Hasses kamp for svinefarmen | Berlingske Business

1

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

08/06/2015

1.000 søer, en masse smågrise, fire medarbejdere, 210 hektar jord og en farm med høj effektivitet. Disse ting er hverdag for landmand Hasse Bergkrantz på »Nordgård« ved Herlufmagle en halv snes kilometer nord for Næstved.

Hans historie kunne have været en solstrålehistorie, for Hasse Bergkrantz er blandt landets største og mest effektive svineproducenter.

Men sådan er virkeligheden ikke. Selv om den 44-årige landmand er en dygtig og effektiv svineproducent, bl.a. fordi han har godt styr på sine omkostninger, hører han til Danmarks omkring 1.700 mest forgældende og økonomisk pressede landmænd.