Den Internationale Valutafond fortsætter med at sprede frygt, usikkerhed og tvivl.
Først er der frygten den såkaldte "deflationære spiral" - dvs. at priserne (i gennnemsnit) falder lidt så forbrugerne køber færre langvarige forbrugsgoder, et yderst skræmmende perspektiv for professionelle økonomer. Påstanden fra økonomerne er at det vil forhindre vækst!
Så ser centralbankerne det som et ufravigeligt mål at skabe inflation, og det er dem ganske bekymrende at de ikke er i stand til at skabe de 2 % stigning i forbrugerprisindekset, de ønsker.
Dertil kommer at væksten i 3. verdens lande, der har betydeligt mere inflation end de europæiske, falder drastisk, og at de inflationsramte lande derfor skaber usikkerhed i økonomien.
Endelig er der tvivl om centralbankernes rolle i forhold til at fylde penge i stater, der har brugt flere, end de har tjent. I USA, Storbritannien og Japan må centralbankerne godt købe statsgæld af staterne og dermed fylde op i deres pengekasser, så man undgår at beskatte borgerne direkte, men det må ECB ikke - ligesom det er en tvivlsom praksis at den opkøber statsgæld af banker.
Men alt det og meget mere bliver blot rapporteret, journalisterne stiller ingen kritiske spørgsmål.
