Bitter Blog: Frisindets faldgruber

Fredagens bitre opstød fra Bob, der føler sig som en, der blev født i 1744, når han støder på tidens uhæmmede hyldest til frisindet: Jeg finder ho...

Bob Glitter,

22/07/2016

Fredagens bitre opstød fra Bob, der føler sig som en, der blev født i 1744, når han støder på tidens uhæmmede hyldest til frisindet:

Jeg finder homoseksuelle ægteskaber latterlige. Ja, latterlige. Lidt ligesom studenterhuer til frisøruddannede, 10. klasses elever og handelsskoledimittender. Et ægteskab indgås mellem en mand og en kvinde, og intentionen er fra samfundets side at understøtte det engagement, der kan lede til menneskehedens fortsatte eksistens gennem undfangelse og efterfølgende opdragelse af parrets børn i et stabilt familieliv. Og uanset, hvordan I vender og drejer dem, så kan to homoseksuelle af samme køn ikke producere børn.

...

Det centrale problem i alt dette her er lighedstanken og dens perverse fætter, ensheden. Vi skal for pokker og fanden alle sammen være lige og opnå ens resultater i livet. Kønnene skal som bekendt også være ens. Og det på trods af, at alle ved, der er forskel. Alle. Det værste er, at ensheden ingen mening giver. De, der hylder absolut enshed, grundlæggende forskelle til trods, er typisk også dem, der hylder mangfoldighed. Hvordan giver det nogen mening? Det skal jeg fortælle dig: Det gør det ikke. Hvis I virkelig var så gode, åbne og fordomsfrie, så ville I acceptere mennesker og deres forskelle i stedet for med vold og magt at presse alle ind under samme tag.