I undersøgelsen kiggede det norske forskerhold på 18 europæiske landes udgifter til velfærdsydelser inden for kategorierne: Arbejdsløshed, beboelse og social eksklusion, sygdom og invaliditet, samt familie og børn.
Det sammenholdte de med, i hvor høj grad 19.000 tilfældigt valgte borgere fra de 18 europæiske lande, var enige med udsagnet:
»I would enjoy having a paid job even if I did not need the money.«
Det kan oversættes til: Jeg vil foretrække at have et betalt job, selv hvis jeg ikke havde brug for pengene.
Resultatet viste, at:
- Der er en generel sammenhæng mellem, hvor meget et land udbetaler til arbejdsløse og syge, og hvor meget landet bruger på aktivering, såsom jobtræning og uddannelse, og borgernes enighed med ovenstående udsagn.
Jeg tænker umiddelbart at der er en problematisk antagelse om at hvis folk siger de gerne vil arbejde så mener de det også. Måske er sammenhængen blot at i lande med høje velfærdsydelser er folk i højere grad opdraget til at man BØR ønske sig et arbejde også selvom det ikke kan betale sig og derfor svarer de også sådan uanset, hvad de reelt mener.
En anden fejlkilde jeg kan se er udsagnets formulering. Ville svarene have været de samme hvis formuleringen havde lydt:
»I would enjoy having a paid job - any paid job what so ever - even if I did not need the money.«
Når jeg tænker det kunne gøre en forskel skyldes at danskere og nordmænd kunne opfatte spørgsmålet som: "Ville du tage et spændende og interessant job indenfor dit felt også selvom du ikke havde brug for pengene" hvor en bulgarer måske opfatter spørgsmålet som: "Ville du tage et hårdt og nedslidende job også selvom du ikke havde brug for pengene".
Så som mål for den generelle villighed til at tage et job er spørgsmålet nok lidt ubrugeligt.
