Det første man kigger på, når man sammenligner lande med hensyn til skat, er skattesatsen. Her finder vi den danske på 25% og estiske på 21% (faldende til 18% i 2012).
Det næste man bør kigge på, er hvor bredt der beskattes – dvs. hvilke udgifter det er muligt for selskabet at fratrække. Her adskiller de to lande sig markant. Danmark har en lang række udgifter som enten er fritaget for skat eller har en reduceret skat.
I flæng kan nævnes personale madordninger, julegaver, kiropraktorbesøg, repræsentation. I Estland er der stor set ingen fradragsberettigede frynsegoder på nær en meget favorabel bilbeskatning (hvilket kan være en forklaring på hvorfor Estland har flest Porche Cayenne per indbygger i Europa).
Giver et estisk selskab et frynsegode til medarbejderen, så beskattes den med stort set det samme, som hvis du udbetalte de samme penge i løn. Repræsentationsudgifter beskattes lidt højere end selskabsskatten på de 21%. Dette virker ikke specielt favorabelt, men det gør, at man i modsætning til Danmark ikke behøver et utal af revisorer til at hjælpe en med ikke at betale skat. Og man får ikke brug for komplicerede ansættelseskontrakter med ansatte som hellere vil have frynsegoder end løn. Systemet er relativ enkelt og simpelt.
Naturligvis er det som udgangspunkt ikke attraktivt at betale skat, så et simpelt og enkelt system, hvor man betaler høj skat, er jo ikke et land, man gider have sit selskab i. Men bag den 21% estiske selskabsskat gemmer der sig et forhold, som vender op og ned på tingene. Den estiske selskabsskat betales ikke efter regnskabsårets afslutning. Den betales først, når pengene forlader selskabet i form af udbytte. Dette er storslået, da den betyder at du ingen skat betaler i dit selskab. Du kan med andre ord akkumulere dit overskud i selskabet og/eller geninvestere det i andre selskaber. Om du køber obligationer, aktier, eller lader dem stå på en bankkonto, så vil indtægterne fra disse investeringer flyde tilbage til selskabet, uden at du skal betale de 21% i selskabsskat med det samme. Ud over en fordelagtig skatteudskydelse, så er det igen simpelt for iværksætteren, da man jo ikke skal vide noget om afskrivningsregler med hensyn til skat. Man står heller ikke ved slutningen af året og leder efter ting, man skal købe, så man kan minimere sin selskabsskat – en for samfundet som helhed utroligt irrationel måde at allokere ressourcer på.
Den estiske model giver iværksætteren den ting, som er noget af det vanskeligste for små virksomheder at få – nemlig risikovillig kapital. Er du iværksætter er det utrolig svært eller næsten umulig at få et lån i banken til din forretning, da bankerne ikke er gearet til at låne ud til denne type virksomheder. Banker vil have sikkerhed i fast ejendom eller låne ud på baggrund af en fast indtægt. For det meste har man ingen af delene som iværksætter. Iværksætterens større konkurrenter har langt bedre chancer hos bankerne. De har årsregnskaber, større aktiver og en markedspris på børsen, såfremt de er noterede. Derfor kan de have en langt mere optimal kapitalstruktur i forhold til iværksætteren.
Den estiske udskudte selskabsskat giver iværksætteren mulighed for at finansiere sin egen ekspansion uden at bruge tid på at snakke med bankfolk og venture kapitalister. De kan nå længere med deres virksomhed uden at skulle have mere kapital ind, eller de kan fokusere mere på at få de rigtige investorer ind, som vil hjælpe deres forretning på andre måder end blot det finansielle. Kapitalen kan endvidere give dem en buffer, så et dårligt år ikke behøver være så katastrofalt.
Det estiske system promoverer med den udskutte skat investeringer fra kompetente iværktættere som har bevist de kan. 50% af alle nye arbejdspladser i USA bliver skabt af iværksættere og små virksomheder. Derfor giver det god mening at lade disse virksomheder beholde kapitalen, da en investeret krone fra disse er fundamentet for velstand, vækst og beskæftigelse.
I Danmark straffes den succesfulde iværksætter med skat, som politikerne så deler ud i iværksætterstøtte og andet støtte – i de fleste tilfælde til folk, der har vist deres uduelighed og ikke dygtighed. Hvorefter de bryster sig med, at de gør dit og dat for innovation og iværksættere.
I Estland tænker man som iværksætter ikke så meget på skat. Her tænker man bare på sin forretning, og det er nu en hel del sjovere for en selv. Men det er også mere samfundstjenstligt, for der er ikke noget mere uproduktivt for samfundet, end når en iværksætter skal spilde sin tid på skattetænkning.
