Bekæmp individets frigørelse! – Frontière

af Rasmus Ulstrup Larsen "På samme måde som min forældres generation kæmpede for at frigøre mennesket, bør det omvendt være min generations kamp, ...

Ikke angivet Ikke angivet,

18/10/2016

af Rasmus Ulstrup Larsen

"På samme måde som min forældres generation kæmpede for at frigøre mennesket, bør det omvendt være min generations kamp, at bekæmpe det frigjorte menneske.

Mine forældres generation voksede som unge op i slutningen af 60’erne og 70’erne med alt hvad der hørte til. De bekæmpede samfundsstrukturer, kæmpede for at man skulle frigøre sig fra begrænsninger af andre, og de kæmpede for retten til at realisere sit eget potentiale uafhængigt af mennesker omkring dig.

Disse dyder har mine forældres generation opdraget min generation med, og særligt skal de fraskilte mødre og fædre have meget af skylden, da de i høj grad har opdraget deres døtre og sønner med diktummet at det vigtigste i verden er, at man ikke er begrænset af andre, men at man er uafhængig og frigjort. Og således begik mine forældres generation det største overgreb mod deres børn man kan forestille sig; de tog forpligtelsen fra os."