Det sikre vækstmarked

Dette er en gammel nyhed- jeg beklager

_slettet_bruger_3485 Ikke angivet,

04/05/2011

Dette er en gammel nyhed- jeg beklager.

Jeg faldt for nylig over en bog "Det sikre vækstmarked" af Claus nordahl-petersen, udgivet på børsens forlag i 2009.

Grunden til at jeg ville dele dette med jer er at omtalen af bogen vil sprede rædsel blandt alle liberale. På bogens bagside kan man læse følgende-

"Forestil dig en branche, som køber varer og tjenesteydelser for mere end en kvart billion kroner hvert år. En branche, som altid betaler, som ikke kan gå konkurs, og som hvert eneste år udvider sit indkøbsbudget. Den offentlige sektor i Danmark er sådan en branche.

Den globale økonomi er i recession, og det mærkes først og fremmest på den private efterspørgsel. Forbrugere og virksomheder spænder livremmen ind, og der vil i de kommende år være flere og flere usikre kunder samt større risiko for ubetalte regninger.

I den offentlige sektor fortsætter forbruget ufortrødent og det stiger, din virksomhed kan altså stå over for et marked, som ikke blot vil være den vigtigste arena for virksomhedens innovation og salg i den nærmeste fremtid, men også på længere sigt.

Formålet med Det sikre vækstmarked er at give din virksomhed de indsigter og redskaber, som kan lette vejen til de offentlige indkøbskroner."

(Til 180 graders redaktion- da dette er forlagets egen reklametekst går jeg ud fra at det er iorden at citere den)

Forfatteren er også interviewet af http://www.scm.dk/hg/sc/artikel.nsf/0/KGJN-7RBC4X?OpenDocument ,og her fortæller han at det offentlige idag aftager ca. halvdelen af al produktion, og at det inden for 20 år vil dreje sig om 2/3.

Jeg har ikke læst bogen- den virker alt for uhyggelig for mig, for det giver mig kuldegysninger når jeg forestiller mig et samfund hvor statsmagten fylder 2/3 af økonomien. Men alene omtalen fortæller klart hvorfor så mange virksomheder ikke har nogen interesse i et mere liberalt samfund- der er simpelthen alt for mange penge i lortet. 

Kilde: