Typisk: DR med håbløst partisk "ekspert" i Microsoft vs Skat

Man sidder og ser et indslag på DR2 om den meget tekniske skattesag hvor SKAT hævder at Microsoft har snydt i skat for 5,8 milliarder kroner ved at...

Ikke angivet Ikke angivet,

04/03/2013

Man sidder og ser et indslag på DR2 om den meget tekniske skattesag hvor SKAT hævder at Microsoft har snydt i skat for 5,8 milliarder kroner ved at de skulle have overført nogle rettigheder fra Danmark til Irland for billigt.

Så sidder man selvfølgelig (naiv som man er) og forventer at der nu kommer en neutral men top-kvalificeret ekspert med speciale i transferpricing og skatteforhold ind i studiet.

Det sker så ikke....

I stedet kommer en mand ved navn Lars Koch i studiet og bliver præsenteret som "skatteekspert fra Ibis". Hvad man så ikke får at vide som seer er at Ibis altså hverken er et internationalt business college, et stort revisionsselskab eller for den sags skyld hotelkæden af samme navn, men derimod en ulandshjælporganisation med kraftig venstredrejning der for skatteborgernes penge (de er til over halvdelen finansieret igennem Danida) driver kampagne for at indføre skattesystemer der i endnu højere grad end hidtil kan (mis)bruges til social omfordeling efter bedste røver-metode og til at tilfredsstille klima-guderne.

Mere om kan læses i det her 1 år gamle indlæg

Resultatet er som DR selvfølgelig har regnet ud på forhånd at det røde trekløver DR, SFs Jesper Petersen og Lars Koch er bragende enige hvilket efterlader seerne helt sporet ind på at det jo nok er alle de multinationale virksomheder der er nogle værre kriminelle. Microsoft dømt på forhånd! Modstand er nytteløs!

I TV Avisen bliver Lars Koch så igen brugt som "ekspert" selv om han ud over sin politiske agenda med en uddannelse som cand. scient. pol. nok ville få de fleste til at spørge sig selv om det virkelig var den bedste ekspert DR kunne grave frem.

Man må erkende at DR sammen med EkstraBladet er ved at være nogle af de mest useriøse nyhedsmedier i landet og den røde magts tro lakajer.

Kilde: