Hver morgen tager jeg bussen på arbejdet, så jeg vil blive særligt generet af den mulige strejke blandt buschaufførerne.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om strejker. Jeg kan godt forstå folk strejker, hvis arbejdsgiveren slår dem eller lignende. Denne strejke skulle dog handle om utilfredshed blandt nogle af chaufførerne med regeringens efterlønsreform. Hvordan busselskaberne har indflydelse på politiske partiers udspil kan jeg ikke lige gennemskue. Det må i hvert fald være svært for en arbejdsgiver at imødekomme et sådan krav. Hvis det lykkedes kunne det inspirere andre arbejdstagere til også at strejke politiske krav igennem. Jeg tror godt jeg kunne samle en del kollegaer på mit arbejde, om at strejke mod et skattesystem der straffer initiativ og virkelyst.
Nuvel. Strejk du bare løs kære buschauffør. I stedet vil jeg tage cyklen på arbejde. Da jeres arbejdsgiver ingen indflydelse har på efterlønnen, kan det jo være at strejken varer i lang tid. Det bliver kun godt for min kondition. Det kan endda være, at jeg vænner mig så meget til at cykle på arbejde, at jeg helt dropper mit månedskort. Det er trods alt 3.840 kr. om året, som jeg kan bruge på noget andet. F.eks. en ny cykel.
