Wafa Sultan er en syrisk-født psykiatrier, der blev verdenskendt på Al-Jazeera ved at tale frit fra leveren om stagnationen og kvindeundertrykkelsen i den islamiske verden, og ikke mindst for at sige til sin mandlige modpart: "Hold mund, det er min tur!"
Hendes nye bog "A God Who Hates" er en rystende delvist selvbiografisk rejse gennem en verden, hvor paranoia, konspirationer og kvindeundertrykkelse er hverdagskost, og hvor muligheden for et værdigt liv synes udelukket. Den er på engelsk, 240 ganske letlæste sider.
For dem, der blot vil have en kort mening om bogen, kommer den her: 5/5 - læs den!
Bogen giver en art laboratorieprøve af forholdene i den arabiske verden, specielt Syrien, intenst og nærværende, og giver dertil mange vigtige forklaringer af den arabiske mentalitet – en forståelse, politikere og andre, der har med arabiske lande og islam at gøre, gør klogt i at tage til sig.
Født til undertrykkelse
Wafa Sultan er født muslim. Syrien var op til 1200-tallet et kristent land, men har i dag et massivt muslimsk flertal. Islam er en religion, der dikterer sine tilhængeres opførsel i detaljer. Det kan være udmærket for mennesker, der ikke bryder sig om frihed og personligt ansvar, men er ikke godt for oprigtig respekt og gensidig tillid.
Men hun er ikke en god muslim, for hun er ærlig. Hun fortæller om den arabiske mentalitet med at blande noget negativt ind i alt, at udtrykke selv positive ting i negative termer, og at gøre hver en detalje i dagligdagen til en lille kamp. Muslimer råber og skriger ad hinanden, og har altid gjort det.
Hun sætter det i perspektiv fra islams oprindelse i ørkenen, hvor ressourcer var knappe, og udplyndring en konstant risiko. Hun regner det ikke for specielt overraskende, at Muhammed og de tidlige muslimer levede af at plyndre sine omgivelser, men derimod et stort problem, at denne røvermentalitet blev kanoniseret i hellige skrifter og gjort til et eksempel for muslimer i al evighed.
Kæmpen på bjerget
En gennemgående metafor er kæmpen på bjerget, der holder alle under bjerget i en permanent tilstand af frygt. Alle frygter kæmpen, og alle holder hinanden fast i at adlyde de regler, kæmpen har udstukket.
Men... Hvis man faktisk tager mod til sig, bestiger bjerget, og ser kæmpen i øjnene, er den næsten ikke til at finde. Den er størst på afstand, og bliver stadig mindre, jo tættere man kommer på, indtil den næsten forsvinder. Kæmpen er afhængig af, at mennesker tror på den og frygter den – uden tro og frygt har den ingen magt i sig selv.
Netop derfor er terroristerne vigtige. De gør indtryk på tusinder, indimellem millioner, ved forholdsvis enkle operationer, der går ud over tilfældige. Uden frygt ingen underkastelse.
11. september var en skelsættende dato, den dag hvor Vesten endegyldigt blev nødt til at tage islam alvorligt. Om det siger Wafa Sultan:
Kvindens stilling i islam
Bogens gennemgående tema, også i de kapitler, der handler om andet, er kvinders stilling i islam. Som Wafa Sultan skriver i indledningen til kapitel seks (side 71):
Wafa Sultan kender det islamiske miljø, kvindernes stilling og mændenes holdning af egen erfaring, og det kan mærkes. Bogen er ingen doktorafhandling, det er en konkret beretning om personlige erfaringer fra et menneske, hvis liv ikke er radikalt anderledes end andre syrieres liv.
Netop derfor bliver det skræmmende, for den logiske konklusion er, at millioner og atter millioner af arabere og andre muslimer lever under forhold, der er lige så nedværdigende eller endnu værre. Det mest smertefulde er næsten, at kvinderne selv medvirker til at fortsætte denne ring af undertrykkelse. Når en kvinde ikke selv har fået lov til at leve et frit liv, ligger det lige for at lade sin frustration gå ud over andre – døtre, svigerdøtre, niecer – så de også bliver skræmt fra at stå ved sig selv og gøre oprør mod undertrykkelsens tradition.
Ludwig von Mises beskrev situationen i sin bog Socialism fra 1925, uden at tale direkte om islam:
Gudsbilledet i islam
Gudsbegrebet i islam får mange ord med på vejen. Islam er opstået i en ørken, hvor naturlige ressourcer er ganske knappe, og man hele tiden skal være på vagt for at overleve. Plyndringer hørte til dagens orden, hvilket Muhammed og de tidlige muslimer excellerede i. Det er i sig selv ikke noget større problem – værre er, at mentaliteten, helt ned til deling af krigsbytte, kvinder og slaver, blev kodificeret i koranen og hadith, og at Muhammed stadig fremhæves som eksempel for gode muslimer.
Hvis det ikke var for en bestemt faktor, ville dette være lige til at grine af og kaste til side. Den faktor er frygten. Frygten for naboerne, der fordømmer en for ikke-islamisk opførsel, frygten for svigermor, der kalder kvinden en hore, hvis hun ikke går med slør. Frygten for udstødelse, frygten for mænd, der ser sex-chikane som en ret, ikke et problem. Alt ultimativt båret af frygten for kæmpen på bjerget, som ingen nogensinde konfronterer.
Fordomme og virkelighed
Nu lykkedes det så Wafa Sultan og hendes mand Morad at slippe ud af Syrien til USA. Som uddannet læge var det nok hårdt at starte fra bunden som tankpasser, men det var en god lejlighed til at lære sproget og møde et bredt udvalg af amerikanere. Det var en dyb overraskelse:
Amerikanerne er venlige mod hinanden. Fra hun landede i Los Angeles lufthavn over diverse kontorer og ikke mindst i den lokale skole, fik hun af ganske fremmede mennesker en venlig og fornuftig behandling – i skarp kontrast til, hvad hun havde lært i skolen om de umoralske og dekadente amerikanere.
Et andet stykke paranoia, hun stykke for stykke måtte demontere, var hadet til jøder. Som i andre arabiske lande havde hun i skolen lært om jødens medfødte ondskab, og det tog langt tid for hende at opdage, at det simpelthen var forkert. Det er svært at forestille sig, at et veluddannet menneske flygter ud af en skobutik, blot fordi indehaveren er jøde, men sådan er konsekvensen af indoktrinering fra barndommen.
"Hvem er den kvinde på Al-Jazeera?"
Udover at Wafa Sultan lærte engelsk og fik ret til at praktisere medicin, fandt hun også sine ben ved at skrive artikler til aviser og magasiner om islam, kvindens stilling og kvaliteterne ved et frit samfund. Den ene artikel tog den anden, og efterhånden blev hun en kendt kritiker af islam og situationen i de islamiske lande.
Det skaffede hende en invitation til Al-Jazeera, hvor der tilsyneladende var planer om at sætte hende på plads, så hun ville gå hjem og skamme sig og ikke længere være så kritisk. Det berømte resultat og flere klip ligger på YouTube.
At invitere hende til at tale direkte til den arabiske verden må regnes for en strategisk fejltagelse. I stedet for respektfuldt at sige både ja og nej, for og imod, fortalte hun sandheden om de islamiske landes kvindeundertrykkelse, om islam og terror, og lagde ansvaret for problemet direkte på islam som sådan – ganske uden den arabiske dobbelttydighed, der var forventet af hende. Tilmed havde hun den frækhed at fastholde sin taletid, selvom hendes modpart var en mand. Det rystede den arabiske verden. Men deres problem var egentlig enkelt:
Wafa Sultan havde fået nok og var blevet frygtløs.
Islam: en lukket religion
Som psykiatrier har Wafa Sultan et par ting eller tre at sige om islams psykologiske virkning, og hun lægger ikke fingrene imellem. At læse hendes kapitler om islam som sådan er som at læse Lars Hedegaard eller Mogens Camre multipliceret med ti – og Wafa Sultan taler om sit eget folk, araberne, sin egen religion, islam. Det kan indimellem blive rigeligt mange konklusioner og domme, men stoffet er vigtigt, og vi kommer hurtigt videre til et nyt kapitel med mere spændende stof.
Hun taler om islams simple tilbageståenhed sammenlignet med Vesten, der anerkender logik, rationalitet og videnskab, hvor hvert menneske bliver betragtet som individ med rettigheder. Hun forklarer om islams magtstruktur, hvor alle, på den ene eller anden måde, er enten slaver eller herrer, helt op til imamer og muftier, der er slaver af 'Allah', men bruger islams skrifter til at gøre sig til herrer over alle andre. Og siger ligeud om vores 'Krig mod terror' (side 184):
Civilisationernes sammenstød og det personlige ansvar
Hun slutter bogen med en hentydning til Huntingtons kendte bog om civilisationernes sammenstød. For Wafa Sultan var det chokerende, men ikke overraskende, at 19 arabere kunne finde på at ofre sig selv, fire store fly og 3000 menneskers liv til deres gud. Det var bare et spørgsmål om hvornår og hvordan, et eller andet måtte ske. Forskellen er det personlige ansvar.
Arabere – og muslimer i det hele taget – skyder systematisk ansvaret andre steder hen. Det kan være kvinder, jøder, amerikanere eller deres gud – og hele mentaliteten er præcist indkapslet i det lille ord inshallah, 'om Allah vil'. Denne skæbnetro gør det ufattelig vanskeligt at indgå forpligtende aftaler, for der er ingen ansvarlige individer at indgå dem med, ingen mennesker, der personligt vil indestå for en aftales ordlyd og udførelse, ingen, der tør stå frem og erklære sig som et uafhængigt, frit menneske.
Det tør Wafa Sultan derimod. Hun er ægte forarget over den elendige tilstand, den islamiske verden befinder sig i, og den håbløse ansvarsforskydelse, der gør det til Vestens problem i stedet for at løse problemerne, hvor de stammer fra. Indvandring og udbredelsen af islam i Vesten har nu gjort det til Vestens problem, men selv ni år efter 11. september ser de fleste af vores politikere ikke ud til at have forstået problemets natur.
Derfor bør politikere, mediefolk og andre, der på nogen måde beskæftiger sig med islam, læse denne bog.
Hendes nye bog "A God Who Hates" er en rystende delvist selvbiografisk rejse gennem en verden, hvor paranoia, konspirationer og kvindeundertrykkelse er hverdagskost, og hvor muligheden for et værdigt liv synes udelukket. Den er på engelsk, 240 ganske letlæste sider.
For dem, der blot vil have en kort mening om bogen, kommer den her: 5/5 - læs den!
Bogen giver en art laboratorieprøve af forholdene i den arabiske verden, specielt Syrien, intenst og nærværende, og giver dertil mange vigtige forklaringer af den arabiske mentalitet – en forståelse, politikere og andre, der har med arabiske lande og islam at gøre, gør klogt i at tage til sig.
Født til undertrykkelse
Wafa Sultan er født muslim. Syrien var op til 1200-tallet et kristent land, men har i dag et massivt muslimsk flertal. Islam er en religion, der dikterer sine tilhængeres opførsel i detaljer. Det kan være udmærket for mennesker, der ikke bryder sig om frihed og personligt ansvar, men er ikke godt for oprigtig respekt og gensidig tillid.
Men hun er ikke en god muslim, for hun er ærlig. Hun fortæller om den arabiske mentalitet med at blande noget negativt ind i alt, at udtrykke selv positive ting i negative termer, og at gøre hver en detalje i dagligdagen til en lille kamp. Muslimer råber og skriger ad hinanden, og har altid gjort det.
Hun sætter det i perspektiv fra islams oprindelse i ørkenen, hvor ressourcer var knappe, og udplyndring en konstant risiko. Hun regner det ikke for specielt overraskende, at Muhammed og de tidlige muslimer levede af at plyndre sine omgivelser, men derimod et stort problem, at denne røvermentalitet blev kanoniseret i hellige skrifter og gjort til et eksempel for muslimer i al evighed.
Kæmpen på bjerget
En gennemgående metafor er kæmpen på bjerget, der holder alle under bjerget i en permanent tilstand af frygt. Alle frygter kæmpen, og alle holder hinanden fast i at adlyde de regler, kæmpen har udstukket.
Men... Hvis man faktisk tager mod til sig, bestiger bjerget, og ser kæmpen i øjnene, er den næsten ikke til at finde. Den er størst på afstand, og bliver stadig mindre, jo tættere man kommer på, indtil den næsten forsvinder. Kæmpen er afhængig af, at mennesker tror på den og frygter den – uden tro og frygt har den ingen magt i sig selv.
Netop derfor er terroristerne vigtige. De gør indtryk på tusinder, indimellem millioner, ved forholdsvis enkle operationer, der går ud over tilfældige. Uden frygt ingen underkastelse.
11. september var en skelsættende dato, den dag hvor Vesten endegyldigt blev nødt til at tage islam alvorligt. Om det siger Wafa Sultan:
"Efter terrorangrebene 11. september spurgte amerikanerne hinanden: "Hvorfor hader de os?"
Mit svar er: "Fordi muslimer hader deres kvinder, og ingen gruppe, der hader deres kvinder, kan elske nogen andre."
Så spørger folk: "Men hvorfor hader muslimer deres kvinder?"
Og jeg kan kun svare: "Fordi deres gud gør."
Kvindens stilling i islam
Bogens gennemgående tema, også i de kapitler, der handler om andet, er kvinders stilling i islam. Som Wafa Sultan skriver i indledningen til kapitel seks (side 71):
Frygten i den muslimske verden omfatter naturligvis også den måde, mænd behandler deres kvinder. Det er, på mange måder, den ondeste og mest hadefulde opførsel, den islamiske verden påtvinger andre.Som assistent på en gynækologisk klinik fik Wafa Sultan et meget direkte indtryk af kvinders situation i det syriske samfund, dokumenteret med chokerende regelmæssighed: Vold, seksuel mishandling, bedrag, utroskab og drukkenskab. De mange konkrete tragedier, hun har hjulpet kvinder med, taler deres eget sprog. Og der er ingen grund til at tro, at situationen i Aleppo, hvor hun arbejdede, er atypisk for den islamiske verden.
Wafa Sultan kender det islamiske miljø, kvindernes stilling og mændenes holdning af egen erfaring, og det kan mærkes. Bogen er ingen doktorafhandling, det er en konkret beretning om personlige erfaringer fra et menneske, hvis liv ikke er radikalt anderledes end andre syrieres liv.
Netop derfor bliver det skræmmende, for den logiske konklusion er, at millioner og atter millioner af arabere og andre muslimer lever under forhold, der er lige så nedværdigende eller endnu værre. Det mest smertefulde er næsten, at kvinderne selv medvirker til at fortsætte denne ring af undertrykkelse. Når en kvinde ikke selv har fået lov til at leve et frit liv, ligger det lige for at lade sin frustration gå ud over andre – døtre, svigerdøtre, niecer – så de også bliver skræmt fra at stå ved sig selv og gøre oprør mod undertrykkelsens tradition.
Ludwig von Mises beskrev situationen i sin bog Socialism fra 1925, uden at tale direkte om islam:
Hvor voldsprincippet dominerer, er polygami normen. Hver mand har så mange koner, som han kan forsvare. Koner er en form for ejendom, og derfor er det altid bedre at have flere af dem. En mand søger at have flere koner, på samme måde som han søger at have flere slaver eller køer, hans moralske holdning er fakisk den samme for slaver, køer og koner. Han forlanger fuld troskab fra sin kone, han alene må bestemme over hendes arbejde og hendes krop, mens han selv bliver ganske uden forpligtelser.At Wafa Sultan slap ud af denne onde cirkel skyldes to ting: Dels elskede hun at læse og skrive, så hun opdagede, at der findes alternativer til denne tilværelse. Og dels mødte hun en mand, hun fik mulighed for at gifte sig med af egen fri vilje, en mand, der faktisk bakkede hende op og respekterede hende som individ. Denne sjældne gave blev suppleret med, at det lykkedes dem at emigrere til USA i 1988, hvor de kunne opleve på første hånd, hvad et frit samfund egentlig er. Og at kvinder faktisk kan opføre sig ordentligt uden hele tiden at blive kontrolleret af en fader, en bror eller en ægtemand.
Gudsbilledet i islam
Gudsbegrebet i islam får mange ord med på vejen. Islam er opstået i en ørken, hvor naturlige ressourcer er ganske knappe, og man hele tiden skal være på vagt for at overleve. Plyndringer hørte til dagens orden, hvilket Muhammed og de tidlige muslimer excellerede i. Det er i sig selv ikke noget større problem – værre er, at mentaliteten, helt ned til deling af krigsbytte, kvinder og slaver, blev kodificeret i koranen og hadith, og at Muhammed stadig fremhæves som eksempel for gode muslimer.
Hvis det ikke var for en bestemt faktor, ville dette være lige til at grine af og kaste til side. Den faktor er frygten. Frygten for naboerne, der fordømmer en for ikke-islamisk opførsel, frygten for svigermor, der kalder kvinden en hore, hvis hun ikke går med slør. Frygten for udstødelse, frygten for mænd, der ser sex-chikane som en ret, ikke et problem. Alt ultimativt båret af frygten for kæmpen på bjerget, som ingen nogensinde konfronterer.
Fordomme og virkelighed
Nu lykkedes det så Wafa Sultan og hendes mand Morad at slippe ud af Syrien til USA. Som uddannet læge var det nok hårdt at starte fra bunden som tankpasser, men det var en god lejlighed til at lære sproget og møde et bredt udvalg af amerikanere. Det var en dyb overraskelse:
Amerikanerne er venlige mod hinanden. Fra hun landede i Los Angeles lufthavn over diverse kontorer og ikke mindst i den lokale skole, fik hun af ganske fremmede mennesker en venlig og fornuftig behandling – i skarp kontrast til, hvad hun havde lært i skolen om de umoralske og dekadente amerikanere.
Et andet stykke paranoia, hun stykke for stykke måtte demontere, var hadet til jøder. Som i andre arabiske lande havde hun i skolen lært om jødens medfødte ondskab, og det tog langt tid for hende at opdage, at det simpelthen var forkert. Det er svært at forestille sig, at et veluddannet menneske flygter ud af en skobutik, blot fordi indehaveren er jøde, men sådan er konsekvensen af indoktrinering fra barndommen.
"Hvem er den kvinde på Al-Jazeera?"
Udover at Wafa Sultan lærte engelsk og fik ret til at praktisere medicin, fandt hun også sine ben ved at skrive artikler til aviser og magasiner om islam, kvindens stilling og kvaliteterne ved et frit samfund. Den ene artikel tog den anden, og efterhånden blev hun en kendt kritiker af islam og situationen i de islamiske lande.
Det skaffede hende en invitation til Al-Jazeera, hvor der tilsyneladende var planer om at sætte hende på plads, så hun ville gå hjem og skamme sig og ikke længere være så kritisk. Det berømte resultat og flere klip ligger på YouTube.
At invitere hende til at tale direkte til den arabiske verden må regnes for en strategisk fejltagelse. I stedet for respektfuldt at sige både ja og nej, for og imod, fortalte hun sandheden om de islamiske landes kvindeundertrykkelse, om islam og terror, og lagde ansvaret for problemet direkte på islam som sådan – ganske uden den arabiske dobbelttydighed, der var forventet af hende. Tilmed havde hun den frækhed at fastholde sin taletid, selvom hendes modpart var en mand. Det rystede den arabiske verden. Men deres problem var egentlig enkelt:
Wafa Sultan havde fået nok og var blevet frygtløs.
Islam: en lukket religion
Som psykiatrier har Wafa Sultan et par ting eller tre at sige om islams psykologiske virkning, og hun lægger ikke fingrene imellem. At læse hendes kapitler om islam som sådan er som at læse Lars Hedegaard eller Mogens Camre multipliceret med ti – og Wafa Sultan taler om sit eget folk, araberne, sin egen religion, islam. Det kan indimellem blive rigeligt mange konklusioner og domme, men stoffet er vigtigt, og vi kommer hurtigt videre til et nyt kapitel med mere spændende stof.
Hun taler om islams simple tilbageståenhed sammenlignet med Vesten, der anerkender logik, rationalitet og videnskab, hvor hvert menneske bliver betragtet som individ med rettigheder. Hun forklarer om islams magtstruktur, hvor alle, på den ene eller anden måde, er enten slaver eller herrer, helt op til imamer og muftier, der er slaver af 'Allah', men bruger islams skrifter til at gøre sig til herrer over alle andre. Og siger ligeud om vores 'Krig mod terror' (side 184):
Krig mod terror er meningsløs, medmindre verden arbejder sammen for at erstatte denne livsforagtende kultur, der får folk til at ofre deres liv, med et mere humant og fornuftigt alternativ.Interessant nok betragter hun sig stadig som muslim. Hun er født og opvokset i et muslimsk samfund, og mener ikke, at hun nogensinde vil blive helt fri af de mærker, det har sat på hende. Men hun håber, at hendes børn vil være ikke-muslimer. Med så modig en mor skulle de have enhver chance.
Civilisationernes sammenstød og det personlige ansvar
Hun slutter bogen med en hentydning til Huntingtons kendte bog om civilisationernes sammenstød. For Wafa Sultan var det chokerende, men ikke overraskende, at 19 arabere kunne finde på at ofre sig selv, fire store fly og 3000 menneskers liv til deres gud. Det var bare et spørgsmål om hvornår og hvordan, et eller andet måtte ske. Forskellen er det personlige ansvar.
Arabere – og muslimer i det hele taget – skyder systematisk ansvaret andre steder hen. Det kan være kvinder, jøder, amerikanere eller deres gud – og hele mentaliteten er præcist indkapslet i det lille ord inshallah, 'om Allah vil'. Denne skæbnetro gør det ufattelig vanskeligt at indgå forpligtende aftaler, for der er ingen ansvarlige individer at indgå dem med, ingen mennesker, der personligt vil indestå for en aftales ordlyd og udførelse, ingen, der tør stå frem og erklære sig som et uafhængigt, frit menneske.
Det tør Wafa Sultan derimod. Hun er ægte forarget over den elendige tilstand, den islamiske verden befinder sig i, og den håbløse ansvarsforskydelse, der gør det til Vestens problem i stedet for at løse problemerne, hvor de stammer fra. Indvandring og udbredelsen af islam i Vesten har nu gjort det til Vestens problem, men selv ni år efter 11. september ser de fleste af vores politikere ikke ud til at have forstået problemets natur.
Derfor bør politikere, mediefolk og andre, der på nogen måde beskæftiger sig med islam, læse denne bog.
