Usikker elforsyning, sikre udgifter

Der er ikke rigtig nogen, der stiller sig op og forklarer, at vindkraft i det omfang, som politikerne satser på, er dyrt og usikkert

Bertel Lohmann Andersen,

29/05/2012

Der er ikke rigtig nogen, der stiller sig op og forklarer, at vindkraft i det omfang, som politikerne satser på, er dyrt og usikkert. Med enkelte undtagelser. I et indlæg i Svenska Dagbladet den 22. april rettede medlemmerne af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademis energiudvalg en sønderlemmende kritik af udbygningen med vindkraft i Sverige. Hovedpunktet er, at Sverige allerede har en CO2-fri elforsyning og at en udbygning med vindkraft vil medføre større udslip af CO2 fra fossilt fyrede reservekraftværker. Udvalget påpeger, at man i stedet skulle rette opmærksomheden mod transportsektoren, som står for 35% af det svenske udslip. Energiudvalget formulerer det således:

At en gigantisk udbygning af vindkraften gennemføres i et land som Sverige, som allerede har et velfungerende og fossilfrit elsystem, er ubegribeligt.

Desuden hedder det:

Fra et nationaløkonomisk synspunkt må størstedelen af omkostningerne ved en overdreven udbygning af vindkraften i princippet være et tab, da den tydeligvis ikke behøves.

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi er en hæderkronet institution, som står for uddeling af Nobelpriser. Det burde gøre indtryk, at dettes energiudvalg karakteriserer et samfundsmæssigt tiltag som ”ubegribeligt”.

Præcis det samme kan siges om de franske planer om at opføre havmølleparker, udelukkende til ære for EU’s klimapolitik. Det vil medføre, at man i blæsevejr må reducere produktionen på franske kernekraftværker og erstatte disses billige strøm med dyr strøm fra møllerne. Dette er en helt unødvendig investering, som udgør et samfundsmæssigt tab. Det er vel ikke det, som Frankrig eller Euroland har brug for i øjeblikket.

I Tyskland ringer alarmklokkerne i anledning af det nye begreb ”Energie-armut”. En undersøgelse fra Deutsche Institut für Wirtschaft viser, at i husholdninger med lav indkomst vil næsten 1 procent af den disponible indkomst gå til finansiering af vedvarende energi, hvorimod bidraget hos de højeste indkomster kun vil udgøre 0,1 procent. Dertil kommer, at det er husstande med de højeste indtægter, der kan drage fordel af denne politik ved at installere solcelleanlæg på taget af deres hus.

Her i landet har regeringen har taget den opgave på sig at redde klodens klima. Det skal ske ved, at Danmarks bidrag til det globale udslip af CO2 på 0,2% fjernes. Det er naturligvis ikke gratis. Regeringen påstår i sin højt profilerede energiaftale fra 22. marts, at prisen i 2020 bliver 1300 kr pr husstand. REO har i sit høringssvar til Energistyrelsen i forbindelse med lovforslag, der nu bliver fremsat, påvist, at det ikke bliver 1300 kr. pr husstand (3,5 mia. kr. i alt) men ca. 4000 kr. (13 mia. kr.). Enhver kan finde dokumentet på www.reo.dk og på 10 min. med en lommeregner undersøge, om der er fejl i regnestykket.

Der er mange løse ender i aftalen. Først og fremmest gælder dette den ufatteligt store satsning på vindkraft. Man ved godt, at det ikke blæser hele tiden. For at kompensere for svingningerne i elproduktionen vil man indrette et ”smart” eller ”intelligent” elnet. Med aftalens egne ord: Realisering af målet om udfasning af fossile brændsler forudsætter fortsat udbygning af elsystemet, og at denne udbygning sker intelligent. I den anledning iværksættes en analyse, som skal være færdig i 2013. Men udbygningen med vindkraft er allerede i gang i flere lande, ikke mindst drevet frem af EU.

Hvordan har de det, de personer, der har ansvaret for, at der er strøm i kontakten, når forbrugerne har behov for det? Ikke godt! Ansvaret ligger i hvert land hos den nationale net-operatør, her i landet hos Energinet.dk. Netoperatørerne er sluttet sammen i en europæisk organisation med navnet ENTSO-E. Dennes præsident, Daniel Dobbeni, har den 17. april i år skrevet til EU’s energikommissær Günther Oettinger. Heri hedder det: Jeg er fortsat dybt bekymret over forskellen i den fart, hvormed vedvarende energi-anlæg med meget stor produktionskapacitet kobles på nettet og virkeliggørelsen af de nødvendige investeringer i udbygning af elnettet…. Med andre ord: politikerne er hurtige til at beslutte nye havmølleparker og støtte til private solcelleanlæg i stort omfang, men udbygningen af elnettet kan ikke følge med. Derfor frygter netoperatørerne sammenbrud, i hvilket tilfælde cheferne vil ende på ”hjul og stejle”, da det er dem, der har ansvaret.

Man kan kun håbe, at politikerne her i landet vil kigge ud over landets grænser inden de behandler lovforslagene i forbindelse med den nye energiaftale.

Bertel Lohmann Andersen

Formand, www.reo.dk

Kilde: