DSB lover danskerne: Vi kan køre uden statsstøtte

DSB er i dag udkommet med en delårsrapport, hvor de blandt andet udfolder selskabets vision for togdriften i 2030 og fremefter

jakro, 180graders redaktion,

11/05/2017

DSB er i dag udkommet med en delårsrapport, hvor de blandt andet udfolder selskabets vision for togdriften i 2030 og fremefter. Og billedet kommer til at være et noget andet, end det vi ser i dag, hvis man skal tro rapporten. DSB forudser nemlig, at de i 2030 vil kunne køre helt uden tilskud fra staten af offentlige kroner, selvom det offentlige i dag poster flere milliarder i togdriften årligt. 

Det vil ifølge DSB være konsekvensen af den massive modernisering med nye spor og tog, bedre signalsystem og elektrificering, som vil udfolde sig i årerne indtil 2030. 

Det kommer dog også til at betyde, at togdriften bliver et mindre kaos i de kommende mange år, som vi allerede oplever det i dag. 

Alternativet er at sende togdriften i udbud i højere grad, men det mener DSB ikke er nødvendigt, for de kan opnå samme effektivitet med større sikkerhed, siger de.