Post Danmark indsamler systematisk personlige oplysninger

Brev til Post Danmark: Beskyttelse af personlige oplysninger ifm

Claus Wøbbe,

04/05/2014

Brev til Post Danmark:

Beskyttelse af personlige oplysninger ifm. afhentning af pakke i pakkeboks

Hej post
Jeg har hentet en pakke i pakkeboksen i Jyllinge center - for første gang. Jeg kan konstatere, at man skal lade sit sygesikringsbevis (sundhedskort) scanne af jeres IT-system, herunder med scanning af mit cpr-nr.


Jeg mener det er et uacceptabelt krav fra post.dk, at man skal have adgang til mit sundhedskorts oplysninger, herunder cpr-nr., og vil gerne have svar på følg. spørgsmål:


1. Hvorfor skal mit sundhedskort blandes ind i processen med afhentning af en pakke? Jeg afleverer jo heller ikke min fødselsattest, når jeg køber fisk hos fiskehandleren!


2. Hvad skal post.dk bruge mit cpr-nr til? Har post.dk fri adgang til at kontrollere i cpr-registeret, at det  navn, der står på pakken, har et givet cpr-.nr?


3. Hvad sker der med disse registrerede personlige informationer? Hvor længe opbevares de, hvem deles de med og hvem kan se dem?


4. Når jeg skal afhente pakke, modtager jeg en sms med 2 koder. Dette må vel være tilstrækkelig med identifikation!

Med venlig hilsen..

"

Kilde: