Bitter Blog: Fagforeninger er egoister

Indlægget i dag handler om RyanAir og i det hele taget fagforeninger og deres opførsel, som er ødelæggende og ekskluderende: "Hvad er dit svar så,...

Bob Glitter,

22/07/2015

Indlægget i dag handler om RyanAir og i det hele taget fagforeninger og deres opførsel, som er ødelæggende og ekskluderende:

"Hvad er dit svar så, Bob? Skal vi alle arbejde for slaveløn?", spørger du dumt uden at fatte oxymoronet. Nej, men lønnen bør konkurrenceudsættes i stedet for at lide under fagforeningernes monopol. Betyder det, at nogen får lavere løn end andre? Ja. At der er flere, der kan komme til fadet? Ja. At der kommer en mulighed for dem, der ikke kan finde arbejde nu, for at få en fod indenfor og dygtiggøre sig, så de senere kan få et bedre job, når firmaerne skal konkurrere indbyrdes for at få den bedste arbejdskraft, idet der kommer øget beskæftigelse på baggrund af lavere priser? Ja. At du stadig kan fede den med fødderne oppe i din alt for dyre sofa, udskifte din bil hvert år gennem et helt arbejdsliv, uden nogensinde at skulle dygtiggøre eller udvikle dig eller gøre en særlig indsats? Nej. Men hvad er problemet? Er det ikke lige netop den slags opførsel, du plejer at kalde usolidarisk? Når nogen sidder på flæsket uden at ville dele og ikke selv gider yde en ordentlig indsats?