Derfor skal vi ikke forbyde Uber i Danmark

Har man blot fulgt en smule med i medierne, så vil man have indset, at det langt fra er alle danskere, der er lige begejstret for Uber

Ikke angivet Ikke angivet,

24/08/2016

Har man blot fulgt en smule med i medierne, så vil man have indset, at det langt fra er alle danskere, der er lige begejstret for Uber. Debatten har efterhånden kørt rigtigt længe, men det lader ikke til, at danskerne vil komme til enighed. Det er ikke meget mere end en måned siden, at seks Uber-chauffører blev dømt for piratkørsel i Københavns Byret. Men er det virkelig en god idé at forbyde Uber i Danmark? Efter min mening – Nej.

Konkurrence er sundt – også i taxabranchen

Konkurrence er sundt i alle brancher, og taxabranchen er selvfølgelig ingen undtagelse. Der har i årevis været stor kritik af de største taxafirmaer, som halter bagefter, når det handler om priser og serviceniveau. Det er derfor ingen hemmelighed, at de fleste danskere længe har længtes efter et godt alternativ til de traditionelle taxafirmaer.

Uber er en spændende aktør, som allerede har vendt op og ned på samkørsel på det danske marked. Efter min mening er det et frisk pust, som helt sikkert kan medvirke til, at det bliver billigere at komme fra A til B.

Det er smag og behag, om man kan lide konceptet bag Uber eller ej. Ikke desto mindre er det en realitet, at det er et koncept, som har begejstret den almindelige dansker. Derfor er jeg uforstående over for, at vi forsøger at bremse den konkurrence, som skal komme os alle sammen til gode.

Helt overordnet kan man se konceptet med to forskellige øjne. Man kan enten se det som uskyldig samkørsel eller ulovlig taxakørsel. Jeg ser det klart som uskyldig samkørsel, som kommer alle parter til gode. Chaufførerne kan tjene lidt ekstra penge, mens passagerne kan reducere sine transportudgifter. Det er klart, at det naturligvis vil påvirke den uddannede taxachauffør, som agerer chauffører for et dansk taxafirma, men det ændrer ikke på, at konkurrence er sundt.

Opråb til taxachauffører: Se indad og styrk jeres konkurrenceevne

Det er for mig rystende, at danske chauffører kritiserer og tilsviner Uber og hele konceptet bag. I stedet bør man se indad og tænke over, hvordan man kan styrke sin konkurrenceevne. Der er naturligvis mange gode grunde til, at Uber erobrer flere og flere markedsandele i de største danske byer. Det hænger naturligt sammen med, at de arbejder med tiltag, som de traditionelle taxavirksomheder ikke kan hamle op med

De fleste danskere er allerede klar over, at det er både billigere og nemmere at køre med Uber, og det er selvfølgelig kritisk for de øvrige taxavirksomheder. Men er det så ikke på tide, at taxavirksomhederne arbejder på sit serviceniveau og overvejer at presse priserne lidt ned? Jeg er i hvert fald helt overbevist om, at taxavirksomheder blot vil tabe endnu større terræn til Uber i fremtiden, hvis de ikke snart foretager nogle drastiske ændringer.

Jeg har kørt med Uber, siden at konceptet kom til Danmark, og det vil jeg højst sandsynligt fortsætte med at gøre. Det er attraktivt for mig, fordi jeg typisk kan spare 100 kr. pr. tur ved at bruge en Uber rabatkode – endnu en gang en fordel ved dette koncept!

Denne artikel er skrevet i samarbejde med ejeren af Infokvinde.dk 

Kilde: