Kontakt 180Grader.dk

- Annonce -

53


Skrevet af Ole Birk Olesen 1577 dage siden - Direkte link
Det er rettet nu, tak.

Skrevet af Odin 1577 dage siden - Direkte link
Det er en udmærket artikel, men det stikker dog i øjnene, at artiklen og mange af de efterfølgende kommentarer plæderer for, at DR forsat skal være statsejet, og at driften bare skal finansieres over skatten, og det er da en tåbelig løsning.

Det er meget udemokratisk, at staten ejer og driver to store TV-stationer, som har sat sig tungt på en stor del af sendefladen for TV og radio, og det er noget som man ellers kun ser i lande med diktatur, og derfor skal DR og TV2 opsplittes i 5-15 mindre enheder, som hver især skal privatiseres.

Og for at sikre public service og dansk kultur i de elektroniske medier, så kan der laves en public service fond, hvorfra alle TV-selskaber kan søge tilskud og bevilnger til udsendelser, som falder ind under public service begrebet.

/Odin

- Annonce -

- Annonce -


Skrevet af Esben Hansen 1577 dage siden - Direkte link
Eller endnu bedre, en sådan fond kunne oprettes i privat regi og folk kunne betale til den efter egen lyst, vilje og evne. Så ville man også kunne måle hvor vigtig danskere egentligt synes dansk kultur er, hvis de selv skal betale...

Skrevet af Odin 1577 dage siden - Direkte link
Så ville man også kunne måle hvor vigtig danskere egentligt synes dansk kultur er, hvis de selv skal betale...

Som du kan læse i mine indlæg, så er jeg ikke særligt begejstret for, at hverken det offentlige eller for den sags skyld private skal have "snablen" nede i min pengepung.

Men min realitetssans siger mig dog, at den danske kultur ret hurtigt vil blive forarmet i de elektroniske medier, hvis ikke vi sikrer den med årligt minimums beløb, for Danmark er et så lille marked, at det altid vil være meget billigere, at købe nogle udenlandske film og sætte danske undertekster på dem, end det er at lave en dansk produktion.

Og der vil også være behov for undervisningsprogrammer, nyheder på tegnsprog, oplysende programmer, o.s.v.. og dens slags udsendelser vil de private TV-selskaber næppe producere for deres blå øjnes skyld.

Så hvis vi med en public service fond, og for et beløb på ca. 50 kroner om året pr. dansker kan sikre noget dansk kultur i de elektroniske medier, så er det ok for mig, og da alle TV-stationer skal kunne søge om tilskud til produktion af public service udsendelser, så vil vi helt sikkert få meget mere for færre penge, end vi i dag får med DR.

/Odin

Skrevet af slettet bruger 344 1577 dage siden - Direkte link
Hvis man ser på afstemningen i dag
Hvis det var frivilligt at betale licens, og hvis man kun kunne benytte Danmarks Radios produkter, hvis man havde betalt for dem,ville du så give de cirka 2.000 kroner om året for dem, som de koster idag?
Ja
16.45% / 38 stemmer
Nej 83.55% / 193 stemmer

Har D(D)R ikke megen beretigelse, godt nok er der ikke så mange stemmer endnu, men ofte bliver resultatet efter et stykke tid det samme (undtaget hvis D(D)R sender en intern mail rundt med opfordring til at stemme), det kunne jeg sagtens tiltro dem. Hvis 180grader logger IP-numre kan det jo senere afsløres.

Skrevet af slettet bruger 419 1577 dage siden - Direkte link
Gennemsnitsbrugeren på 180grader er nok væsentligt mere DR-kritisk end gennemsnitsdanskeren.

Skrevet af Frihed 1577 dage siden - Direkte link
Bare rolig, DR kontakter straks venstrefløjens opinionsbureau Capacent-Epinion og stiller en række ledende og holdningsmasserende spørgsmål, hvorefter de går ud og konkluderer, at danskerne elsker DR.

Skrevet af Nulstat 1577 dage siden - Direkte link
Filmen knækker desværre, da Lars Hvidberg argumenterer for at DR skal finansieres over skatten. Hvorfor skal man tvinges til at finansiere DR, hvadenten det er via licens eller skat? Frivillig finansiering er den eneste moralsk forsvarlige løsning, så privatisér skidtet!

Skrevet af Whiteberg 1577 dage siden - Direkte link
Bare lige en afklaring: Jeg argumenterer ikke for, at DR skal finansieres over skatten. Jeg skriver:
"Hvis folketingets medlemmer absolut synes, at Danmarks Radios bidrag til det danske mediebillede er livsvigtigt, så bør de fjerne licensen og finansiere mediegiganten direkte over skatten. Det ville spare både licensbetalerne og Danmarks Radio for mange besværligheder."
Om DR skal privatiseres er en anden diskussion, her handler det om licenssystemet.

Skrevet af Frihed 1577 dage siden - Direkte link
Whiteberg, er du blevet så meget en del af parnasset, at du nu ikke engang i samme åndedræt kan sige, at vi i et såkaldt frit land naturligvis ikke skal have stats-medier/nyhedsmedier, uanset om finansieringen er tvangslicens/kopskat eller via indkomstskat?

Frygter du for karrieren og fremtidsmulighederne?

Skrevet af Ole Birk Olesen 1577 dage siden - Direkte link
Hold nu op med altid at beskylde folk for at tænke i karriereplaner. Det er da en helt utrolig uvane, du og dine holdningsfæller har udviklet i jeres debatter om islam, og som nu for dit vedkommende også bliver brugt mod Lars Hvidberg, blot fordi han ikke lige har udtrykt sig, som du gerne ville. Det er altså ikke god debatstil.

Skrevet af Frihed 1577 dage siden - Direkte link
Måske ikke god debatstil, men der tegner sig visse mønstre. Beklager at jeg siger hvad jeg mener og hvordan jeg ser tingene. Nej ved du hvad, det vil jeg egentlig ikke beklage, jeg vil dog gerne beklage overfor Lars Hvidberg hvis jeg fordømmer ham urimeligt.

Jeg er bestemt ikke svær at overbevise hvis er tilfældet at mine instinkter tager fejl. Jeg er bare pivhamrende træt af, at folk bliver så berøringsangste og politisk korrekte i forbindelse med noget der ligner hårdt arbejde for at blive en del af det pæne selskab. Det skulle undre mig meget, at Lars Hvidberg var oprigtig tilhænger af et tvangslicens/skattefinansieret mediekonglomerat. Men hvorfor så ikke sige det når det var så oplagt at gøre det? Der virker det betænkeligt bekvemt ikke at sige det højt.

Inden du svinger dig selv for højt op vil jeg minde om din egen sløje debatstil, hvor du udråber folk som er kritiske overfor islam til "muslimhadere" eller sågar noget der minder om tilhængere af "lynchninger" og deslige.

Jeg synes efterhånden at kunne se hvem der 'fra det borgerlige' får muligheder på DR. Og de karrieremuligheder kunne hurtigt forpurres med små "fejltrin" i den offentlige debat.

Skrevet af Ole Birk Olesen 1577 dage siden - Direkte link
Frihed, du har ingen som helst adkomst til at belære andre om "berøringsangst", så længe du end ikke vil berøre dine skriverier med dit eget navn. Jeg ser en meget klar sammenhæng i debatten på nettet, hvor de, der er allermest krasbørstige i deres krav om, hvad andre skal gøre og ikke gøre, samtidig er dem, der ikke tør kæmpe for deres egne holdninger med åben pande.

Jeg har fuld forståelse for, at man måske kan have et job eller en jobambition, som gør, at det ikke er så heldigt, at man bliver identificeret med kraftige politiske synspunkter. Men jeg har absolut ingen forståelse for, at man så samtidig mener, at man er i stand til at give andre i debatten karakterer for deres mod. Ingen forståelse.

Skrevet af Frihed 1577 dage siden - Direkte link
Ole, det er en fair pointe. Hvad jeg har adkomst til eller ej skal jeg dog nok selv afgøre.

Der kan godt være en tendens til det du skriver angående krasbørstigheder, men helt enig er jeg alligevel ikke. Jeg kan da da se flere her som står frem med navn som er noget mere krasbørstige end jeg er (og mere krasbørstige end jeg har lyst til at være).

Jeg skriver tingene som jeg ser dem. Det jeg skriver kan man jo så være enig eller uenig i. Jeg foretrækker ærlighed fremfor forlorenhed. Jeg står ved når jeg ser noget der kunne ligne leflen for systemet når nogen gerne vil være en del af systemet. Men det svækker da rigtignok mit argument en smule, at jeg ikke står frem med navn og billede pt., men grundlæggende må argumentet stå højere end hvem afsenderen er.

Et helt uafhængigt tilfælde er denne fantastiske video, hvor en svensk politiker interviewes officielt - og samme dag med skjult kamera. Utroligt lærerigt:

http://www.youtube.com/watch?v=SN18vKSsbEg

Skrevet af John Larsen 1577 dage siden - Direkte link
Jeg må give OBO helt ret her, det er dybt hyklerisk af Frihed at anklage andre for ikke at ville stå frem med deres sande holdninger, når han så selv gemmer sig bag et pseudonym.

Skrevet af Frihed 1577 dage siden - Direkte link
Fair nok John, men samtidig må jeg sige, at for mig er du også så godt som totalt anonym.

Skrevet af Odin 1577 dage siden - Direkte link
Jeg forstår godt dem der skriver under pseudonym, det er jo blevet standarden, at arbejdsgivere Googler jobansøgere, og tjekker deres aktiviteter på Internettet, det er også derfor, at jeg selv nøjes med at bruge mit fornavn, da man efter min mening ikke skal være forpligtet til i al tid og evighed, at stå til regnskab for det man en gang skrev i en on-line debat.

/Odin

Skrevet af Whiteberg 1577 dage siden - Direkte link
"Det skulle undre mig meget, at Lars Hvidberg var oprigtig tilhænger af et tvangslicens/skattefinansieret mediekonglomerat. Men hvorfor så ikke sige det når det var så oplagt at gøre det? Der virker det betænkeligt bekvemt ikke at sige det højt."

Tja, tjo, det kan da godt være. Der er så mange ting, jeg ikke er tilhænger af, selvom jeg ikke skriver det hele tiden og alle steder. Er det så mærkeligt? Det kan være, at jeg en anden gang skriver om, hvorfor der er gode argumenter for at privatisere DR. Det kan også være, at jeg ikke gør. Så vidt jeg ved, handler Lars Kragh Andersens kampagne ikke om at afskaffe DR, men om at slippe for licensen, når han ikke har tv-signal på sit tv. Gør det ham så til en sell-out, hvis han "i virkeligheden" mener, at DR skal afskaffes? Og er der mon ikke andre områder, hvor han ikke har noget imod beskatning? Forsvar, eksempelvis? Eller politiet?

Mon ikke, vi kan finde nogle politik-områder, hvor du ikke er anarko-kapitalist, hvis det skal være målestokken? Er du så en sell-out? En del af parnasset? Og kan man være en sell-out, når man ikke engang tør stå ved sit navn?

Skrevet af Frihed 1577 dage siden - Direkte link
Jeg er nu ikke anarko-kapitalist, men forstår godt hvad du siger. Er selv blevet hejlet igennem her på siderne pga. jeg bildte mig ind at kalde mig Frihed når jeg tilsyneladende ikke gik 100% ind for hvad jeg opfatter som et anarko-kapitalistisk utopisk samfund.

Du specificerede, at du ikke havde ment, at DR skulle skattefinansieres. Jeg synes det var nærliggende at du så havde givet dit besyv med om hvordan DR så skulle finansieres eller ikke finansieres. Det blev jeg lidt provokeret af - og skrev så den provokerende kommentar, bl.a. fordi jeg synes at kunne se en tendens til, at folk bliver så ulideligt pæne og politisk korrekte og system-bevarende når de vil frem indenfor holdnings/formidlings-branchen.

Skrevet af Kent Damgaard 1577 dage siden - Direkte link
Hvidberg har faktisk en pointe ved at sige at DR bør ind under skatten i stedet for at have sin egen licens.

Ideelt set ville en privatisering være en god ting, pragmatisk eller som folk ynder at sige nu om dage "på den korte bane", tror jeg det vil være en fordel at DR blev en skattepost.

Licens er ligesom kirkeskat et udtryk for at der er nogen dele af statens budgetter som har en særstatus i forhold til andet. Derfor kunne jeg se en fordel i at DR blev en post på statsbudgettet.

Når først at DR står på linje med sundhedsvæsenet, uddannelse m.v. så bliver det sværere for dem at argumentere for at de har en speciel ret til at blive finansieret af samfundet - hvis en børnefamilie skal vælge mellem at få renoveret toiletterne på den lokale skole eller at pengene i stedet skal gå til et talentshow fredag aften, så tror jeg der var flere der ville sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i prioriteringen. Som det er nu, har vi ingen mulighed for at føre den argumentation fordi der altid kan henvises til at det er forskellige kasser der er tale om.


Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Erhverv og finans

9
6
10
10
11
16
3
7
15
6
7
4
13
5
7
4
10
16
8
5

- Annonce -


Om Ole Birk Olesen
Medejer af 180Grader.dk. Medlem af Folketinget for Liberal Alliance.   Født i 1972 og opvokset på en gård ved Agerskov i Sønderjylland, nu...

Se Ole Birk Olesens profil
eller
Følg Ole Birk Olesen



- Annonce -