at efterkomme regelsættet.

Hvis dit website bliver besøgt af folk fra lande som er med i EU, er det nødvendigt med en synlig persondatapolitik, som de hjemmesidens besøgende kan give deres samtykke til. Læs mere om dette hos Cookiebot.

Gennem ovenstående link kan du få mere viden om detaljerne i persondataforordningen. Dette er ikke noget, som jeg kommer til at skrive yderligere om i dette blogindlæg. I stedet vil jeg komme ind på en konkret og simpel guide til, hvordan man nemt og hurtigt kan sammensætte en persondatapolitik og tilmed opnå dine besøgendes samtykke til indsamling af data.


En guide i seks simple trin


Guiden bliver opstillet i trin. Seks trin skal du igennem, før du igen kan slappe af og ikke længere bekymre dig om den nye GDPR.

1. Du skal som det første kopiere Minecookies cookie- og privatlivsskabelon.
2. Nu skal du rette skabelonteksten, så den passer til dit website og virksomhed.
3. Gennemgå din hjemmeside på Cookiebot, her kan du bestille en rapport, der fortæller dig, hvilke cookies din hjemmeside bruger.
4. Nedskriv disse typer af cookies ind under vigtige overskrifter i din omskrevne skabelontekst. Sproget skal være til at forstå, og der skal tydeligt fremgå, hvad de forskellige cookies bliver brugt til.
5. Lav en ny landingsside på dit website, hvor du indsætter den nye skabelontekst. Sørg for, at opsætningen er nem og flot. Jeg anbefaler, at du føjer et link til landingssiden i footeren
6. Efter dette skal du starte en samtykke-funktion, som giver dig en sikker af at de besøgende informeres om samlingen af data og giver samtykke til denne. Der er forskellige måder at gøre dette på. Gør du brug af WordPress, er det virkelig let via pluginnet Cookie Notice. Minecookies har også lavet en række scripts, der kan levere varen. Find disse her.

Når du har gjort brug af ovenstående trin, har du godt styr på din persondatapolitik og indsamling af data.