Jeg mener at på Østerbro at der var der en institution, hvor sygefraværet igennemsnit lå på 50-60 dage om året, hvilket var det højeste i Danmark. I København har der været babyboom, så der har i længere tid været færrere pædagoer pr. barn = lav normering. Det sted mine børn går i institution der var en pædagog som var langtidssygemeldt, indtil den dag hun blev opsagt og så fandt pædagoen et andet arbejde med det samme. Før finanskrisen kunne pædagoer gå langtidssygemeldt i et år, men nu var det sat ned til 3 måneder.
Nu finder man så ud af at der ikke er et sammenhæng mellem sygefravær og lav normering. Kunnde det høje sygefravær måske tænkes at det handler om manglende ansvar over for pengene? Ingen bundlinje! Ingen aktionære! Ingen ejerskab omkring pengene. Som gennemsyre hele det offentlige system fra de røde i Københavns kommune hele vejen ned til den enkelte røde pædagog. Fuck det pengene kommer jo bare. Og jo højere normering jo nemmere vil det være lige at tage et par pjækkedage, fordi de er jo nok derinde, så jeg svigter ikke mine kollegaer!
