Momsfritagelse er ikke statsstøtte

Igen og igen skal man høre diverse debattører bruge argumentet, at aviserne får statsstøtte, fordi de er momsfritaget

Rasmus Ole Hansen,

19/04/2011

Igen og igen skal man høre diverse debattører bruge argumentet, at aviserne får statsstøtte, fordi de er momsfritaget.

Argumentet giver ingen mening.

Det kan aldrig være statsstøtte, fordi du er fri for at betale en skat eller en afgift, som andre er pålagt. Javist er det en fordel i forhold til andre, der må opleve den økonomiske ulempe at blive forfordelt, når Skattefar kommer og kræver ind. Statsstøtte er det dog ikke.

Statsstøtte er, når man får del i skattefars rov.

I stedet for at kalde det snyd, at ikke alle varer er pålagt den købekraftsforringende afgift moms, skulle man hellere glæde sig over, at momsen trods alt stadigvæk ikke er altomfattende.

I stedet burde man anskue det således, at nogle brancher har formået at holde sig fri af den forfærdelige dag i marts 1967, hvor kildeskatten og momsloven blev indført.

Kilde: