Den tilsyneladende endeløse diskussion om kønsopdelt svømning fortsætter i Aarhus.
Derfor er kønsopdelt svømning et knæfald for oldsydlig, isalmisk tankegang. Det skal ikke finde sted i offentlige svømmehaller, støttet af det offentlige. Hvis musilmerne ønsker et reservoir for deres ærbare kvinder, så må de sateme selv op med det overførselsindkomstspækkede læder og købe og drive en svømmehal, hvor de kan bure dem inde. Det skal ikke være for danskernes skattepenge, at kvinder gemmes væk. Når vi tvinges til at betale, vil vi også have lov til at glo på dem. Jeg ved ikke engang, hvad det er, de musilmske mænd frygter. Når sådan en enorm Barbamama bomber sin behårede bagdel i baljen, vil den efterfølgende tsunami sgu' da skylle enhver lystig lurer væk.
...
Nu er svømningen forresten også for kvinder med etnisk dansk oprindelse, fortæller den tilhyllede læge. Historien beretter så ikke, om det er etnisk danske, men stadig musilmske kvinder der er tale om. Den tanke kunne man godt få. Hele denne diskussion er nemlig gennemsyret af retoriske tricks, omformuleringer, talen-udenom og lemfældig brug af begreber såsom kønsopdeling og frihed, der kun overfladisk har med sagens kerne og alt med det sædvanlige bøvl med musilmsk indvnadring at gøre.
