Boganmeldelse: Fascinerende Topsøe-portræt

Thomas Larsen: "Haldor Topsøe – et portræt", 320 sider, 350 kr

Ole Olesen,

06/06/2013

Thomas Larsen: "Haldor Topsøe – et portræt", 320 sider, 350 kr.,  GyldendalBusiness 24. maj 2013 

Af Ole Olesen


Thomas Larsens bog om Haldor Topsøe røg direkte ind på toppen af bestsellerlisten for biografier, da den udkom for et par uger siden. Dér hører den også hjemme. Det er en af de mest fascinerende bøger, jeg har læst i mange år.

”Århundredets ingeniør” blev han udnævnt til i 1999 af Ingeniørforeningen i Danmark, én blandt mange priser, medaljer og æresdoktortitler, han er blevet hædret med gennem sit lange liv, men en pris han var særlig glad for. I begrundelsen for prisen fremhævede foreningen, hvordan Haldor Topsøe havde formået at kombinere en teknisk begavelse med en humanistisk grundindstilling. Hans vision er, skriver Thomas Larsen, at industrien skal tjene mennesket, ikke omvendt, og at profitten skal bruges til at løse væsentlige samfundsproblemer. Og han har i tidens løb fungeret som højt respekteret rådgiver og inspirator for fremtrædende politikere og embedsmænd i lande som Indien, Rusland og Kina. Målet var at få gang i en vækst, som kunne afhjælpe fattigdom.

Den sociale arv – inclusive Niels Bohr

Topsøe blev født i 1913 og døde ganske få dage inden sin 100 årsdag, som var dagen, hvor bogen udkom. Han var født i en familie af/med mange naturvidenskabsmænd og samtidig en familie, som tilhørte samfundets øverste lag, hvilket blandt andet gav en naturlig adgang til det højeste akademiske niveau, især til nobelpristageren Niels Bohr, på hvis verdensberømte institut for teoretisk fysik Topsøe kom fra ganske ung og fulgte forelæsninger og øvelser sideløbende med, at han læste til kemiingeniør på Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU).

Bohr formåede at tiltrække de bedste fysikere fra hele verden, som Topsøe dermed kom i kontakt med: ”Der var en særlig stemning. Alle holdt sammen, og alle talte med hinanden, hvad enten man var ung student eller en ældre nobelpristager. Det gjorde et vældigt indtryk på mig, at alle – uanset baggrund, erfaring og alder – kunne udveksle synspunkter,” som Topsøe siger til Thomas Larsen i et af interviewene i bogen. ”Det var i høj grad Bohrs specielle personlighed, som lagde op til samarbejde. Han tiltrak folk, der ville arbejde sammen og fik skabt Københavnerskolen” - altså sin egen skole, som man kalder det, indenfor fysikken.

Af samspillet med Niels Bohr og de fremragende forskere på instituttet lærte Topsøe, at han ikke kunne basere sig på sin egen idérigdom og intelligens, hvilket han i et avisinterveiw engang udtrykte sådan her: ”Jeg kan garantere  for, at når man har været sådan et sted, kan man ikke tænke særlig højt om sin egen intelligens, for der var flertallet på et andet niveau.” Tankeudveksling på et højt niveau i intenst gruppearbejde. Det var en arbejdsform, han tog med i sit videre arbejde. Venskabet mellem de to mænd og deres koner blev livsvarigt.

Bohr blev Topsøes mentor og tilbød ham en forskerstilling, men han var interesseret i kombinationen af forskning og eksperimenter, og der var ikke dengang - i midten af 1930'erne - penge til fysiske forsøg. Så han færdiggjorde sine ingenørstudier og fik via højesteretssagfører C.L. David, en bekendt til Topsøes svigerfar (og grundlægger af Davids Samling i København), en stilling på Aarhus Oliefabrik. Afgørende for hans valg var, at han på fabrikken kunne være med til at opbygge en forskningsafdeling, som skulle stå for udvikling af nye produkter. Samtidig lærte han, hvordan en stor, internationalt orienteret virksomhed blev ledet.

Grundlæggelsen af Haldor Topsøe A/S

Da 2. Verdenskrig brød ud, måtte han forlade oliefabrikken, men han bevarede optimismen trods de vanskelige vilkår og grundlagde kort efter verdenskrigens udbrud virksomheden Haldor Topsøe A/S. Meget karakteristisk inddrog han straks fra starten højt kvalificerede mennesker i virksomheden og skabte et fornemt team. Inspirationen fra Niels Bohr var naturligvis en afgørende del af Haldor Topsøe A/S' intellektuelle fundament!

Kernen i virksomhedens aktiviteter har hele vejen igennem været såkaldt heterogen katalyse, som blev brugt til at fremstille ammoniak og dermed bl.a. kunstgødning. Heterogen katalyse er blevet anvendt over hele verden, både af fx raffinaderierne i store multinationale selskaber som Shell og Exon og til at udvikle landbrugsproduktionen (den grønne revolution) i tidligere fattige lande som Indien og Kina, der i dag har  indtaget dominerende positioner i verdensøkonomien. 

Topsøe omsætter nu for 5,2 mia kr. om året og har et årsresultat på godt 400 mio. Selskabet har kontorer og datterselskaber i Nordamerika, Sydamerika, Rusland, Sydafrika og Asien. Over 90% af produktionen eksporteres.

Det har ikke været én lang succeshistorie. Specielt er der grund til at nævne, at virksomheden faktisk var ved at gå ned i 1972 og kun overlevede takket være kapitaltilførsel fra et ingeniørselskab under det statslige italienske olieselskab, ENI Group. Topsøe måtte acceptere, at italienerne kom til at eje halvdelen af kapitalen med tilsvarende indflydelse. Det var hårdt for Topsøe, og han drømte gennem de mange år, det varede, til stadighed om den dag, hvor han fik mulighed for at købe dem ud igen. Det lykkedes først i 2007, og Topsøe var - som 94 årig! - selv den drivende kraft i forhandlingerne, som til hans store glæde og tilfredshed førte virksomheden tilbage i familiens eje. 

Personligheden mere end firmaet det handler om                                       

Ved at give bogen undertitlen "Et portræt" markerer Thomas Larsen, at det er mennesket Haldor Topsøe og ikke virksomheden af samme navn, den skal handle om. Og selvom det ikke rigtigt er muligt af adskille de to ting, lykkes det faktisk, men det er uundgåeligt, at personen et meget langt stykke ad vejen skildres gennem sit virke i selskabet.

Udviklingsarbejdet, som har været den afgørende faktor i Topsøes vækst, er realiseret ved ansættelse af højt kvalificerede videnskabsmænd/teknikere, og det er slet ikke tilfældigt, at flere har taget doktorgrader i forbindelse med deres arbejde i selskabet. Topsøe var meget åben for forsøg og eksperimenter. Vel at mærke hvis det kunne styrke virksomheden og dens indtjening. Han kunne omvendt blive rasende, hvis medarbejdere startede et forsøg uden at vide, hvad de ville bruge resultatet til. Fokus var virksomhedens fremdrift, og et slogan var ”fra science til dollars”, forskningsbaseret virksomhedsindtjening.

Gruppearbejde som arbejdsform – med Topsøe som katalysator

Gruppearbejde var hans foretrukne arbejdsform: ”Alt vores arbejde formuleres som et prrojekt, og når du har formuleret projektet og valgt, hvem der skal være i ledelsen, er ansvaret lagt ud til dem,” siger han.

Idéudvikling på det lidt mere strategiske plan deltog han meget i selv. Han indkaldte en håndfuld medarbejdere, når væsentlige projektidéer skulle analyseres, fortæller tidligere chef for forskning og udvikling Jens Rostrup-Nielsen, og så diskuterede man med bidrag fra alle i kredsen, hvad den rigtige løsning på problemet kunne være. Topsøe kunne ikke fordrage formelle hierakier, men der var vist ingen tvivl om, hvem der var gruppeleder. Når så diskussionen var forbi, kunne Topsøe spørge: ”Er der nu nogen, der kan bevise, at det ikke kan lade sig gøre?” Og hvis svaret var nej, blev projektet sat i gang. Det skete selvfølgelig, at ængstelige medarbejder advarede mod at gå for hurtigt i gang, men så havde Topsøe det ultimative argument: ”Det er mine penge”. Der er klare fordele ved at have en familieejet virksomhed!

Rostrup-Nielsen tilføjer, at gruppearbejdet ofte foregik på det højest tænkelige niveau: ”Når jeg har siddet i møder med Haldor, har jeg været mere koncentreret, end jeg har været til mine eksaminer. Han var knivhamrende skarp, og man skulle virkelig være vågen.” Og flere af de interviewede har peget på, at Topsøe kom til at personificere de katalysatorer, virksomheden byggede på. Præcis som katalysatorer, der sætter gang i kemiske processer, blev han selv en katalysator og igangsætter for sine medarbejdere.

Inger og dronningen

I bogen indgår et meget smukt, ja, faktisk rørende, portræt af Inger Topsøe, som Haldor traf, da de begge var ganske unge. Hun kendte de studiekammerater, der var med fra starten, og fulgte med i stort set alt, hvad der skete, og det var hende, som formulerede idealet om, at virksomheden skulle være et godt sted at være og at have været.

Man kan ikke undgå at blive berørt af skildringen af deres ægteskab. En datter siger: ”Man kan næsten ikke tænke på far uden at tænke på mor. Hun forhindrede ham i at lette fra jorden. Han kunne ikke undvære hende. Hun var med til alt. Han fortalte hende alt.”

Inger Topsøe havde livet igennem et skrøbeligt helbred og hendes mand et temperament som sjældne gange kunne slå voldsomt ud. Men ikke over for sin kone, som han var meget omsorgsfuld overfor. Samtidig ville han gerne have hende med på familiens rejser. Et af børnene fortæller en historie, der illustrerer det hele i en nøddeskal: Engang ville han partout have hende med til Capri, men da de kom ud i lufthavnen var flyet desværre overbooket. ”Jeg kan stadig huske, hvor blid far var. Han ville normalt stampe og rase ved sådan en lejlighed. Men vi kørte hjem, og mor blev gladere og gladere.”

En anden historie handler om et optrin, som nok i virkeligheden var iværksat som en slags flirt med Inger: Til Topsøes 80-årsdag, som Dronning Ingrid deltog i, holdt han også selv tale iført paryk og en trøje udstoppet med bryster. ”Parykken lignede Ingers hår, og han holdt talen, som om det var Ingers fødselsdagstale til ham. Han stod og talte lige ved siden af Dronning Ingrid. Jeg tænkte:nej det er for pinligt,” fortæller hans sekretær. Men dronningen lo og morede sig.

Thomas Larsen fortæller i forordet, at Topsøe har opfordret familie og medarbejdere til at fortælle tingene, som de er, og har understreget, at han nødig vil være genstand for ros. Det har Thomas Larsen da også lovet ham, men han tvivler på, om han har levet op til sit løfte. Og jeg kan sagtens forstå, at det må være svært at holde balancen mellem portræt og myte, og hvis den tipper en smule over mod det lyserøde, tilgiver man det gerne. Bogen var jo trods alt også ment som en markering af en 100 års fødselsdag.

Køb den endelig!

Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.

Kilde: